Dokumentservice til danske museer

Forskere på danske museer bliver blandt de allerførste brugere af KB Dokumentservice, der gennem Det Kgl. Biblioteks samarbejde med en ekstern dokumentleverandør skal sikre hurtig levering af forskningslitteratur.

Ordningen lanceres i august 2023 og løber frem til sommeren 2026.

Baggrund
Det Kgl. Bibliotek (KB), Slots- og Kulturstyrelsen og Organisationen Danske Museer har indgået et samarbejde, som skal sikre, at forskere på danske museer i en forsøgsperiode nemt og hurtigt kan få leveret videnskabelige tidsskriftsartikler og bogkapitler direkte til deres arbejdsmail.

Adgang til viden er essentiel for forskning, og museerne har alt for længe befundet sig i en situation, hvor viden ikke var let tilgængelig. Økonomien bag digital adgang til forskningsressourcer er kompliceret og har været en væsentlig stopklods for en løsning på problemet.

Med den nye dokumentservice er der arbejdet intensivt på at kunne sikre museerne den nødvendige viden. Jo mere KB Dokumentservice bruges af museerne i forsøgsperioden 2023-2026, jo bedre kan servicen løbende tilpasses museernes behov.
 

Hvordan kommer museet i gang?
Medarbejdere på de statslige og statsanerkendte museer kan benytte sig af KB Dokumentservice, så snart der er indgået en aftale med KB.

Skriv til dokumentservice@remove-this.kb.dk for at indgå aftale.
 

Hvordan foregår bestilling i praksis?
Bestilling foregår hos KB’s eksterne samarbejdspartner, Reprints Desk. Den individuelle museumsansatte skal starte med at registrere sig. Se hvordan du gør i den lille video guide herunder, eller læs vejledningen:

Register dig her

Log på og bestil her


Vær opmærksom på, at bestilling først er muligt, når samarbejdsaftalen med KB er indgået og KB har bekræftet, at systemet er tilgængeligt for bestilling.

Videoguide til brugeroprettelse 

Videoguide til bestilling via formular

Videoguide til bestilling via søgning

Vejledning til brugeroprettelse

Vejledning til bestilling via formular

Vejledning til bestilling via søgning
 

Havde du ikke mulighed for at deltage i webinaret om museernes adgang til KB Dokumentservice?
Få de vigtigste informationer fra webinaret her.


Kontakt til projektsamarbejdets partnere
Dyveke Sijm, Chefkonsulent, projektleder, Det Kgl. Bibliotek dys@remove-this.kb.dk
Stine Haarløv, Museumskonsulent, Slots- og Kulturstyrelsen shaa@remove-this.slks.dk
Ida Bennicke, Uddannelsesleder, Organisationen Danske Museer, ida@remove-this.dkmuseer.dk
 

Kontakt til KB dokumentservice
Har du spørgsmål til serviceaftalen eller den tekniske brug af KB Dokumentservice, kan du skrive til dokumentservice@remove-this.kb.dk.

Henvendelser bliver besvaret på hverdage mellem 9 og 16. Vi tilstræber, at du får svar inden for 48 timer. Servicepostkassen er lukket i juli måned og mellem jul og nytår.

Opdateret 05. marts 2024