Folkehøjskoler

Folkehøjskoler er kostskoler, hvor eleverne bor og har undervisning. I dag findes der ca. 70 godkendte folkehøjskoler i Danmark. Se listen over godkendte folkehøjskoler i Danmark i fanebladet til højre på denne side.

På folkehøjskolerne kan voksne elever følge forskellige former for kurser. På nogle højskoler kan enkelte kurser, fag eller faggrupper have en fremtrædende plads, for eksempel idræt, film, musik eller kunst. Kurserne skal dog altid have en bred almen karakter og leve op til de tre hjørnesten i lovgivningen:

  • Livsoplysning
  • Folkelig oplysning 
  • Demokratisk dannelse

Den enkelte højskole vælger selv sit værdigrundlag og fastsætter det i skolens vedtægter og reguleres eller efter loven:

Lov om folkehøjskoler

At bo på folkehøjskolen

Bortset fra én enkelt højskole er alle højskoler internatskoler. Det vil sige, at eleverne bor på højskolen. Et højskoleophold omfatter derfor ikke kun undervisning, men også samvær uden for undervisningen. Ligesom eleverne bor også mange af lærerne på højskolen eller i dens umiddelbare nærhed.

Historie

I 1844 blev den første folkehøjskole oprettet i Rødding inspireret af N.F.S. Grundtvigs skoletanker. Fra 1851 har højskolerne været på Finansloven. Den første højskolelov blev vedtaget i 1892. Antallet af højskoler har igennem årene været svingende. I dag er der ca. 70 højskoler i Danmark. 

 

Opdateret 15. marts 2024