Stærekassen

Stærekassen er et af få eksempler på art déco inspireret arkitektur i Danmark.

Historie og betydning    

Stærekassen er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen. Oprindeligt blev Stærekassen bygget som en fælles løsning for Statsradiofonien og Det Kongelige Teater, der begge havde pladsproblemer. Byggeriet blev påbegyndt i 1929, og Stærekassen blev officielt indviet den 28. august 1931.

Statsradiofonien flyttede i 1945 ind i Radiohuset på Rosenørns Allé, hvorefter Det Kongelige Teater stod alene med bygningen. I 2008 blev et nyt skuespilhus indviet, og teatret forlod dermed også Stærekassen. Slots- og Kulturstyrelsen har siden lejet bygningen ud, og Den Kongelige Livgardes Musikkorps har nu til huse i bygningen, som bruges til øvelokaler og koncerter.

Nyt oplevelsesunivers på vej

I 2022 indledes et større arbejde med at omdanne Stærekassen til et oplevelsesunivers for børn og familier, hvor Det Kongelige Teater vil introducere de klassiske kunstarter gennem leg og læring. Realdania støtter projektet, og Slots- og Kulturstyrelsen står for ombygningen under hensyntagen til bygningens fredningsmæssige værdier.

Udsmykning

En række kunstnere har udsmykket Stærekassen både indendørs og udendørs. Den indvendige udsmykning består blandt andet af en række malerier. Det mest fremtrædende er kuplen ved baren, som er en freskoudsmykning af Venus og Neptun – lavet af Harald Hansen. Endvidere har 15 kunstnere malet i alt 30 skystykker. Den indvendige udsmykning omfatter også en radiogud udtænkt af Holger Jacobsen, men endelig udformet af billedhugger Jean René Gauguin. I 1978 lavede Robert Jacobsen et af de nyere værker, der hylder Harald Landers ballet ’Etudes’.    

Billedhugger Einar Utzon-Frank har udsmykket scenetårnet med skulpturer i femte etages højde. Mod Kongens Nytorv ses den græske gud Apollon med komediens og tragediens muser. Mod Heibergsgade hænger Mozart med violinen, Eros på svanen og Shakespeare. Sidstnævnte skal symbolisere musikken, dansen og dramaet.

Nordens næststørste mosaik

Under scenetårnet finder man nordens næststørste mosaik, som blev lavet gennem otte år af Ejnar Nielsen og hans medarbejdere. Til mosaikken er der brugt tre millioner stifter fra glasmosaikfabrikker i Venedig. I mosaikken optræder fire eksponenter fra kunstens verden i skikkelse af Oehlenschläger, H. C. Andersen, Johannes V. Jensen og Carl Nielsen. Tilsvarende er radioen repræsenteret via fire fysikere, der hver især har ydet en eller anden form for bidrag til udviklingen af radioen: Ole Rømer, H. C. Ørsted, Valdemar Poulsen og Niels Bohr.