Måneporten i Springforbi fredes

22.06.2023
Efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn har Slots- og Kulturstyrelsen valgt at frede Måneporten ved Strandvejen nord for København. Der er tale om et ikonisk værk, skabt af en af landets største landskabsarkitekter C. Th. Sørensen.

Baggrund for fredningen

I 1933 blev landstedet Ny Stokkerup bygget og året efter blev den private have med den såkaldte Måneport anlagt. Måneporten er en cirkulær åbning i et dige med en kerne af jord og en tørmur uden mørtel, hvilket betyder at cirkel-åbningen er selvbærende. En græsklædt slugt omkranset af store træer fører blikket ned mod porten.

Der har tidligere løbet en bæk gennem slugten, som har passeret gennem måneporten til havet, men denne er for tiden rørlagt. En Måneport kendes fra traditionel kinesisk arkitektur, hvor den både har en praktisk og spirituel betydning. 

Siden 1942 har der været fri adgang til både slugten, selve måneporten og stranden på den anden side af porten. Det skete i forbindelse med Springforbiplanen, hvor det blev besluttet at give befolkningen adgang til havet mellem Klampenborg og Strandmøllen, da området siden slutningen af 1800-tallet var blevet bebygget med villaer. Det var bl.a. statsminister Stauning, der i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening stod bag planen. 

Måneporten og den græsklædte slugt fredes som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk. Denne mulighed kom med en ændring af bygningsfredningsloven i 2010. Frederiksberg Allé, Tivolis Parterrehave og De Geometriske Haver i Herning er nogle af de værker, der er blevet fredet som selvstændige landskabsarkitektoniske værker. 

Hvad er en fredning?

Der er cirka 7000 fredede bygninger fordelt over hele landet. Der er tale om bygninger eller landskabsarkitektoniske værker med så væsentlige arkitektoniske og/eller kulturhistoriske værdier, at de har national betydning. 

En fredning betyder, at man som ejer skal have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til at foretage bygningsændringer inde såvel som ude for at sikre, at bygningerne opretholder både den fortælling, der ligger til grund for fredningen og de væsentlige træk i deres udtryk.

Slots- og Kulturstyrelsen træffer afgørelse om fredninger, men kan ikke frede uden en positiv indstilling fra Det Særlige Bygningssyn. Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring. 

Har du brug for yderligere oplysninger?

Enhedschef Merete Lind Mikkelsen: Tlf. 3373 3301 eller mlm@slks.dk
 

Opdateret 26. juni 2023