Amaliehaven skal restaureres

26.09.2022
Amaliehaven skal restaureres for at genskabe haven, som den stod ved indvielsen for snart 40 år siden. Restaureringen skete med støtte fra A.P. Møller Fonden, og fandt sted i perioden den 1. oktober 2022 til maj 2024.

Gennem snart fire årtier har Amaliehaven været en populær oase midt i København. Haven har med sin karakteristiske udformning, mangfoldige beplantning og det store springvand været et attraktivt sted for mange gæster fra både ind- og udland. 

I lyset af havens lange levetid var mange af havens tekniske installationer dog udtjent. Derfor er Amaliehaven nu blevet restaureret. 

Restaureringsarbejdet blev gennemført med en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 65 millioner kr. Foruden udskiftning af udtjente tekniske installationer og springvandssystemet omfattede arbejdet også afrensning af alle overflader samt restaurering af havens inventar. 

Arbejderne blev udført nænsomt for at tage hensyn til Amaliehavens velvoksne planter og træer, der så vidt muligt er blevet genanvendt. Ved Amaliehavnes åbning, stod den derfor i sin helhed, som den gjorde, da haven blev indviet i 1983, omend med en mere velvoksen beplantning. 

Arbejdet gik i gang den 1. oktober 2022 og færdiggjordes i maj 2024.

Baggrund og fakta

Amaliehaven blev i 1983 givet som en gave til Det Danske Folk fra A.P. Møller Fonden. Haven ejes i fællesskab af Københavns Kommune og staten ved Slots- og Kulturstyrelsen. 

Amaliehaven er tegnet af den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne, og bronzesolene ved kaskaderne samt søjlerne ved centerspringvandet er af den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro.

Den omfattende restaurering har sikret og tydeliggort havens arkitektoniske værdier, og samtidig opdateret teknikken. Arbejdet indebar bl.a. afrensning af kalksten, udskiftning af fuger, restaurering af haveinventar, udskiftning af elinstallationer – herunder forsyning, kabelføring, springvandssystemet i centerpartiet samt de to kaskadeanlæg – samt istandsættelse af de underjordiske teknikrum. 

Det samlede budget for projektet var 67,6 millioner kr. Heraf bidrager A.P. Møller Fonden med 65 millioner kr., mens de resterende udgifter blev afholdt af henholdsvis Københavns Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen. 

Fogh & Følner Arkitekter A/S var totalrådgiver på projektet. Der blev indgået entrepriseaftaler med:

  • Hoffmann A/S; byggeplads, betonarbejder, murer, tømrer, stenhugger mv
  • Møller Løkkegaard; brolægning, jord og kloak
  • Makenet A/S; el
  • Kaare Anlægsgartneri; gartner
  • UltraAqua A/S; springvand
  • Okholm Lighting A/S; havebelysning
  • Schneider Electric A/S; CTS

Læs mere om projektet her
 

Opdateret 07. maj 2024