Åbne biblioteker - et nyt biblioteksbegreb

Eva Sønderstrup-Andersen og Sanne Brasch Kristensen  

Bibliotekerne opfordres til at tænke i nye tiltag og initiativer, der kan styrke udviklingen af ’Åbne Biblioteker’

Rapporten om folkebibliotekerne i vidensamfundet anbefaler, at bibliotekerne lokalt bør arbejde med at etablere alternativer til det traditionelle biblioteksrum, såsom biblioteker der er integreret med andre typer af institutioner, samt nye fleksible bibliotekstilbud.

Rapporten bruger betegnelsen ’åbne biblioteker’ bredt til at definere et nyt biblioteksbegreb, hvor biblioteksrummet indbyder til at blive brugt til forskellige formål. Et rum, der kan være med til at skabe forundring, viden og inspiration. Men der tænkes også på biblioteker med lange og fleksible åbningstider.

Biblioteket som fysisk rum

Gennem det seneste årti er bibliotekernes udlån faldet med 22 % (eksklusiv fornyelser), og i samme periode er der sket flere lukninger af biblioteker rundt omkring i landet. Mens bibliotekernes udlån er faldet, er antallet af kulturelle arrangementer derimod vokset med over 10 % alene fra 2007 til 2008. Samtidig er der en tendens til, at borgerservice på mange biblioteker indgår som en del af bibliotekets ydelser. Biblioteket som selvstændig institution er derfor til stadighed under forandring.

Tendensen til at udfordre det fysiske biblioteksrum sker ikke kun i Danmark. Storbyer som London og New York har taget udfordringen op, og her indgår bibliotekerne flere steder som del af større ’Idea Stores’, der huser alt fra biblioteker over folkeoplysning til museer.

Hvis borgerne ikke længere benytter bibliotekerne alene pga. deres tilbud om traditionelle ydelser, er det centralt at bibliotekerne finder nye veje til at få lånerne ind på biblioteket, hvis de eksempelvis vil fastholde deres position som vidensformidler.

For de enkelte biblioteker betyder det, at der ligger en udfordring i at facilitere de mange nye tiltag, bibliotekerne fremover forventes at rumme. Opfattelsen af, hvordan et bibliotek bør se ud udfordres, og måske kommer vi også til at se større ’Idea Stores’ i form af medborgercentre rundt omkring i de kommunale landskaber de kommende år. Allerede nu er der mange eksempler på, at biblioteker og medborgercentre indgår som en integreret del af et kulturhus, mens andre biblioteker selv tilbyder borgerservice.

Borgerservice og kultur som del af biblioteksrummet

En af mulighederne for at udvide det fysiske rum er at lave et samarbejde med borgerservicecentrene. De kommunale borgerservicecentre har til opgave at varetage forskellige administrative betjeningsopgaver. Det er karakteristisk for disse opgaver, at de er af kortere varighed og at de er direkte borgerrettede. Det ligger fint i tråd med den forpligtigelse, bibliotekerne via lovgivningen har til at formidle bl.a. kommunal og statslig information samt direkte borgerkontakt.

Der findes flere modeller for sådan et samarbejde, og det spænder fra fælles infrastruktur og it-løsninger til organisatoriske relationer og lokalefællesskaber, hvor bibliotekarer varetager en del af borgerservicebetjeningen.

Ud over borgerservice faciliterer bibliotekerne også et stort antal kulturelle begivenheder, der spænder lige fra kulturarrangementer for børn over politiske debatter til læsekredse for voksne i alle aldersgrupper.

Synergien

Fælles for disse aktiviteter er, at deres brede mangfoldighed ikke kun har den værdi, de rummer i sig selv, men at de også beriger hinanden således, at der skabes liv i biblioteksrummet. Det gør bibliotekerne til et mere attraktivt og interessant sted at komme. Målet er at opnå et resultat, hvor summen af 1 aktivitet + 1 aktivitet giver mere end 2 aktiviteter alene. Åbning af biblioteket på denne måde er naturligvis en udfordring for bibliotekerne. Foruden selv at arrangere aktiviteter i biblioteksrummet, kan udfordringen også imødekommes ved dels at invitere andre institutioner og organisationer med de aktiviteter, de rummer, ind i biblioteksrummet, dels ved at flytte biblioteket ud af vante omgivelser og ind i nye sfærer.

Næstved Bibliotekerne

I Næstved har man i en årrække arbejdet med at få den kommunale borgerservice integreret i bibliotekernes servicetilbud. Det har betydet, at borgerne nu kan få praktisk hjælp til eksempelvis ansøgning om boligsikring og børnetilskud. En del af denne proces omfatter fremfinding og udfyldelse af elektroniske ansøgningsblanketter. På den måde fremkommer der, gennem sidemandsoplæringsseancen, en uformel læringssituation, som rækker ud over borgerens ’her og nu’-behov. Gennem det konkrete borgerservicespørgsmål bliver læringen målrettet den enkelte borgers behov, og abstraktionsniveauet i forhold til eksempelvis digitale (selv)betjeningsløsninger mindskes.

På den måde opstår der en synergieffekt, hvor borgernes færdigheder i informations- og kommunikationsteknologi styrkes, og biblioteket rolle styrkes ved at fremstå som en nødvendig og central institution i samfundet generelt og i lokalsamfundene i særdeleshed.

For personalet på bibliotekerne i Næstved har det haft den effekt, at der nu er etableret et større kompetenceudviklingsprojekt med undervisning i konkrete, nødvendige færdigheder samt kulturelle forskelle og brobygning.

Middelfart Bibliotek

En anden mulighed for at udvide og ændre det fysiske biblioteksrum er at placere det sammen med andre kulturelleog erhvervsmæssige bygninger og aktiviteter. I Middelfart har kommunen sammen med dele af det lokale erhvervsliv bygget et kulturhus kaldet Kulturøen, hvor så vidt forskellige ting som turistbureau, biograf, restaurant, mødelokaler og bibliotek er samlet. Den synergieffekt, der opstår, når så mange og forskelligartede funktioner kædes sammen til et samlet hele, giver nye muligheder for dels at profilere biblioteket, dels at fremvise de mange forskellige services biblioteket rummer – eller sagt på en anden måde: Biblioteket åbner sig og fremstår som en naturlig del af kommunens øvrige aktiviteter og begivenheder. På den måde kan biblioteket fremtræde som en attraktiv samarbejdspartner.

Nye muligheder for bibliotekerne

For bibliotekerne skaber ændringer i det fysiske rum muligheden for at møde borgerne på en ny måde og for at møde borgere, der i øvrigt ikke kommer på biblioteket. Såvel de kulturelle arrangementer som den udvidede service til borgerne i lokalsamfundet bevirker, at bibliotekerne får en enestående mulighed for at inddrage borgerne i det kommunale kulturliv samt give ’hjælp til selvhjælp’. Dette skaber grobund for aktiv borgerdeltagelse. Undersøgelser har vist, at særligt de it-svage brugere og de unge har brug for denne hjælp. Ændringen af bibliotekets kerneydelser giver samtidig bibliotekspersonalet mulighed for at bruge deres biblioteksmæssige kompetencer på en ny og spændende måde og at udvikle nye kompetencer.

Fremadrettede tiltag

Fælles for de tiltag, der er skitseret her, er at det påvirker aktivitetsniveauet på bibliotekerne i positiv retning. Således bliver bibliotekerne ikke kun i stand til at fastholde de traditionelle biblioteksbrugere, men ligeledes til at tiltrække nye brugergrupper.

Ved at åbne biblioteket for andet end traditionel formidling kommer bibliotekerne således ikke kun i kontakt med nye typer brugere. Bibliotekerne får samtidig mulighed for at spille en aktiv rolle i indsatsen for at løse nogle af de aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har for nylig valgt at givet støtte til to overbygningsopgaver vedrørende unge uden en ungdomsuddannelse. Projekterne, der varetages af henholdsvis Københavns Biblioteker og Århus Kommunes Biblioteker, har til formål at styrke de unges muligheder for at indgå i et uddannelsesforløb. I projektet stiller bibliotekerne deres rum og vidensmæssige kompetencer til rådighed for at få de unge tilbage i uddannelsessystemet. Gennem samarbejde med erhvervslivet og ved at stille mere traditionelle biblioteksydelser, som f.eks. læseklubber, til rådighed for de unge, underbygger projekterne de unges egne sociale og kulturelle kompetencer og giver dem en indsigt i erhvervslivet.

I august 2010 afholder styrelsen endvidere en workshop om fleksible betjeningssteder, hvor erfaringer med udvidet, ubetjent åbningstid m.m. er på programmet.

På baggrund af rapportens anbefalinger opfordres bibliotekerne til at tænke i nye tiltag og initiativer, der kan styrke udviklingen inden for begrebet ’Åbne Biblioteker, og som kan danne grundlag for initiativer, som kan støttes gennem Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.