Status på rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Jens Thorhauge

Udvalgets anbefalinger er opdelt i de fem indsatsområder: Åbne biblioteker, Inspiration og læring, Danskernes Digitale Bibliotek, Partnerskaber og Professionel udvikling. I dette tema gør vi status på pejlemærker, projekter eller tendenser inden for hvert område.

Rapporten er ikke blevet en kioskbasker i offentligheden, men er blevet flittigt diskuteret i biblioteksverdenen. Her er den, trods enkelte kritiske røster, blevet meget positivt modtaget.

Udvalget bag rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet holdt sit sidste møde i begyndelsen af marts. Den 22. marts blev rapporten offentliggjort på Bibliotek og Mediers hjemmeside, og senere i samme uge blev den præsenteret på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Esbjerg.

På årsmødet blev rapporten modtaget positivt af foreningens formand, der i sin beretning tilsluttede sig anbefalingerne, herunder anbefalingen om at organisere et ’Danskernes Digitale Bibliotek’ (DBB). Der var også rosende ord i diskussionen af formandens beretning. Dog var der er et par indlæg, der tog afstand fra navnet ’Danskernes Digitale Bibliotek’ som de fandt kunne opfattes som ekskluderende. Det blev anført, at navnet blot er en arbejdstitel. Forud for diskussionen af beretningen gik de politiske gruppemøder, herunder et møde i den faglige gruppe B, hvor der var klar tilslutning til rapportens anbefalinger. Her var et af de spørgsmål, der blev rejst, hvor lang tid det ville tage at påbegynde implementeringen af Danskernes Digitale Bibliotek, underforstået: helst så hurtigt som muligt.

Efter præsentationen af rapporten var der paneldiskussion med Elsebeth Tank  som ordstyrer. Elsebeth Tank var positiv i sin tilgang til rapporten, men havde også en kritisk kommentar: ’rapporten er mere hjerne end hjerte’, sagde hun. Den lægger mere vægt på viden end på oplevelse, den tænker biblioteket i vidensamfundet og ikke så meget i oplevelsesøkonomien.

I panelet deltog medlemmer af Folketingets Kulturudvalg, Pernille Frahm (SF) og Troels Christensen (V). Begge forholdt sig positivt til anbefalingerne. Især Troels Christensen ytrede eksplicit støtte med en understregning af anbefalingen om at etablere partnerskaber.

Bred tilslutning i fagmiljøet

To centralbiblioteker, Gentofte og Herning, har efter offentliggørelse af rapporten afholdt diskussionsmøder for regionens biblioteker. Også her er der tilslutning til rapportens anbefalinger. “Der er stof nok i rapporten at arbejde med i de næste fem år”, udtalte en bibliotekschef. Et af de områder, der skal afklares, er økonomien i DBB. Et spørgsmål som langtfra alle er afklarede på er, om kommunerne er villige til at bidrage med betaling til det fælles projekt. En af de idéer, der er nævnt, og som udvalget også har diskuteret - dog uden stillingtagen - er, at bidraget til Danbib kan forhøjes og så omfatte en betaling til f.eks. nationale licenser, som en del af DBB.

Bibliotekspressen og Danmarks Biblioteker har også behandlet rapporten, både redaktionelt og i enqueter. Grundlæggende med klar tilslutning. Enkelte kritiske røster er der dog. Et af enquete-svarene i Bibliotekspressen finder, at der ikke er noget nyt i rapporten, og at den ikke prioriterer, men blot foreslår ’mere’. Et kritisk indlæg leverer også det elektroniske ugebrev Søndag Aften, der harcelerer over at rapporten ikke forholder sig til de filiallukninger, der var den umiddelbare anledning til at udvalgsarbejdet blev sat i værk. Søndag Aften finder også anbefalingerne for vage, fordi de har mest karakter af fokus på best practise.

Behov for afklaring

Danskernes Digitale Bibliotek er for øjeblikket en vision om lettere adgang til mere materiale og flere services på nettet, og det er en vision om en ny måde at organisere folkebibliotekerne på nettet. I en dialog mellem styrelsen og Kulturministeriet arbejder vi i øjeblikket med at beskrive rammerne for det arbejde, der skal konkretisere hvordan og med hvilke konsekvenser, vi kan realisere visionen.

Nogle af de helt centrale spørgsmål der skal afklares, er, hvilket indhold, hvilke services, hvilke platforme? Hvilke søgemuligheder og adgangsvilkår? Hvilke organisationsformer kan vi bringe i spil, og hvordan finansierer vi Danskernes Digitale Bibliotek?

Forhåbentlig kan et udredningsarbejde  blive igangsat hen over sommeren.