Adgang til viden – en forudsætning for innovation

Interview med Charlotte Sahl-Madsen 

Anna Christine Rasch

Charlotte Sahl-Madsen blev udnævnt til minister for videnskab, teknologi og udvikling den 23. februar 2010. Hun kommer fra en stilling som formand for oplevelsesparken Danfoss Universe og har været medlem af Økonomi- og Erhvervsministeriets ekspertgruppe om oplevelsesøkonomi. Charlotte Sahl-Madsen har tidligere haft stillinger som direktør hos LEGO VisionLab, LEGO Company, udviklingschef hos LEGO Company, museumsdirektør på Glasmuseet i Ebeltoft og arrangementschef på Herning Kunstmuseum.

Et af DEFFs vigtigste mål er at sikre forskere, studerende og gymnasieelever nem adgang til forsknings- og evidens-baseret viden. Hvilken rolle spiller adgang til viden i udviklingen af Danmark som innovativt samfund?

Adgang til viden er afgørende for udviklingen af Danmark som innovativt samfund.

Ny viden bygger på den eksisterende viden. Derfor hviler den videnskabelige verden på det princip, at forskningsresultater lægges åbent frem. Fri og hurtig adgang til forskningsresultater indebærer, at flere får adgang til resultaterne, og flere anvendelsesmuligheder kan komme i spil. Derfor er fri og lige adgang til viden for alle også en central forudsætning for, at vi kan få styrket innovation både i den private og offentlige sektor.

I en digitaliseret hverdag opfatter alle, ikke kun Google-generationen, internettet som det naturlige sted at søge efter viden. Men adgang til viden er ikke det samme som at være i stand til at anvende den. Hvad er den største udfordring i udvikling af elever, studerende og forskeres informationskompetence?

Elever og studerende skal bl.a. lære at skelne mellem almindelig information og forskningsbaseret viden. Samtidig er evnen til at sortere i de enorme mængder af tilgængelig information helt central for at kunne afgøre, hvad der er væsentligt for det emne, man ønsker belyst. Både biblioteker og forskningsbiblioteker kan bidrage til, at vi bliver bedre til at håndtere og tage stilling til informationsmængderne.

DEFF ønsker sammen med fag- og forskningsbibliotekerne at facilitere øget samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Hvordan kan DEFF bidrage til at styrke især små og mellemstore virksomheders innovationsevne?

Vi skal øge anvendelsen af viden i alle typer af virksomheder i Danmark. Dermed styrker vi produktiviteten og skaber øget vækst og nye arbejdspladser i Danmark.

Derfor er øget samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv et helt centralt mål for regeringen. I den sammenhæng er det meget positivt, at DEFF er optaget af at spille en rolle for at styrke innovationsevnen hos små- og mellemstore virksomheder. Det kan gøres gennem forskellige initiativer og netværksaktiviteter, eksempelvis i samarbejde med vores godkendte teknologiske serviceinstitutter, som hvert år er i kontakt med mange tusinde små og mellemstore virksomheder.

DEFF har en vision om, at den generation af unge, som i dag vokser op med at bruge forsknings- og evidensbaseret viden i deres uddannelser kan tage mulighederne med sig, når de kommer ud på arbejdsmarkedet? Hvordan kan DEFF arbejde for at realisere den vision?

Vi har netop sendt en rapport i høring om Open Access til forskningsresultater, og i rapporten er der en række anbefalinger. Jeg vil afvente høringssvarene, før jeg tager endeligt stilling til anbefalingerne.

Men generelt skal vi sikre bedre adgang til forskningsresultater på mange måder, således at vi får den størst mulige samfundsmæssige nytte ud af ny viden. Det kan være i form af øget udvikling og innovation, bedre efteruddannelse og en lettere adgang til at holde sig ajour med de nyeste forskningsresultater, også når man ikke længere er tilknyttet universitetet som studerende eller forsker.

Som samarbejdsorganisation har DEFF dannet rammen for konsolidering og udvikling af biblioteksbetjeningen af forskere og studerende i Danmark i de sidste 10 år. Hvilke vigtigste udfordringer ser du for DEFF i de næste 10 år?

Spørgsmålet om, hvordan vi fremmer adgangen til forskningsresultater vil være en del af dagsordenen i de kommende år.

Jeg vil gerne anerkende den store indsats, bibliotekerne har ydet i udviklingen af Danmark som digitalt vidensamfund. Jeg er sikker på, at vi også fremover vil se bibliotekerne i en meget aktiv rolle.

Der er ingen tvivl om, at DEFF vil have en væsentlig opgave, også i forhold til videreudvikling af fag- og forskningsbibliotekernes fremtidige profil og rolle.

Open Access Udvalget har netop afleveret 14 anbefalinger til, hvad Danmarks skal gøre for at sikre fri og gratis adgang til offentlig finansieret forskning. Hvorfor skal vi have Open Access i Danmark? Hvilke gevinster og omkostninger vil det have for Danmark? Er udvalgets anbefalinger ambitiøse nok?

Som tidligere nævnt vil jeg vente med at tage endelig stilling til udvalgets anbefalinger til efter høringsperioden.

Men jeg mener, at det er afgørende, at vi har så fri og lige adgang til viden, som muligt. Det er ikke blot i Danmark, at vi arbejder for at fremme Open Access. I 2007 besluttede Ministerrådet, at man i hele EU vil arbejde for at fremme Open Access.

Udover DEFF-samarbejdet er der allerede etableret en række partnerskaber og samarbejder mellem Videnskabsministeriet og Kulturministeriet, bl.a. gennem Lær merenetværket og borger.dk-samarbejdet. Ligeledes er der etableret en række spændende tværfaglige samarbejder omkring Danskernes Akademi og videnskab.dk. Hvilke perspektiver ser du i at samarbejde med bibliotekerne om at udvikle tiltag som disse, der sigter imod en styrkelse af befolkningens generelle informations- og kommunikationsfærdigheder?

Bibliotekernes rolle ændrer sig i takt med, at kilderne til viden og information bliver mere mangfoldige.

Generelt er det mit klare indtryk, at bibliotekerne har haft en meget positiv vilje og evne til at udfylde de nye rammer i det digitale vidensamfund. Jeg er blandt andet glad for samarbejdet i Lær merenetværket, som skal understøtte danskernes it-kompetencer, og for bibliotekernes engagement i at skabe gode digitale løsninger for borgerne.