Enquete blandt deltagere i biblioteksledermødet:

Hvad er årets vigtigste begivenhed?

Birgitte Karmann Roslev, bibliotekschef, Svendborg Bibliotek:

Værdisætning af bibliotekerne som en del af markedsføringsstrategien er interessant. De mange elementer, som statistikkerne ikke kan vise i dag. Kulturbegivenheder, borgerdialogen, det opsøgende arbejde i forhold til brugere og ikke-brugere, arrangementer. Bibliotekernes deltagelse i lokale og landsdækkende fora. Også værdien af dialogen med brugerne i den konkrete formidlingssituation. En kvalificering og udvikling af brugerundersøgelser.

Bibliotekerne i vidensamfundet: Dialog og strategi for udvikling af bibliotekernes rolle i vidensamfundet med fokus på brugerne.

Partnerskaber, private og offentlige. Hvor langt kan vi gå med de private partnerskaber? Sponsorer og udliciteringer. Kan vi skabe større kvalitet for borgerne? Hvilke nye offentlige partnerskaber skal vi satse på?

Tilgængelighed. Folkebibliotekernes åbningstider er stærkt reducerede på landsplan. De eksisterende biblioteker skal åbnes yderligere for borgerne, også i fysisk forstand. Husene står der.

Per Steen Hansen, bibliotekschef, VIA University College:

DEFF revitaliseret: En ny styregruppe for DEFF er udnævnt. Det er især positivt, at der i den forbindelse er udnævnt en ny formand. Det signalerer ønske om fornyelse.

Den bibliometriske forskningsindikator er på plads. Det har, for de involverede biblioteker, været et meget stort og krævende stykke arbejde at kunne levere den nødvendige infrastruktur for den bibliometriske forskningsindikator. Databrønd i udbud: Et af de allervigtigste projekter for forskningsbibliotekerne er at skabe den nødvendige infrastruktur for integreret søgning. DEFF-sekretariatet har nu indgået kontrakt med Rambøll Management, som skal stå for udbudsforretningen af databrønden for e-artikler og e-bøger. Dermed er projektet omsider gået ind i sin sidste fase.

Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet: Der bør fokuseres på sammenhæng og fælles løsninger mellem folke- og forskningsbibliotekerne, som kan frigive ressourcer til nye indsatsområder og gøre bibliotekerne til centrale medspillere i vidensamfundet og på kulturområdet.

Ditte Jessing, overbibliotekar, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek:

Der er kommet er nyt revitaliseret DEFF –og det er der behov for. Der har været stilstand og for lidt udvikling og nytænkning i de sidste år. Direktør for Competencehouse A/S, Mai Buch, er ny formand og har lagt en ny linje – dette sammenholdt med det internationale DEFF-review - tegner godt med vægt på bl.a. fokusskifte fra biblioteks- til brugerperspektiv, tættere integration mellem forskning og uddannelse samt overordnet strategiperspektiv i styregruppen. Men der er ikke bare én begivenhed, som er vigtig: Universitetsbibliotekerne anbefaler selv et øget samarbejde og konsolidering på kerneområder, og det er vigtigt, at der er fælles udvikling på vej. Her er det driftsfællesskab om bibliotekssystemer, ’integrated search’, fælles databrønd, forskningsregistrering og institutionelle repositorier. Vi kan ikke følge med de mange udbydere på nettet, hvis ikke der sker en satsning fælles og på tværs. Der er også sat fokus på bibliotekaruddannelsen med Syddansk Universitet som ny aktør på banen – og det er afgørende for faget!

Mogens Vestergaard, bibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne og formand for Bibliotekschefforeningen:

Den vigtigste begivenhed for bibliotekerne i 2009 er nedsættelsen af udvalget vedrørende folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet. Når jeg vil pege på netop det, skyldes det, at der her er en chance for at skabe overblik og sætte prioriteringer og dermed skabe retning og give grundlag for handlinger.

Jeg forventer, at udvalgets rapport især vil tydeliggøre og udfolde to vigtige temaer (blandt mange andre): udviklingen på det digitale område samt partnerskaber. Begge er i høj grad med til at flytte vægten i biblioteksarbejdet fra transaktioner til relationer - dvs. en skærpelse af fokus på brugerne og på bibliotekets sammenhæng med verden omkring det. Betingelserne for at udvalgets arbejde fører til ændringer umiddelbart er ikke gode. Der må ikke rokkes ved opgavefordelingen mellem stat og kommuner, og ministeren forventer, at de forslag der fremsættes, ikke er udgiftskrævende. Jeg tror ikke desto mindre, at resultaterne kan bruges fremadrettet som løftestang for bibliotekerne.

Forventninger til ledermødet?

Birgitte Karmann Roslev, bibliotekschef, Svendborg Bibliotek:

Jeg glæder mig altid til at møde kollegaer fra hele landet. Til at høre, analysere og debattere årsberetningen. Denne opsummering af projekter og resultater samt visioner og intentioner fra styrelsen er altid interessant.

Kulturministerens tale er også en af de gode forventninger.

Per Steen Hansen, bibliotekschef, VIA University College:

Bibliotekssektoren danner rammen for mange forskellige konferencer og mødefora. Jeg har det privilegium at kunne deltage i nogle af dem. I år har jeg med stor fornøjelse deltaget i bl.a. Danmarks Forskningsbiblioteksforenings årsmøde og som gæst på årsmødet i Bibliotekschefforeningen for Folkebiblioteker. Biblioteksledermødet bygger imidlertid bro mellem sektorerne. Her kan vi på ledelsesniveau mødes på tværs af folkebiblioteker, fagbiblioteker, universitetsbiblioteker og uddannelsesbiblioteker. Derfor forventer jeg, at ledermødet vil være et rum for faglig sparring, udfordre med inspirerende og nytænkende oplæg, opdatere på tendenserne i den samlede sektor, inddrage internationale bibliotekssynsvinkler, give mulighed for at møde nye kolleger og etablere nye netværk samt hyggeligt socialt samvær.

Ditte Jessing, overbibliotekar, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek:

Beretningen til årsmødet giver et godt overblik og en tilstandsrapport for begge sektorer – og en retning for, hvordan styrelsen prioriterer. Kulturministerens tale ser jeg altid frem til – og hun må gerne selv være til stede. Men overraskelser fra den kant forventer jeg ikke. Forskningsbibliotekerne repræsenterer tre ministerområder – og det kunne være godt også at få undervisnings- og videnskabsministeren på besøg – bare en gang imellem. De faglige oplæg giver for det meste ny relevant inspiration – temamøderne synes jeg giver for lidt.

Jeg bruger ledermødet til at netværke med kolleger fra fag- og forskningsbiblioteker og – ikke mindst få snakket med ledere fra folkebibliotekerne, som jeg ikke møder så ofte til konferencer og møder. Hele styrelsen er også til stede, og jeg plejer at få vendt mange spørgsmål, som jeg er optaget af lige nu.

Mogens Vestergaard, bibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne og formand for Bibliotekschefforeningen:

Ledermødet er den årligt tilbagevendende begivenhed, hvor Staten gennem Styrelsen meddeler sine inderste tanker om tendenser og strategi for biblioteksudviklingen. Samtidig er det et mødested, hvor alle sektorer er repræsenteret. Vægten har ligget meget på udviklingstendenser inden for de enkelte sektorer og ikke så meget på fælles problemstillinger og samarbejde på tværs.

Mine forventninger til mødet i år er, at det i høj grad vil vægte det sammenhængende, samarbejdende biblioteksvæsen. Mange problemer er fælles. Det gælder f.eks. kompetenceudvikling, det gælder hele det digitale område, og det gælder brugerfokus. Der er store forskelle på de enkelte bibliotekers organisatoriske og økonomiske forhold, om de er kommunale dele af universiteter, tilhørende selvejende institutioner osv. Der er også store forskelle på, hvem den eller de primære målgrupper er. Men jeg håber, at biblioteksledermødet kan være med til at bygge bro over disse forskelle til gavn for en udvikling præget af samarbejde og fællesskab, sådan som Lov om biblioteksvirksomhed dybest set forventer.