Biblioteksledermøde 2009: Nye forventninger – fælles udfordringer  

Anna Christine Rasch

Biblioteket er en platform for formidling, interaktion, eksponering, uddannelse og oplysning. Det bygger bro mellem viden, kompetencer, teknologi, individ, samfund og kultur i mødet mellem erfaring, nutid, fremtid, individ, fællesskab og medborgerskab.

På den ene side opleves biblioteket som en overflod af muligheder og nye tilbud, og på den anden side er det fortsat bogen, som er bibliotekets brand. Det rejser spørgsmålet om, hvordan biblioteket prioriterer mellem de mange nye opgaver, og hvordan ledelsen etablerer en klar biblioteksprofil.

Vi har i dag en dansk biblioteksmodel i verdensklasse, og der er allerede givet mange kvalificerede bud på hvorfor, og hvad det er, der gør biblioteket så unikt. Men hvad kommer de helt nye og uforudsigelige sociale, som politiske og økonomiske strukturer til at betyde for biblioteket og bibliotekets unikke markedsposition?

Den røde tråd i årets biblioteksledermøde ligger i drøftelsen af hvad det er, der gør biblioteket unikt, og ikke mindst de fælles udfordringer, der ligger foran den samlede danske bibliotekssektor i en mere end nogensinde uforudsigelig fremtid.

Ledermødet står i forandringernes tegn. Sidste år blev vi fra både oplægsholdere og deltagere opfordret til at udvikle mødeform og indhold og styrke inddragelsen af konferencens deltagere. Det ligger i tiden, at den gode gamle, erfaringsbaserede opskrift ikke længere er ’nok’. Vi har derfor besluttet at inddrage deltagerne mere aktivt i mødet. Vi rykker debatten et skridt nærmere drøftelsen af ’biblio-teksidentiteten’ og det rum af betydning, der er knyttet til den enkeltes oplevelse, involvering, forventning, behov, ønske og nærvær. Det gælder ikke alene brugernes univers, men også konferencens deltagere. Vi inddrager derfor deltagerne i drøftelserne af bibliotekets identitet og det, der giver biblioteket – uanset om det er folkebiblioteket, fag- eller forskningsbiblioteket – dets unikke markedsposition lokalt, nationalt som globalt. I dag og i fremtiden.

Program

Konferencens første oplæg har fokus på deltagernes beretning om det forløbne år. Vi giver ordet til de fremmødte biblioteksledere, som bliver udfordret til helt konkret at sætte ord på årets vigtigste begivenhed. Herefter kommer kulturministeren med sine udmeldinger om bibliotekernes rolle i det kulturpolitiske program.

Konferencens biblioteksstrategiske akse drejer om de to store udvalgsarbejder, der gennemføres i år; Fremtidens biblioteksbetjening af forskere og Udvalget for folkebibliotekerne i vidensamfundet. Professor Hans Siggaard Jensen, DPU, Aarhus Universitet, præsenterer konklusionerne fra undersøgelsen vedrørende fremtidens biblioteksbetjening af forskere og deltager i en paneldiskussion om de fælles udfordringer for den samlede bibliotekssektor.

Direktør Jens Thorhauge, Bibliotek og Medier, præsenterer de foreløbige konklusioner fra udvalgsarbejdet vedrørende folkebibliotekerne og kommer med et bud på strategiske pejlemærker for biblioteket i vidensamfundet.

Koncernchef Lisbeth Knudsen, Berlingske Media, fortæller om sine erfaringer med forandringsledelse, og professor ved CBS, Flemming Poulfelt, afrunder det ledelsesstrategiske spor med et bud på, hvordan biblioteket fastholder sin unikke markedsposition gennem organisatorisk nytænkning og ledelsesmæssig fornyelse.

Temamøder

Programmet byder desuden på seks spændende temamøder. Der vil i år være øget fokus på dialog, mens den indholdsmæssige ramme vil tage udgangspunkt i overordnende strategiske problemstillinger og fælles indsatsområder for den samlede bibliotekssektor. Navne på oplægsholdere mv. vil blive opdateret løbende på mødets konferencesite. Temamøderne er følgende:

Gennemslagskraft på nettet - bibliotekernes digitale tjenester

Bibliotekerne er på internettet med institutionshjemmesider, portaler, netbiblioteker, søgetjenester, Facebook mv. Hvordan når bibliotekerne brugerne på internettet? Skal bibliotekerne lave universer og fagportaler eller primært være til stede på brugernes fortrukne platforme? Hvordan kan bibliotekerne fortsat være et interessant tilbud i et nyt medieunivers? Og hvordan skal samarbejdet mellem bibliotekerne være på det digitale område? Kan vi give et bud i strategien for netbibliotekerne og i innovativ brug af sociale medier?

Bibliotekerne i attraktive partnerskaber

Bibliotekernes ønske om at nå nye brugergrupper og at tilbyde nye services realiseres i stigende omfang gennem partnerskaber f.eks. markedsføring, udvikling, formidlingsfællesskaber (bog- og mediebranchen). Det kan være nye og stærkere partnerskaber med kendte og nært beslægtede partnere som skolebibliotekerne og oplysningsforbundene og pege på muligheder i mere utraditionelle samarbejder. Relevante partnerskaber kan etableres med udgangspunkt i livsforløb – fra sundshedsplejersken (Bog-start) over skoler, foreninger, arbejdspladser, fagforeninger og andre organisationer til plejehjemmet. Hvordan skaber det enkelte bibliotek en systematisk tilgang til partnerskaber, og hvordan skaber man forpligtende partnerskaber med fælles målsætninger?

Integreret søgning - bibliotekernes Google?

Bibliotekernes traditionelle eksponering af materialer gennem bibliotekskatalogen udfordres både af nye brugerforventninger og af behovet for en samlet præsentation af digitale og fysiske ressourcer. Både folke- og forskningsbiblioteker arbejder på at etablere løsninger til integreret søgning såsom Summa, Primo og Ting. Hvordan løser disse systemer den dobbelte udfordring med at møde brugernes forventninger og samtidig give en samlet præsentation af bibliotekernes materialer? Hvad er de væsentligste udfordringer for disse systemer, og hvordan er samspillet med bibliotekskatalogen?

Bibliotekets bidrag til læring og dannelse

Lær mere programmer, e-læring, informationskompetence og undervisning i sociale teknologier er blandt bibliotekernes tilbud om læring og dannelse. Både forsknings- og folkebiblioteker etablerer selvstændige læringstilbud samtidig med, at de samarbejder med oplysningsforbund og uddannelsesinstitutioner om at etablere læringstilbud. De forskellige læringstilbud anvender varierende metoder og indhenter forskellige erfaringer. Hvad kan bibliotekerne lære af hinanden, og hvad er bibliotekets særlige kompetence i forbindelse med læringstilbud?

På brugernes præmisser

Biblioteket har mistet sit monopol på information og er dermed henvist til at levere service på brugernes præmisser. Brugernes forventninger formes af andre services på internettet, og biblioteket skal i stadig stigende grad levere service i konkurrence med andre services. Brugerdreven innovation, antropologiske studier og web 2.0 fremhæves som vigtige elementer, når bibliotekerne skal udvikle relevante, konkurrencedygtige services. Hvad er de praktiske erfaringer med brugerinddragelse? Hvordan kan biblioteket gribe det an - og virker det?

Strategisk markedsføring af det ny bibliotek

De danske biblioteker er dygtige til at udvikle nye og attraktive ydelser for brugerne. Adskillige undersøgelser viser dog paradoksalt nok, at mange borgere og brugere aldrig har hørt om disse nye ydelser. Bibliotek og Medier har det seneste år arbejdet på et markedsføringsprojekt i forsøget på at organisere en samlet og national indsats for at brande “det ny bibliotek”. Hvordan tilrettelægges en markedsføringspraksis, der indgår som en integreret del af bibliotekets strategi?

Konferencesite

På www.bibliotekogmedier.dk/genvej/le-dermoede2009 finder du oplysninger om program, deltagere, tilmelding mv. Du har også mulighed for at komme med en idé eller en kommentar til de enkelte oplæg eller temamøder.

Hvem kan deltage?

For at øge dialogen og give plads til flere deltagere vil alle biblioteker i år kunne tilmelde en ekstra deltager til konferencens første dag den 23. november.

Biblioteksledermøde 2009 Årets Biblioteksledermøde afholdes mandag den 23. november til tirsdag den 24. november 2009 Konferencen afholdes på Hotel Nyborg Strand Invitationer er udsendt medio september Læs mere på bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode