Ny digital distribution af ikke-kommercielt tv
Kaspar D. Lindhardt
Med det nye digitale sendenet kommer der måske nye platforme for borgerinddragelse og for en demokratisk debat af offentlige emner |
Ikke-kommercielt tv har Danmark kendt siden starten af 1980erne, og pt. sender ca. 150 stationer i mindre lokale områder fordelt over hele landet. Med det digitale sendenet skal stationerne sende i områder svarende til TV 2-regionerne, og nogle stationer får mulighed for at sende landsdækkende på kanalen.
Radio- og tv-nævnet har i august måned besluttet at tildele 220 ud af 303 ansøgere tilladelse til ikke-kommerciel tv-programvirksomhed på den fjerde kanal i MUX 1 i det nye digitale sendenet, heraf 15 tilladelser til landsdækkende udsendelse, se faktaboks. Tilladelserne er givet ud fra et princip om størst mulig alsidighed i sendefladen og vægt på stationernes egen produktion af programmer.
Traditionelt har de fleste stationer været drevet af ildsjæle i foreningsform. Med en grovkornet typologi kan man opdele dem i fire ’arketyper’, som vi også vil finde på den nye fjerde kanal:
- Budskabstv: Stationer udsprunget af organisationer med et bestemt budskab, de gerne vil formidle om livsstil eller religion
- Tv-værksted: Stationer omkring særlige grupper i samfundet, som bruger tv-produktion som udtryksform
- Forretningstv: Stationer, der forsøger at tjene penge på tv-produktion – reklamer er blevet forbudt, men sponsorering er lovlig
- Reportertv: Stationer drevet af journalistisk engagement i lokal-/regional-området
Med den nye digitale kanal kommer der en ny arketype til, der kan betegnes som ’Institutions-tv’: Stationer med afsæt i sportsklubber, fagforbund, kommuner og uddannelsesinstitutioner, der ser tv-programmer som et nyt værktøj til kontakt med borgerne.
De landsdækkende udsendelser vil bl.a. indeholde programmer om emner med bred appel og programmer målrettet bestemte befolkningsgrupper, f.eks. om klima, til kvinder, til børnefamilier og til bestemte etniske grupper. De regionale udsendelser vil bl.a. indeholde programmer med lokalstof fra regionen og mere idébaserede programmer.
Radio- og tv-nævnet skal ikke agere smagsdommere, og stationernes konkrete redaktionelle valg og det konkrete indhold af programmerne er helt op til dem selv. Men derfor kan man jo godt være spændt på, hvilken samlet rolle, dette ændrede tvudbud, vil spille i den demokratiske offentlighed. Kommer der flere stationer, der vil være platforme for borgerinddragelse, for en demokratisk offentlighed med debat af aktuelle emner? Det kræver stationer, der ikke er tilfredse med at være mikrofonholdere og/eller talerør for bestemte interesser, og det kræver stationer, der formår at få fat i deres seere.
Det bliver bestemt interessant at følge udviklingen – også som eksempel på borgerdrevet medieudvikling.
landsdækkende og regionalt ikke-kommercielt tv for at vælge en række andre – bl.a. udenlandske – kanaler |
| Forrige | Næste | | Til sidens top |
Denne side er kapitel 3 af 22 til publikationen "Bibliotek og Medier 2009:3".
Publikationen kan findes på adressen http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/nyt_fra_bibliotek_og_medier/2009/3/index.htm
© 2009