Flere bibliotekspenge, tak  

Interview med  Lotte Garbers, Dansk Forfatterforening

Lone Sewerin

Biblioteksafgiften er kulturpolitik, der ligger lige til højrebenet, men den skal også omfatte digitale værker mener Dansk Forfatterforenings nye formand, Lotte Garbers

Lotte Garbers blev valgt som ny formand for Dansk Forfatterforening i april i år. Hun debuterede som forfatter i 1999 og har skrevet både romaner og fagbøger, senest interviewbogen Vær her nu. Til novemberudkommer Prøverummet, erotiske fortællinger for kvinder. Hun er uddannet som international økonom og har bl.a. været administrationschef i Microsoft. Lotte Garbers er medlem af arbejdsgruppen ”Traditionelle ydelser – eksempelvis litteraturformidling” under Kulturministeriets udvalg om folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet. Læs mere: www.danskforfatterforening.dk www.lottegarbers.dk www.bibliotekogviden.dk

Hvad er Dansk Forfatterforenings vigtigste udfordringer i forhold til Bibliotek og Mediers arbejdsområder?

Min vigtigste opgave er at gøre opmærksom på, at vi er bibliotekernes venner. Og rigtig gerne den anden vej rundt. Vi har mange udfordringer, og de er de samme. Så vi skal tone renere flag: at forfatterne og bibliotekerne er venner og ikke det modsatte.

Ville I gerne have været med i udvalget om folkebiblioteket i vidensamfundet?

Vi er en politisk interesseorganisation, så hver gang der bliver taget en beslutning som direkte eller indirekte berører vores område, vil vi rigtig gerne være med. Vi tror på, at vi bliver nødt til at samarbejde. Vi kan ikke sætte os på Kulturministeriets trappe, hver gang der er nogen, der siger noget, vi ikke kan lide.

Vi blev ikke inviteret med i udvalget, men heldigvis er vi blevet en del af udvalgets arbejdsgruppe om traditionelle ydelser. Her sidder vi helt konkret og laver idékataloger om litteraturformidling. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at min dagsorden selvfølgelig er generelt mere formidling på bibliotekerne, men også at få flere forfattere ind i den formidling – og ikke kun som månedens ’guest star’ fordi man har udgivet en ny bog. Vi kan så meget andet.

Hvad for eksempel?

Vi er god arbejdskraft, fordi vi er tværfaglige, vi er velformulerede og vi er vante til at formidle noget der er subjektivt – at turde gøre det. Det er nok lidt det, der kan være bibliotekarens udfordring. Vi er måske nogle gange bedre til at finde den krimi, som folk skulle læse i stedet for den, der er udlånt, fordi vi faktisk har læst dem. Og det er ikke fordi jeg ikke tror, bibliotekarer læser, men forfattere læser mere, uden at være litteraturteoretikere eller analytiske i tilgangen som en bibliotekar er. Vi er også gode til at lave skriveværksteder, selvom vi ikke er pædagoger. Til gengæld har vi masser af anekdoter og egne erfaringer med os. Vi kan gøre mange forskellige ting, og noget af det skal være rigtig, rigtig gammeldags og lavpraktisk med mennesker i biblioteket. Det tror jeg altså stadigvæk er noget af det, der virker allerbedst.

Men jeg vil anbefale at man læser arbejdsgruppens idékatalog, som vi lige har afleveret, for den liste er godt nok lang. Jeg oplever biblioteksudvalget som et søgende udvalg, der gerne vil blive klogere på området, og som har gjort et reelt forsøg på at indhente bud fra marken på god litteraturformidling i dag, og det gør det jo dobbelt interessant at deltage i det arbejde. Næste step er at få kulturministeren til at følge de anbefalinger, der bliver udarbejdet.

Og hvis det virkelig kan være rigtigt, at det skaber flere læsere og bedre læsere og nye læsere at flytte bøgerne, så lytter vi

Så udvalget skal lave anbefalinger, der kan bruges til noget?

Når man laver anbefalinger, er det ligesom at lave ønskelister til jul. Man kan vælge at anlægge et succeskriterium om, at alle anbefalingerne skal blive fulgt, men det bliver de jo ikke. For os er det vigtigt at signalere, at iderigdommen er mangfoldig og ubegrænset.

Men når man følger jer i biblioteksdebatten, så har I været fortalere for traditionel formidling og traditionel litteratur, f.eks. under biblioteksfejden sidste år?

Det var før, jeg blev formand. Sådan havde vi ikke sagt i dag. Jeg synes selvfølgelig, det er en dårlig idé, hvis man stiller alle bibliotekernes bøger væk, men omvendt så har vi tiltro til, at det er bibliotekerne, der er de professionelle litteraturformidlere. Og hvis det virkelig kan være rigtigt, at det skaber flere læsere og bedre læsere og nye læsere at flytte bøgerne, så lytter vi. Her er bibliotekerne dem, der ved bedst. Hvis det er kaffebar, der skal til, så er det dét, vi gør.

Jeg synes generelt, at i al debat skal man lytte til underteksterne. Biblioteker handler også om indtjening for forfattere, og man kan næsten ikke lade være med at tænke på, at nogle af dem der råbte allerhøjest i biblioteksfejden var forfattere, der har rigtig mange bøger på bibliotekerne og som risikerede at blive beskåret i deres biblioteksafgift. Det er jo sådan, at vi bliver aflønnet med biblioteksafgift pr. eksemplar, ikke pr. udlån. Så når du spørger, hvad der er vores fornemmeste opgave i forhold til Bibliotek og Mediers område, så er det også at sikre den aflønning ind i fremtiden. Vi skal bare passe på med, at forfattere ikke er sådan nogle, der vil have salg til bibliotekerne, fordi det alene udmønter kroner og ører til forfatterne. Der skal være et kulturpolitisk og samfundspolitisk sigte med bibliotekernes indkøb, og så skal forfatterne have løn for deres arbejde. Det er altså to forskellige ting. Hvordan vi så bliver afregnet, må vi ordne bagom via Styrelsen, ministeriet og vores foreninger.

Hvordan vil I gerne indrette fremtidens biblioteksafgift?

Loven skal revideres næste år, og det vigtigste ved de næste forhandlinger er at få de digitale medier med under biblioteksafgiften. F.eks. er netlydbog.dk blevet en stor succes, men det bliver ikke afregnet med forfatterne.

Vil I have biblioteksafgift pr. download?

Vi har ikke besluttet endnu, om vi skal bøje af på et af vores allerdydigste principper omkring forskellen på at afregne antal eksemplarer overfor antal udlån. Faren ved at gå over til afregning pr. download er, at det bliver ren markedskalkering, og det er jo ikke det, der er meningen med biblioteksafgiften. EU har anerkendt biblioteksafgiften som kulturstøtte, fordi vi er et minoritetssprogområde, og så er det jo nogle helt andre briller, du skal lægge på den fordeling.

Er det også i tråd med Dansk Forfatterforenings holdning, at biblioteksafgiften skal ses som kulturstøtte?

Vi har jo ikke et valg, men vi ser det som muligheder. Biblioteksafgiften er langt den største direkte støtte fra stat til litteraturproducenter i Danmark, og det er vigtigt at man holder fast i det. Vi støtter bredden via biblioteksafgiften og en elite eller en smal del af kunsten i legatsystemet. Det er en meget tiltalende og civilisatorisk måde at indrette sin kulturstøtte på.

Du har sagt, at du gerne vil have, at dine medlemmer oplever biblioteksafgiften som retfærdig. Hvad mener du med det?

Desværre er biblioteksafgiften en vældig stor del af lagkagen i den enkelte forfatters indtjening og derfor nærmest urørlig politisk. Dels eksternt men også internt i vores egen forening, fordi vi har forskellige interesser. Vi er en forening af forskellige typer producenter, der får forskellige typer af biblioteksafgift. Vores fem faggrupper får ikke samme pointfordeling, altså point pr. side. F.eks. får en lyriker 6 point pr. side og jeg får 1,7, fordi jeg er prosaist. Det er klart, at det udløser intern utilfredshed i en forening, hvor vi principielt er lige medlemmer, der betaler det samme i kontingent. Samtidig findes der også en anden forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere, som ønsker en hel anden fordeling af biblioteksafgiften og måske også, at der er nogen af vores grupper, der slet ikke skal have noget. Men for os er pointfordelingen ikke det vigtigste ved næste forhandling om biblioteksafgiften, selvom den selvfølgelig skal revideres på et tidspunkt. De nye medier skal med, og det skal ske ved en udvidelse af afgiften, ikke ved en omfordeling.

Hvorfor vil I have en større bevilling til biblioteksafgiften? Er 158 mio. kr., som afgiften var på i år, ikke nok?

158 mio. kr. er mange penge, men der er jo mange tusinde mennesker, der får biblioteksafgift. 158 mio. kr. er ikke nok, når mediet udvides til flere platforme. Til gengæld er biblioteksafgiften en af de letteste måder at drive kulturpolitik på.

Hvorfor?

Fordi du skal ikke ind og kvalitetsvurdere. Du skal ikke udvælge. Du skal ikke blive uvenner med nogen. Du markerer overfor dit civilsamfund, at du synes kunst og kultur er så væsentligt, at det skal have penge alene fordi det er her, fordi man synes, det skal ud til folket. Vi har en kulturminister, der synes kulturen skal være for alle, og jeg kan altså ikke se en bedre institution end biblioteket til det.

I mange mindre byer er biblioteket jo samlingsstedet. Det er gadekæret. Bibliotekerne er noget helt særligt, som man sagtens kan blive højtravende omkring. Viden og indsigt er jo fundamentet i et demokrati. Og hvad er viden og indsigt? Det er i hvert fald tilgængelighed af begge dele, omgivet af nogen som kan formidle det, sådan som biblioteket kan. Den er altså lige til højrebenet, vil jeg sige. Det er hverken moderne eller risikabelt. Det er en stensikker succes, som man ikke skal pille for meget ved.

Biblioteksafgiften var i år på lidt over 158 mio. kr. Den blev fordelt mellem 8541 personer, som har litterære værker stående på bibliotekerne. Beløbets størrelse afhænger af antal værker – ikke antal udlån. Biblioteksafgiften gives kun til skabere af litterære værker på dansk. EU-traktaten forbyder diskrimination på grundlag af nationalitet, men biblioteksafgiften er en kulturstøtte, hvor sprogkriteriet er begrundet i hensynet til beskyttelse af dansk kultur. Biblioteksafgiften er omfattet af en politisk aftale, der udløber i 2010. Afgiften reguleres af Lov om biblioteksafgift, som senest blev ændret i 2002, og en bekendtgørelse fra 2007. Læs mere: http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/biblioteksafgift-mv/

Jeg er mere bekymret for vores ophavsret, for det handler ikke kun om løn. Det handler også om respekt og om ejendomsret, som er meget fundamentale værdier i vores samfund

Hvordan synes du, at biblioteket skal udvikle sig de kommende år?

Liv. Der skal meget mere liv og sjov. Andægtigheden og katedralstemningen kan man godt lægge hen på læsesalen. Men samtidig er det vigtigt at holde fast i dannelsestempel-tankegangen. Det er en gave, hvis bibliotekerne tiltrækker folk, som har svært ved at se fidusen ved det her samfund, men biblioteket skal ikke udvikle sig til varmestuer eller socialkontorer.

Hvad med nye medier på biblioteket?

Dengang mobiltelefonen kom frem, skulle vi alle sammen have en mening om den. I dag er det ligegyldigt, fordi vi alle sammen har én. Den indstilling kunne jeg godt tænke mig, at vi overførte til bibliotekerne. Ikke for at gå ind i en kulturfejde, men bibliotekerne behøver jo ikke trække wii’s og playstation’s frem i forreste række og blære sig med dem. Kan de ikke bare have det som en integreret del af deres tilbud, og tilsvarende med e-bøger og download? Fordi ting er nye, er de ikke nødvendigvis gode.

Omkring bogen som medie, så tror jeg, man gør mere skade end gavn, hvis man hopper for meget med på en ny bølge. For eksempel har e-bogen været på vej i mere end 15 år, og selvfølgelig kommer den og selvfølgelig bliver den en utrolig stor succes, men det har ikke nødvendigvis noget at gøre med at bøgerne skal i kælderen. Der er brug for begge dele. Det skal ikke være et enteneller, men et både-og. E-bogen er et nyt medie, og man kan forestille sig, at det udvider brugerne i stedet for at skifte dem ud. Sofus Clausens digte bliver man ved med at ville låne på bogform. Det ændrer sig ikke.

Hvordan har I det, som forfatterforening, med at digitale bøger og download vinder frem?

Jeg synes, det er en uinteressant position at sige, at man ikke vil have det. Der er ingen tvivl om, at når vi får en læser, som koster det rigtige, ser rigtig ud og har den rigtige funktionalitet, så sker der det samme som med netlydbog.dk, der gik fra at være et forkølet forsøgsprojekt til at være et mange 100.000 kroners downloadsucces-projekt. Når det kommer, så kommer det for fuld skrue.

Så I venter på den rette teknologi?

Ja, og det er da kun dejligt. Vi elsker at snakke om, at litteraturen er truet. Engang var det film, så blev det TV og så blev det internettet osv. E-bogen er en form, et middel, en platform. Den erstatter jo ikke noget. Der er stadigvæk brug for dem, der laver indholdet, og det er jo os. Jeg kan godt forstå at boghandlere og forlag er bekymrede, men det bør ikke være vores problem. Som forfatter er det da bare om at være åben og tage imod. Generelt skal man være mere åben, end man har lyst til, når der sker noget nyt. Vi bliver også nødt til at skele til musikbranchen, som valgte en lidt for bange og angstfuld strategi, som har kostet dem helt utroligt meget.

Selvfølgelig skal vi have løn for vores arbejde, men hvordan den kommer, det skal vi prøve at lade være med at hænge os så fast i. Vi skal passe på, vi ikke bliver for ensidige og bare siger: “I må ikke tage vores ting”, for så løber markedet forbi os. Det har musikbranchen vist os. Det kan godt være, at vi skal sige ja til gratis download i marts måned i markedsføringsøjemed, og at det kan blive misbrugt. Men man har jo altid kopieret litteratur. Jeg er mere bekymret for vores ophavsret, for det handler ikke kun om løn. Det handler også om respekt og om ejendomsret, som er meget fundamentale værdier i vores samfund.

Netlydbog.dk blev startet som et biblioteksprojekt, støttet af Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker. 1. april i år overgik netlydbog.dk til almindelig drift og drives i dag af Publizon A/S. Næsten alle folkebiblioteker er tilsluttet tjenesten. Det er gratis for brugeren at downloade bøger på netlydbog.dk, men bibliotekerne afregner et beløb pr. download med Publizon A/S, som igen afregner med de involverede forlag. Læs mere: www.netlydbog.dk