Kultur til alle 

Kommentar: Jens Thorhauge

Kulturminister Carina Christensen har på sin tourné rundt i Danmark besøgt samtlige danske kulturregioner og hørt om de lokale aktiviteter og udfordringer. Der er flere klare tendenser i besøgene. For det første interessen for at give børn et gedigent kulturtilbud. For det andet problemer med at skabe kultur tilbud til unge, som de tager imod. Og endelig den tilbagevendende konstatering af, at der er en stor del af borgerne, der aldrig benytter biblioteket eller de andre kulturtilbud. Udfordringen om at få flere til at tage imod tilbuddene er en udfordring om både at skabe nyt indhold og nye formidlingsformer.

Temaartiklerne i dette nummer af Bibliotek og Medier handler om biblioteket som demokratisk væksthus. Det er et godt eksempel på en klassisk folkebiblioteksopgave, der kalder på nye løsningsmodeller. Klassisk for så vidt som folkebibliotekets eksistensgrundlag er den klassiske oplysningsidé om, at demokratiet kræver oplyste borgere. Her er en række nye måder at inddrage borgerne på, som kan appellere til nye brugere.

En af de sikreste veje til at skabe både nyt indhold og nye formidlingsformer er partnerskaber, som er et tilbagevende tema i denne klumme.

Et interessant eksempel på et nyt partnerskab er det kombinerede bibliotek og mediehus i Herning, hvor biblioteket tilpasser sig tematisk til det nye samarbejde. Mediehuset er fototema i dette nummer af Bibliotek og Medier.

En klar tendens i tiden, der også understøtter partnerskabsmodellen, er bestræbelsen på at skabe bæredygtige institutioner af en vis volumen, der er nødvendig for at skabe innovation og kompetenceudvikling.

Erfaringen fra en række fusioner viser fordelene her, f.eks. etableringen af de nye professionshøjskoler, hvor omkring 80 biblioteksenheder er fusioneret til otte biblioteker, der har langt bedre muligheder end før for fælles udvikling af ydelser og standarder.

En særlig udfordrende partnerskabsform er den, der giver muligheden for samspil mellem forskellige ydelser. En række samarbejder mellem biblioteker og radiotv viser dette. Banebrydende er samarbejdet mellem den nye børnetv-kanal Ramasjang og børnebibliotekerne om en daglig børnetv-udsendelse fra børnebiblioteket i Aalborg. Hensigten er at skabe en såkaldt ’crossover’ effekt mellem tv-udsendelserne og aktiviteter i børnebibliotekernes lokaler og på det nye fælles børnebiblioteks websted, der er under opbygning. Idéen søges realiseret ved samarbejde om fælles temaer for formidlingen og ved at skabe fælles universer og referencer. Se DR’s Birgitte Fredsbys artikel i dette blad.

Konceptet dyrkes også af folkebibliotekernes fælles websted Litteratursiden.dk, der har et produktionssamarbejde med tv-kanalen DK4 om produktioner af bl.a. forfatterinterviews, der bringes både på tv og på Litteratursiden. Et andet eksempel er romanklubber, der mødes på og organiseres af bibliotekerne, men som transmitteres i uddrag på både radio og tv. Antallet af læseklubber i dette regi vokser hurtigt med klubber med forskellige profiler. Sådanne tematiske samarbejder med andre vidensproducerende og -formidlende institutioner ligger lige for. Et godt eksempel er et nyt samarbejde mellem Aalborg Universitet og Aalborg Bibliotekerne om offensiv formidling af forskningsaktiviteter og -resultater. IT- og Telestyrelsens indsats for at styrke befolkningens it-kompetencer har ført til et samarbejde om uddannelse af trænere i bibliotekerne. Et spektakulært partnerskabsprojekt, der kan danne skole, drives af Kolding Bibliotekerne og en gruppe forfattere, der med offentlig bevågenhed og dialog skriver Koldings historie.

Mulighederne er der. Eksemplerne er mange flere end listet her, og potentialet er enormt. Hvad det drejer sig om er at skabe den synergi som alle partnere – og især borgerne – vinder på. Ingen tvivl om at det vil styrke bibliotekerne at arbejde systematisk med ny partnerskaber: Det vil sige med udgangspunkt i en vision, med klare mål og synlige forbedringer.