Tema: Open Access

Open Access er en rigtig god forretning

Jakob Heide Petersen

Blandt forskningsbibliotekerne arbejdes der stadig mere intensivt på at promovere Open Access og på at opbygge en infrastruktur, som kan understøtte udbredelsen af Open Access. Fænomenet Open Access dækker over mange forskellige aktiviteter og kan – også i kraft af den engelske betegnelse – forekomme at være et lidt uhåndgribeligt emne, der primært angår nogle få ildsjæle på forskningsbibliotekerne.

Det er dog ikke tilfældet. Open Access handler om fri adgang til videnskabelig information, og det er i høj grad et generelt samfundsmæssigt anliggende. Det er endvidere særlig relevant for folkebiblioteker, uddannelsesbiblioteker og erhvervslivet, fordi det er disse områder, som især har gavn af fri adgang til den information, der produceres af forskere og undervisere.

Baggrunden for Open Access

Open Access kan måske bedst forstås gennem det alternativ, som fænomenet er en reaktion på: betalingsbelagt adgang til digital information.

I 1996 indgik University of Michigan og forlaget Elsevier en aftale om at igangsætte et forsøg med betalingsbelagt adgang til digital information. I de kommende to år undersøgte man i projektet PEAK (Pricing Electronic Access to Knowledge) hvordan “.. additional value can be extracted from existing content by means of innovative electronic product offerings and pricing schemes.”

Udgangspunktet var at der kunne anvendes nye prismodeller ved salg af digital information:”Central to the PEAK experiment are the opportunities that electronic access creates for unbundling and rebundling scholarly literature”. I det digitale format kunne man nemlig sælge enkeltartikler eller pakker med adgang til flere hundrede tidsskrifter.

Idéen var at udnytte digital distribution til at tjene flere penge. Man ønskede at supplere eksisterende teori om prismodeller med konkrete eksperimenter med brugeradfærd. Projektet konkluderede at der blandt brugerne var interesse for “generalized subscriptions” – tidsskriftpakker – og at omkostninger i forbindelse med den enkelte transaktion (både i form af penge, tid eller besvær) reducerede benyttelsen væsentligt.

Resultaterne fra dette og lignende eksperimenter blev omsat i de prismodeller for digitale videnskabelige tidsskrifter, som stadig anvendes i dag. Her indkøber bibliotekerne store pakker med mange digitale tidsskrifter og kan til gengæld give brugerne ubegrænset adgang til indholdet. Problemet med modellen er at prisen for adgang er meget høj, og at der kun er adgang for abonnenter. Man får en situation, hvor bibliotekerne betaler en konstant stigende pris for at kunne give adgang til offentlig finansieret forskning. Samtidig kan de potentielle brugergrupper, der ikke kan betale prisen, ikke få adgang. Det kan forekomme paradoksalt, at den digitale distribution resulterer i høje priser og begrænset adgang. Open Access opstod som en reaktion på denne situation.

Det første større samlede Open Access-initiativ, Budapest Open Access Initiative, fra 2001 reagerede mod den begrænsede adgang og fremhævede, at internettet som teknologi netop kunne bruges til at fremme adgangen til videnskabelig information. Man fremhævede her at forskning er et offentligt gode, som bør stilles frit til rådighed: “An old tradition and a new technology have converged to make possible an unprecedented public good. The old tradition is the willingness of scientists and scholars to publish the fruits of their research in scholarly journals without payment, for the sake of inquiry and knowledge. The new technology is the internet.”

Open Access og økonomi

Når man sammenholder motiverne fra PEAK-eksperimentet med erklæringen fra Budapest Open Access Initiative kan sidstnævnte forekomme ideologisk og måske endda som et urealistisk opgør mod ophavsret og markedsmekanismen.

Den nuværende publiceringsmodel er markedsbaseret, og markedet er almindeligt anerkendt som en god incitamentstruktur og en effektiv allokeringsmekanisme. Der er imidlertid to problemer med det nuværende system.

For det første har en række forlag konkret gennem opkøb, konsolidering og den ophavsretlige beskyttelse opnået monopolstatus. Det betyder at de sælger deres produkter til overpris – og at køberne altså betaler for noget, der ikke skaber samfundsmæssig værdi.

For det andet er systemet generelt samfundsøkonomisk ineffektivt, fordi værdifuld information underudnyttes pga. den begrænsede adgang. Det er ikke økonomisk rationelt at begrænse adgangen til offentlig finansieret forskning. Flere økonomer har således i de senere år påvist, at den ophavsretlige beskyttelse i mange tilfælde giver samfundsøkonomiske tab. Det er en del af baggrunden for at DEFF gennem Knowledge Exchange er i færd med at gennemføre en økonomisk analyse af de samfundsøkonomiske besparelser ved at indføre Open Access i Danmark.

Status quo er en dårlig forretning

Det nuværende publiceringssystem er helt afhængigt af forskningsmiljøernes og universiteternes velvilje. Det er ganske vist svært som køber at forhandle gode vilkår for adgang til forlagenes tidsskrifter, men der findes en betydelig uudnyttet magt i forskernes rolle som leverandører af artikler.

De foreløbige resultater fra Knowledge Exchange’s analyse af Open Access i Danmark viser således, at de gennemsnitlige omkostninger for en tidsskriftartikel er på 114.300 kr. Heraf udgør 65.400 kr. omkostninger til at skrive artiklen, 31.900 kr. til publicering og 17.000 kr. til peer review. Forlagets andel af de samlede udgifter udgør 28 %, men forlaget får hele fortjenesten og betaler typisk ikke vederlag til forskeren for artiklen. Det bemærkes at førnævnte omkostninger ikke omfatter selve forskningsprocessen, som er langt dyrere og 100 % offentligt finansieret.

Analysen viser at besparelsen ved ikke at skulle betale for efterfølgende at købe adgang til artiklen kan finansiere de 28 % som forlaget bidrager med. Man kan altså inden for den nuværende økonomiske ramme finansiere hele publiceringen og stille publikationerne gratis til rådighed. Det ser oven i købet ud til, at det økonomiske råderum er tilstrækkeligt stort til også at finansiere overgangen fra det nuværende system til Open Access. Det er dog ikke mulighederne for ændret finansiering, der er analysens væsentligste resultat.

Det er den forøgede adgang for alle dem, som ikke har adgang i dag, der for alvor gør Open Access til en rigtig god business case. Den samfundsmæssige gevinst ved fri adgang til erhvervsliv, biblioteker, andre uddannelsesinstitutioner og private forskningsmiljøer gør Open Access til en fortrinlig investering.

Danmark ville som vidensamfund således nyde godt af, at forskningsbaserede virksomheder, mellemuddannelserne og borgerne i færd med livslang læring havde fri adgang til al den information, som universiteterne producerer og til den information, der pt. kun tilbydes universiteternes studerende og forskere.

Ophavsretten og det nuværende system er indrettet således at passivitet koster mange penge på uddannelses- og forskningsområdet.

Uden en publiceringspolitik, der kræver deponering af en lokal kopi af forskeres artikler, overdrages alle rettigheder typisk til forlaget. Ligeledes medfører en manglende tilkendegivelse om, at et website må benyttes i undervisningssammenhæng, en betalingsopkrævning til brugerne. Derved påføres både institutioner og samfundet en nettoudgift.

Barrierer for Open Access

På den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at Open Access ikke hidtil er prioriteret højere. Hvis man i forlængelse af globaliseringsstrategien og visionerne i Danmark som vidensamfund mener, at information udgør en central ressource for forskning og uddannelse, bør man vel søge at fremme Open Access. Der kan peges på mange årsager til, at udbredelsen går langsomt, men der er i hvert fald tre, der synes særlig centrale: Manglende information, inerti i det nuværende system og asymmetri mellem indsats og udbytte.

En forudsætning for udbredelse af Open Access er naturligvis information om mulighederne. Der er især behov for at imødegå mange fordomme på området. Der er således mange forskere, der tror at Open Access ikke kan sikre kvalitet, at det ikke kan rumme peer review, eller at man ikke kan publicere i kommercielle tidsskrifter, hvis man deponerer en kopi af artiklen i institutionens arkiv. Her har bibliotekerne mange steder fået en central rolle og i Nordbibs Open Accessini-tiativ udgør information og kommunikation også en central del.

Der er en indbygget inerti i det nuværende system, fordi forskerens karriere og publicering hænger tæt sammen. Man vurderes efter, hvad der publiceres, og især hvor der publiceres. Det indebærer at ændringer i publiceringspraksis kan kræve vanskelige forandringer i andre systemer. Desuden har man et opdelt system, hvor forskerne leverer de gratis artikler, som bibliotekerne efterfølgende betaler for. Bibliotekets service på området er ofte så god, at forskeren ikke registrerer betalingen eller den potentielt begrænsede adgang.

Det største incitament til at indføre Open Access ligger desværre ikke hos den enkelte forsker. Der er en såkaldt ’free rider’ problematik, idet den enkelte forsker ville nyde godt af, hvis alle andres publikationer var Open Access. Hun er dog ikke nødvendigvis selv indstillet på at gøre en indsats. Denne problematik reduceres noget efterhånden som det bliver klart, at Open Access også betyder bedre eksponering af den enkelte forsker. Problemstillingen er dog en god grund til at der bør laves politikker på institutionsniveau.

Der er en lignende asymmetri på institutionsniveau. Her har det enkelte universitet alle udgifterne og besværet ved omstillingen til Open Access, mens det især er erhvervsliv og andre uddannelsesinstitutioner, der høster gevinsterne. Det er en af grundene til, at der bør igangsættes nationale initiativer på området.

Der er fortsat behov for en kommunikationsindsats for at fremme Open Access og få ansvarlige beslutningstagere til at igangsætte konkrete initiativer. I den forbindelse kan økonomiske analyser, som den der gennemføres af Knowledge Exchange, være værdifulde.

Videnskabsministeriet har gennem længere tid arbejdet med problemstillingen. En fælles arbejdsgruppe mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen har således udformet rammerne for den danske Open Access-indsats på nationalt niveau i forlængelse af, at regeringen ved videnskabsministeren har tiltrådt Ministerrådets konklusioner om videnskabelig information i den digitale tidsalder. Med det formål at leve op til regeringens forpligtelser forankres det videre arbejde med implementeringen af konklusionerne i en projektgruppe med udgangspunkt i Styregruppen for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF).

Projektgruppen har til opgave at planlægge og gennemføre implementeringen af Ministerrådets konklusioner. I planlægningen af implementeringen bedes udvalget afklare, hvordan offentligt finansieret forskning gøres offentligt tilgængeligt online samt hvilke økonomiske konsekvenser, der er forbundet med dette. Planen kan indeholde overvejelser om, hvordan implementeringen sikres opbakning fra danske forskere, samt hvilken rolle de forskningsfinansierende organer skal have i forbindelse med implementeringen. Planen skal tage højde for afklaring af ophavsretslige spørgsmål. Inddragelse af de videnskabelige forlags organisation i Europa er væsentligt i forbindelse med formidling af forskningsresultater.

Bertil Dorch fra Det Kongelige Bibliotek har forfattet en rigtig god artikel om den engelske del af Knowledge Exchange’s analyse: http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dfrevy /article/view/2493/2490.

 

Nordbib og Open Access

Mikkel Christoffersen

Nordbib-programmet er en fire-årig konstruktion finansieret af Nordforsk, som har til formål at styrke det strategiske samarbejde i den nordiske region om fremtidens videnskabelige publikationsmodeller i almindelighed og Open Access-løsninger i særdeleshed. Programmet startede i 2006 og slutter med udgangen af 2009.

Programmet har nydt godt af en løs struktur, således at en styregruppe bestående af direktører for nordiske nationalbiblioteker og styrelser sammen med en programgruppe af ligeledes nordiske, men mere operationelt orienterede biblioteksfolk, har afstemt programmets forløb mellem sig, mens et sekretariat har sørget for driften. Sekretariatet ligger i Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Nordbib har fået tilført i alt 10 mio. kr. over fire år, hvoraf en mindre del er gået til udarbejdelsen af to rapporter om Open Access i de nordiske lande, og en anden mindre del er gået til afholdelsen af to store workshops i 2007 og 2008. Resten er blevet givet som tilskud til forskningsprojekter i en 40%-60% model, hvor den modtagende institution har bidraget med 60% af budgettet. På denne måde har Nordbib virket som katalysator for og bidragyder til en del mere spændende forskning, end programmet ellers kunne have håbet på.

Open Access er et komplekst, kontroversielt og til tider besynderligt fænomen, fordi det er vævet ind i selve forskningens kommunikationssystem, fordi det bryder med eksisterende markedsmodeller, og fordi centrale aktører tit slet ikke ved, hvad al den OA snak skal gøre godt for. I det følgende skitseres Nordbib-programmets håndtering af problemområdet.

Nordbib arbejder med tre fokusområder administrativt inddelt i såkaldte work packages (WP).

Work Package 1: Policy and Visibility

Der fokuseres her mestendels på eksisterende politikker på området og ændringsforslag til publiceringsmodeller, ligesom der arbejdes med synligheden af konsekvensen af de eksisterende principper og potentielle ændringer heraf. Paradokset, som forsøges imødegået med Open Access-tiltag, altså at offentligt betalt forskning ikke er offentligt tilgængelig, manifesterer sig ofte som en mental udfordring hos centrale aktører. De store udgifter det medfører, når forskere fraskriver sig copyright over eget arbejde, og institutionen må ud at købe institutionens egne resultater i form af abonnementer på ofte dyre videnskabelige tidsskrifter, er tit skjulte for den enkelte forsker.

Inden for WP1 har Nordbib afviklet to workshops, hvor centrale nordiske interessenter har diskuteret og arbejdet med aktuelle udfordringer. Referater kan ses på Nordbibs hjemmeside. Derudover er tre projekter i gang:

• ScieCom Info er et projekt styret fra Lunds Universitet. Projektet bygger videre på det gamle ScieCom, som var en informationsportal om ophavsret og lignende spørgsmål med støtte fra det svenske nationalbibliotek og videnskabsråd. Det er nu remodelleret til et Open Access etidsskrift om videnskabelig kommunikation i Norden og de baltiske lande og redigeret af centrale personer herfra. Seneste nummer er 5(1) 2009, og det plus alle tidligere numre kan ses på Scie-Com Info’s hjemmeside.
  
  
• OA-barometer 2009 er et projekt styret fra Hanken School of Economics i Helsinki. Projektet er en videreførelse af Hankens arbejde fra 2007-08 med at skaffe ordentlige, og stærkt savnede, kvantitative data om global, videnskabelig, peer-reviewet publicering og Open Access andelen heraf. Det gælder både traditionel publicering med Open Access komponenter (såkaldt gylden OA), såvel som via forfatteres åbent tilgængelige selvarkivering (såkaldt grøn OA). Projektet vil ligeledes indeholde en særlig nordisk vinkel, hvormed nordiske data vil blive sammenholdt med globale data med henblik på at undersøge, om Norden skiller sig ud på særlige områder. Projektets partnere har desuden forpligtet sig til at gentage studiet i 2011.
  
  
• Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice (KUBIS) står for det sidste projekt under WP1. KUBIS står for oversættelsen af JISC/SURFfoundation’s dokument Licence to Publish (2006) til svensk, finsk, norsk og islandsk (en dansk version findes allerede). Dokumentet er en standardkontrakt, som helt eller delvis kan bruges af forfattere til at fastholde copyright til eget arbejde. På baggrund af dokumentets nordiske tilgængelighed vil KUBIS udarbejde en outreachstrategi til forskellige faglige domæner i humaniora og samfundsvidenskab.

Work Package 2: Content and Accessibility

Nordbibs andet fokusområde omhandler indhold og tilgængeligheden af videnskabelige publikationer. Med indhold forstås ikke indholdet af den enkelte publikation, men snarere skabelsen af indhold over en bred front og tilgængeligheden heraf; fx institutionelle repositorier og digitale bibliotekers samlinger.

• Det største projekt under WP2 går under titlen Aiding Scientific Journals towards Open Access Publishing og fokuserer både på nye tidsskrifter, der starter op som OA-tidsskrifter, og eksisterende tidsskrifter, der skifter til en OA-model. Projektet styres fra Lunds Universitet og Linkö-pings Universitet, og det samler tværnordiske grupper under seks aspekter af problemstillingen med henblik på erfaringsudveksling, skabelsen af tværnordiske netværk og udarbejdelsen af best practise guides.
  
  
• Nordic Institute of Asian Studies (NIAS) med hovedsæde på Københavns Universitet har forestået projektet Networks and Knowledge Dissemination in Nordic Asian Study Institutions, hvormed man har arbejdet på en integreret portalløsning inden for domænet med fælles adgang til forskningsdata, databaser og publikationer og med yderligere fokus på tværnordiske netværk. Portalen har fået navnet AsiaPortal.info, som naturligvis ligeledes er webadressen, og NIAS har opnået støtte til en fortsættelse af projektet, som har fokus på flere funktioner og større synliggørelse.
  
  
• Slutteligt har KUBIS arbejdet med at opbygge et eprintarkiv for humaniora i Norden.

Work Package 3: Infrastructure and Interoperability

Det sidste fokusområde, WP3, sigter på de tekniske aspekter og den understøttende arkitektur for videnskabelig kommunikation i almindelighed og OA-publicering i særdeleshed.

• Området har haft to finske projekter styret fra det finske nationalbibliotek; det ene er netop afsluttet, og det andet er netop gået i gang. Begge projekter fokuserer på URN- og metadataområdet; dvs. identifikationen og beskrivelsen af elektroniske ressourcer og digitale objekter. Det første projekt Development of Information Environment Architecture for Nordic Countries var bredt fokuseret på området metadataharmonisering og automatiseret udtrækning af metadata samt identifikation af ressourcer og søgeprotokoller. Det andet projekt Identifying and Explaining Digital Objects går dybere ned i identifikationen af webbaserede ressourcer via URN’er og udarbejdelsen af guidelines til udnyttelse af OAI-ORE i Norden.

Nordbibs afslutning og fremtiden

Nordbib har et sidste projekt på tegnebrættet. Der er en række tidsskrifter, som udgives på fællesnordisk basis og med skiftende redaktion og udgivelsessted.

Disse tidsskrifter er ikke ejet af kommercielle forlag, men er qua deres særlige status i fare for at falde imellem sprækkerne i store nationale digitaliseringsprojekter. Nordbib vil som sin sidste gerning støtte et projekt, hvormed disse tidsskrifter digitaliseres og gøres frit tilgængelige. Desuden vil der på eksperimentel vis blive ud- og indarbejdet en Creative Commons (CC) komponent. Nordbib er interesseret i at undersøge, om CC kan afhjælpe de komplicerede copyright-problemer omkring videnskabelige udgivelser, idet CC-licenser så at sige vender copyright om. Der spørges ikke, hvem ejer dette, men hvad må du bruge det til. CC er udsprunget af Open Sourcebevægel-sen.

Partnerne bag Nordbib-programmet er indstillet på at fortsætte samarbejdet, og eftersom Nordforsk i disse dage arbejder på at formulere en storstilet e-science strategi for Norden, er det nærliggende at spekulere i, om ikke Nordbib-modellen kunne anvendes igen. Det bliver formodentlig en konsolidering af Open Access-arbejdet kombineret med et e-science-aspekt i form af inddragelse af primære forskningsdata.

Links til alle de omtalte projekter findes på www.nordbib.net.  

Knowledge Exchange og Open Access

Anne Sandfær

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) var tidligt på banen inden for promovering af og støtte til Open Access blandt andet som medlem af SPARC (Scholarly Publishing and Academic Resources Coalition) og senere via Knowledge Exchangeinitiativet

I sommeren 2004 blev DEFF inviteret til at indgå i et samarbejdsprojekt med lignende organisationer i Storbritannien, Holland og Tyskland. De udenlandske samarbejdspartnere, det engelske JISC (Joint Information Systems Committee), hollandske SURF (SURFfoundation) og tyske DFG (Deutsche Forschungsgemeinschaft), er organisationer, der arbejder med alle aspekter af IT inden for forskning og højere uddannelse. Samarbejdet har dermed fokus på både biblioteker og universiteter.

Partnerskabet blev døbt Knowledge Exchange og aftalen blev underskrevet i juni 2005.

Vision

Knowledge Exchange’s vision er “to make a layer of scholarly and scientific content openly available on the internet”, altså sagt med andre ord: Resultatet af forskning finansieret med offentlige midler bør være åbent tilgængeligt, hvad enten det drejer sig om publikationer eller forskningsdata, der danner basis for forskning, eller om kommunikation og publicering af resultaterne.

For at føre visionen ud i livet igangsatte Knowledge Exchange sammen med SPARC Europe i begyndelsen af 2007 en underskriftsindsamling til EU-kommissi-onen for at opnå støtte til fri adgang til resultaterne af den offentligt finansierede forskning inden for en kort periode efter udgivelse.

Ligeledes blev kommissionen opfordret til at undersøge mulighederne for en fælles europæisk holdning til udviklingen af digitale arkiver for at synliggøre resultaterne af europæisk forskning.

Underskriftsindsamlingen var meget succesfuld og underskrifter fra over 20.000 institutioner og enkeltpersoner blev den 15. januar 2007 afleveret til EU-kommis-sær Janez Potocnik. Siden da er tallet vokset og nærmer sig nu 30.000.

Open Access Working Group

For at følge op på succesen og yderligere intensivere arbejdet med Open Access, blev der i løbet af 2007 nedsat en Open Access-arbejdsgruppe i Knowledge Exchange-regi bestående af eksperter inden for området fra de fire lande, suppleret med en repræsentant fra SPARC Europe. Arbejdsgruppen har siden oprettelsen været meget aktiv i arbejdet for Open Access på europæisk plan. Den fortsatte indsats på området blev bekræftet på Knowledge Exchange’s Strategy Forum i november 2008, hvor topledere fra de fire partnerorganisationer mødtes for at drøfte fremtidige initiativer.

IGANGVÆRENDE AKTIVITETER

Cost-benefit-analyse af alternative publiceringsmodeller

I 2006 offentliggjorde professor John Hougthon, Victoria University, Australien, en cost-benefit-analyse af alternative publiceringsmodeller inden for videnskabelig kommunikation. John Hougthons undersøgelser viste meget tydeligt, at der er store fordele ved at overgå til andre publiceringsformer end de traditionelle, og på baggrund af John Houghtons resultater besluttede Knowledge Exchange at få undersøgelsen udført i de fire partnerlande. I januar 2009 udkom resultatet af den engelske undersøgelse, og for øjeblikket arbejder John Houghton på både den danske og den hollandske analyse. Rapporterne forventes at være klar i juni 2009, og Knowledge Exchange vil i slutningen af juni 2009 i Bruxelles præsentere en samlet konklusion af de tre analyser for repræsentanter fra EU og andre nøglepersoner for på den måde at skabe yderligere fokus og opbakning til Open Access i EU-systemet. Hen på efteråret vil der blive fulgt op på dette møde med endnu en workshop i Bruxelles.

Copyright

Knowledge Exchange har i december 2008 afholdt en workshop i Almere, Holland, med titlen From Principles to Practice in Good Copyright Management. SURF, JISC, IOS Press og Oxford University Press stod for programmet, og omkring 25 repræsentanter fra den akademiske verden, forskningsråd og forlæggere deltog.

På workshoppen blev der udvekslet synspunkter om publicering og administration af copyright, Open Access versus licensbelagte modeller, forskellighederne inden for de enkelte fagområder og meget mere. Mødet var yderst frugtbart, og der er basis for at fortsætte diskussionerne på et kommende møde. Programkomiteen er for øjeblikket i gang med at evaluere og vil komme med et bud på det videre forløb.

Licence to Publish

Gennem arbejdet med Licence to Publish forsøger de fire partnerorganisationer at fremme åben adgang til resultaterne af offentlig finansieret forskning. Licence to Publish er udviklet af SURF og JISC og støttes af DEFF. Licence to Publish sikrer forfatterens rettigheder til hans/hendes publicerede arbejde, samt sikrer udgiveren ret til at udgive det. DEFF har fået udarbejdet en dansk udgave af aftalen i begyndelsen af 2009, og den er nu tilgængelig på www.deff.dk.

Best Practises in Journal Transition

Den 13. maj 2009 afholdt Knowledge Exchange en workshop for tidsskriftudgivere med titlen Best Practises in Journal Transition. Der var inviteret tidsskriftredaktører fra de fire lande, som skulle formulere et sæt anbefalinger for overgangen fra trykt til elektronisk udgave, ligesom overgangen til Open Access blev inddraget. Workshoppen vil blive fulgt op med en større, hvor repræsentanter fra alle interessenter vil blive inviteret.

For at øge opmærksomheden og forståelsen for Open Access, arrangerer SPARC sammen med Public Library of Science (PLoS) den første internationale Open Access Week fra den 19.-23. oktober 2009. DEFF støtter initiativet og vil markere det med arrangementer både på internationalt og lokalt plan. Vi ser frem til at Open Access får en fremtrædende placering på både den europæiske, men også den nationale dagsorden.

Biblioteksledermøde 2009 Årets Biblioteksledermøde afholdes mandag den 23. november til tirsdag den 24. november 2009 Konferencen afholdes på Hotel Nyborg Strand Invitationer udsendes medio september