Hvem har brug for forskningsbibliotekerne?

Susanne Kandrup, The Lime Guild

Et nyt initiativ fra DEFF undersøger, hvor danske forskningsbrugere henter deres information. Målet er at afdække forskningsbibliotekernes nye rolle

     

Forskningsbibliotekerne var engang porten til et unikt skatkammer af viden. I dag kæmper bibliotekerne med internationale forskningsdatabaser, fagmedier og ikke mindst Google om at forsyne forskere og forskningsbrugere med viden. På British Museum Library gjorde Karl Marx læsesalen berømt for eftertiden som stedet, hvor Kapitalen blev tænkt og skrevet. Om ti år findes forskningsbiblioteket ikke længere, i hvert fald ikke som Marx og vi kendte det. Viden er flyttet på nettet og har antaget nye former. I dag ville afficionados ikke spørge om, hvilket bibliotek Marx sad på men snarere gå op i, om Karls bærbare computer kørte Windows eller Mac, og om han valgte at bruge gratis internetadgang hos Starbucks eller Pret a Manger til sine søgninger. Forskningsbiblioteket er ikke længere et skatkammer af viden, men snarere en administrator af passwords og bogbudgetter for de forskere, der selv hiver viden ind fra hele verden. Forskningsbibliotekerne har selv skubbet på den udvikling i de sidste ti år ved at gøre administration af adgangen til elektroniske ressourcer til en nøgleopgave.

Det er baggrunden for et nyt initiativ fra Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), der skal udrede brugen af forskningens såkaldte infrastruktur: forskningsdatabaser på nettet, fagmedier, søgemaskiner som Google og selvfølgelig forskningsbibliotekerne. Hvor skal forskningsbibliotekerne placere sig i det udbud af forskningsinformation?

Nye brugere, nye muligheder

Det er muligt at pege på mindst tre nye, store opgaver, som forskningsbibliotekerne kan kaste sig over:

• Innovation. Videntunge virksomheder som Novo Nordisk og Danfoss søger i stigende grad forskningsbaseret viden og information til innovationsprocesser. De vil ofte gå efter et bredere udvalg af materiale end blot tekst f.eks. billeder, videopræsentationer og lyd.
  
  
• E-learning. De pædagogiske værktøjer til e-learning har hidtil været adskilt fra det forskningsbaserede indhold. Ofte administreres systemer til e-learning af private leverandører. Der er behov for at integrere den forskningsbaserede viden i systemerne.
  
  
• Metaanalyse. Mængden af forskning vokser. Der er et stigende behov for at få vurderet og syntetiseret mængden af undersøgelser til operationelle, overgribende konklusioner som f.eks. politiske beslutningstagere kan støtte sig til.

Beskrivelsen af de tre opgaver er et af de første resultater af initiativet. Det fortæller professor Hans Siggaard Jensen, der er medejer af virksomheden Lime Guild, som DEFF har bedt om at gennemføre udredningen. Lime Guild har grebet opgaven an som en såkaldt social netværksanalyse: En gruppe af DEFFs vigtigste interessenter er blevet bedt om at kortlægge deres kommunikation både mundtligt, skriftligt og elektronisk på tre tilfældige dage. Dermed opstår et billede af, hvordan forskningsbrugere indhenter viden: Hvilke kilder trækker de på, og hvad bruger de den indhentede viden til? “Metatendensen er meget klar: Folk ønsker mere og mere syntetiseret information. Det gælder specielt dem, som ikke tidligere var kernebrugere af forskningen som policyfolk i ministerier og konsulenter. Forskningen bliver mere og mere integreret i deres arbejde,” fortæller Hans Siggaard Jensen, der også er prodekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Skal forskningsbibliotekerne løfte den opgave, er de nødt til at smelte sammen med andre typer organisationer med andre kompetencer og arbejdsformer. Innovationsopgaven skal løftes i samarbejde med procesfolk i private virksomheder, der er vant til at søge og bruge meget varieret information til målrettet at udvikle nye produkter og forretningsmuligheder. E-learningopgaven kan løftes i samarbejde med udbydere af e-learning, der i dag ofte er private virksomheder. Arbejdet med metaanalyse kræver, at både klassiske forskningskompetencer og viden om policybehov og projektledelse bliver en del af forskningsbibliotekerne.

Paradoksalt nok opstår disse nye muligheder parallelt med at forskningsbiblioteket mister relevans for den klassiske forsker, der i dag har adgang til alverdens information via de elektroniske indgange og aldrig behøver sætte sin fod på læsesalen.

“Det er en lykke at have adgang til al den information, men set fra den enkelte forskers synspunkt er det blot noget, man tager for givet,” siger Hans Siggaard Jensen. “Ligesom når jeg antager at nogen sørger for vand i hanerne.”

Hans Siggaard Jensen	Mogens Hørder	Bo Öhrström

Quality never goes out of style

En af de nye brugere, der udfordrer forskningsbibliotekerne, er professor Mogens Hørder, fra 1989 til 2008 dekan i sundhedsvidenskab og nu rådgiver for ledelsen på Syddansk Universitet. Han arbejder i dag med rådgivning af myndigheder og i forskningsråd, hvor han fungerer som professionel aftager af forskningen, og han er helt enig i behovet for, at forskningsbibliotekerne genopfinder sig selv, hvis ikke de populært sagt vil ende som vidensamfundets VVS’ere.

“Forskningsbiblioteket, som vi kender det, findes ikke om 10 år. De har spillet og spiller fortsat en væsentlig rolle, men der er behov for at konvertere medarbejderressourcer til en mere fremtidsorienteret indsats,” siger han.

Han ser en stor opgave i at kvalitetssikre det enorme udbud af viden på nettet. Det er alternativet til en ’Googlebaseret’ tilgang til viden, hvor det er elektroniske algoritmer og popularitet på nettet, der styrer hvilken viden, man får fat i. Forskningsbibliotekerne har en vigtig opgave i at holde fast i det klassiske peer review, hvor det er menneskeøjne i hovedet på kvalificerede forskere, der filtrerer viden, så aftagerne får det mest relevante udbytte af deres søgning. Forskningsbiblioteket kan stille sig i spidsen for sådanne ’kvalitetsøgende cirkler’, som Mogens Hørder kalder det.

“Det vil også øge nytteværdien af forskningsindsatsen enormt og spare forskerne for mange timer. En videnmedarbejder på forskningsbiblioteket vil ikke være klædt på til at vurdere det enkelte forskningsarbejde, men man kan være koordinator i samspil med forskningsverdenen. Der er behov for at nogen tager initiativ og koordinerer de kvalitetsøgende cirkler”, siger Mogens Hørder.

Kig i krystalkuglen

Som ansvarlig for DEFF er vicedirektør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Bo Öhrström, optimistisk, når det kommer til forskningsbibliotekernes mulighed for at finde deres fremtidige rolle. Trenden i lande som England, Tyskland og Holland er, at forskningsbibliotekerne tillægges større værdi. Han ser store forandringer for forskningsbibliotekerne over de næste ti år, men han er nervøs ved at kigge alt for meget i krystalkuglen: “Da DEFF blev født for 10 år siden, var der folk, der tvivlede på, om nettet kunne bruges til at administrere de elektroniske forskningsressourcer. Det var en fejl at nogen kunne tvivle på det, men det viser at vi har svært ved at se ti år frem. Der befinder sig en kolossal viden blandt de ansatte på forskningsbibliotekerne, men sektoren kan udvikle sig og blive endnu bedre,” siger Bo Öhrström.

Læs mere om projektet Fremtidens biblioteksbetjening af forskere på www.deff.dk.