Tema: Gymnasier, VUC’er og S0SU’er i DEFF

Nyt samarbejde med fælles mål

Jakob Nedergaard Mortensen

De almene gymnasier, VUC’erne og Social- og Sundhedsskolerne (SOSU’erne) er pr. 1. januar 2009 indtrådt i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Med de rundt regnet 160 nyindtrådte institutioner står DEFF over for nye og spændende udfordringer. Udfordringer, som ventes at give såvel biblioteksområdet som undervisningssektoren et positivt løft.

Siden de nye institutioner blev indlemmet i DEFF har der været hektisk aktivitet med at afklare disses behov og ønsker samt forventninger til DEFF-samarbej-det. En række initiativer er allerede sat i søen. Vi skal i det følgende give en kort status på disse initiativer samt se på historien bag udvidelsen af DEFF.

Hvorfor udvide DEFF - igen?

Der ligger et stort og grundigt forarbejde bag DEFFs optagelse af gymnasierne m.fl. i samarbejdet. Undervisningsministeriets institutioner inden for erhvervsskoler og videregående uddannelser har været tilknyttet DEFF siden 2004. Dog var det først i forbindelse med først gymnasiereformen i 2005 – og siden kommunalreformen i 2007, hvor gymnasierne, VU-C’erne og SOSU’-erne overgik fra amterne til at være selvejende institutioner i Undervisningsministeriets regi – at det for alvor viste sig oplagt at knytte disse til DEFF.

Gymnasiereformens nye krav til såvel materialer og arbejdsformer som til elever og undervisere forudsætter i høj grad at der er bibliotekariske kompetencer til stede i undervisningsmiljøerne. Og for at gøre uddannelsessektorens samlede relationer til DEFF så nære som muligt, var det meningsfuldt ved samme lejlighed at lade VUC’erne og SOSU’erne følge trop ind i DEFF.

Arbejdsudvalget og dets anbefalinger

Med henblik på den konkrete tilknytning til DEFF blev der nedsat en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, som blev ’tovholdt’ af Peter Rubeck i dennes egenskab af bibliotekskonsulent. Gruppen, som bestod af både biblioteksog undervisningsfaglige repræsentanter, havde til opgave at udarbejde forslag til, hvordan gymnasierne, VUC- og SOSU-skolerne inddrages i DEFF, herunder:

• At vurdere perspektiver for og krav til institutionerne i forbindelse med tilknytningen til DEFF
• At vurdere de økonomiske konsekvenser
• At vurdere behovet for institutionssamarbejder i relation til DEFF – f.eks. fælles tekniske platforme, efteruddannelse af biblioteksmedarbejdere m.v.
• At vurdere institutionernes køb og anvendelse af licenser, set i sammenhæng med mulighederne for fælles licensaftaler i DEFF-regi.

Gruppen udarbejdede på de præmisser et notat med en række anbefalinger. Notatet beskriver en række indsatsområder for udviklingen af biblioteksservicen på institutionerne. Disse indsatsområder kan ses som et katalog over de områder, hvor DEFF kan medvirke til udviklingen i disse sektorer.

Nye initiativer

På baggrund af notatet fra Undervisningsministeriets arbejdsgruppe udarbejdede DEFF-sekretariatet en handlingsplan for de almene gymnasier, VUC’erne og SOSU-skolernes indtræden i DEFF. Handlingsplanen er under implementering, og arbejdet er i fuld gang på flere af fokusområderne. Der blev som et første initiativ afholdt møder med de nye samarbejdspartneres rektor- og lederforeninger, dels for at afstemme forventninger og finde fælles tråd i samarbejdet, dels –og ikke mindst – for at synliggøre DEFFs betydning i forhold til deres undervisningsinstitutioner.

På licensområdet har det været af afgørende betydning, at de nye institutioner fortsat har – og helst får endnu bedre – adgang til elektroniske videnressourcer. En forudsætning for dette er de rette licensindkøb. Der er i skrivende stund et større udredningsarbejde i gang på licensområdet. DEFF har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra institutionerne, som meget snart fremsætter et forslag til indkøb af en samlet licenspakke til gymnasierne. VUC’erne har også deltaget i dette arbejde, mens en tilsvarende arbejdsgruppe er nedsat for at afklare situationen for SOSU’erne.

Gymnasierne har desuden været repræsenteret i DEFFs Licensgruppe for Uddannelsesbiblioteker (LUB) siden den 1. januar 2007. Et samarbejde kunne bestå i at udvide licensgruppen yderligere med repræsentanter fra VUC’erne og SOSU-skolerne. Derudover skal de nye samarbejdspartnere registreres i den biblioteksbase, der er grundlaget for det samarbejde, der foregår mellem institutionerne og Styrelsen for Bibliotek og Medier, herunder DEFF-Licenssekretariatet.

En anden væsentlig udfordring er udvikling af en ny teknisk platform til de nye deltagere. Notatet peger på at der skal findes en løsning på dette snarest muligt. Det bliver i den forbindelse særligt vigtigt at se på scanningsdepot, adgangsstyringssystem og ikke mindst et nyt standardiseret bibliotekssystem. Med udgangen af 2009 vil der eksempelvis ikke længere blive udviklet nye danske versioner af BOOK-IT systemet, som mange undervisningssteder anvender. Derfor er der nedsat endnu en arbejdsgruppe i DEFF-regi med repræsentanter fra basefællesskaberne, som bl.a. skal udarbejde en kravspecifikation til et kommende bibliotekssystem.

Der arbejdes i øjeblikket på en kortlægning af gymnasiebibliotekernes bibliotekssystemer på landsbasis. Blandt flere betydelige funktioner i et nyt system bliver det bl.a. vigtigt, at det kan håndtere bogdepotbøger (taskebøger til eleverne), at der er gode søgefaciliteter og at interfacet er brugervenligt. De første møder i arbejdsgruppen vil blive afholdt i løbet at maj måned.

Ny organisering

Forandringerne har også smittet af på DEFFs organisation. I kraft af udvidelsen har Undervisningsministeriet tilført DEFF flere midler. Dette har bidraget til ansættelse af en konsulent i DEFFs Licenssekretariat, hvis primære arbejdsområde netop bliver arbejdet med de nye institutioner i DEFF.

Der er desuden udpeget en ny styregruppe og styregruppeformand for DEFF, som også afspejler den ændrede sammensætning af institutionerne i DEFF. Således er der nu en ligelig fordeling af de ministerielle repræsentanter i styregruppen fra henholdsvis Kulturministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet.

De nye institutioner er blevet organiseret i DEFF-programgruppen Nye Institutioner (NI). Programgruppen er blevet udvidet med fem nye ansigter, så der nu er 15 medlemmer med repræsentanter fra samtlige nye institutioner.

Som led i udviklingen af en kommunikationsstrategi påbegyndte NI i 2007 en bruger- og behovsundersøgelse for gymnasiebiblioteksområdet. Undersøgelsen understregede klart at man i DEFF og programgruppen står over for en væsentlig udfordring med at markedsføre DEFF og få en dialog om mulighederne og fordelene ved samarbejdet. Håbet er at de nytilkomne vil se DEFF – og særligt NI –som deres naturlige samarbejdspartner. På baggrund af analysen har NI’s medlemmer nu etableret regionale ambassadørkorps, som vil være fanebærere for udbredelsen af det gode budskab.

Der vil løbende blive orienteret om udviklingen i samarbejdet på DEFFs hjemmeside: www.deff.dk.  

Værd at vente på?

Peter Rubeck, Professionshøjskolen University College Nordjylland

Arbejdet med at få alle ungdomsuddannelser tilsluttet DEFF er nu ved at være afsluttet, men det har været en meget lang proces. Har man ikke selv været en del af den, kan man godt undre sig over, hvad der egentlig er sket - og om det har været ventetiden værd?

DEFF og ungdomsuddannelserne

Undervisningsministeriets institutioner inden for de videregående uddannelser og erhvervsskolerne har siden 2004 været tilknyttet Danmarks Elektroniske Fag-og Forskningsbibliotek (DEFF). Det er tydeligt at det er lykkedes at få DEFF forankret i de videregående uddannelsers biblioteker inden for Undervisningsministeriets område, mens det har været meget svært at få ungdomsuddannelsernes biblioteker med i projektet. Inden for dette område har DEFF primært været synlig gennem licensarbejdet.

Det har også vanskeliggjort arbejdet at det ikke var alle ungdomsuddannelserne, der var med i DEFF via Undervisningsministeriet, idet de almene gymnasier organisatorisk var tilknyttet amterne. I forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 sker der en ændring, idet de almene gymnasier, SOSU-skoler og VUC-’er går fra at være tilknyttet amterne til at blive selvejende institutioner i Undervisningsministeriets regi. Som konsekvens af denne omlægning blev det besluttet at gymnasierne skulle tilknyttes DEFF, og for at sikre at alle Undervisningsministeriets uddannelsesbiblioteker kom med blev VUC og SOSU-skolerne også medtaget.

Udvalgsarbejde om gymnasier, VUC og SOSU-skolerne i DEFF

For at få afklaret, hvilke forventninger der lå fra området i forhold til DEFF, blev der i foråret 2007 igangsat et udvalgsarbejde. Dette arbejde blev udført dels af en styregruppe og dels af en arbejdsgruppe.

Fra starten var det vigtigt at det ikke blev et snævert biblioteksprojekt, men at opgaven burde forankres overordnet i uddannelsesinstitutionernes ledelsesgrupper. Der blev derfor nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra lederkollegierne, DEFF og Undervisningsministeriet.

Samtidig skulle der inddrages personer, der havde en konkret viden om området, således at personer med undervisningsfaglige og biblioteksfaglige kompetencer kom ind i arbejdet. Det betød at der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af en underviser og en bibliotekar fra hvert af de tre områder.

Idékatalog

Allerede på første møde i arbejdsgruppen stod det klart at det ikke var tilstrækkeligt at udarbejde en række anbefalinger. I stedet blev der skrevet et notat udformet som et idékatalog for området. Indholdet i notatet blev først en kort status over de forudsætninger, der er gældende for området. Dernæst fem centrale fokusområder, som arbejdsgruppen nåede frem til:

• Informationsforsyning
• Teknisk platform
• Informationskompetence
• Det samarbejdende biblioteksvæsen
• Efteruddannelse

Notatet blev afsluttet med en række konkrete anbefalinger.

Inden for alle fokusområder er der skitser til, hvilke projekter der i DEFF-regi kan sikre, at uddannelsesbibliotekerne opfylder de krav, der stilles til fremtidens biblioteksfunktion. En biblioteksfunktion, som skal sikre informationsforsyningen, men også understøtte en udbygning af studiekompetencen, som er et centralt element i fremtidens uddannelser. Det betyder, at notatet ikke blot kan anvendes som en række anbefalinger til konkrete DEFF-tiltag, men samtidig er en oversigt over de udfordringer, biblioteksfunktionen i ungdomsuddannelserne står overfor.

Hvordan løses biblioteksbetjeningen?

En central pointe i notatet er at udgangspunktet for at løse de biblioteksmæssige opgaver i ungdomsuddannelserne, er vidt forskelligt. I notatet beskrives fire grundtyper for, hvordan arbejdet pt. er organiseret:

• Biblioteksfunktion, men uden faguddannet bibliotekar – hvor en lærer fungerer som bibliotekar
• Betjeningsoverenskomst med folkebiblioteket, som stiller bibliotekar til rådighed på forskelligt niveau; fra fire timer pr. uge til 20 timer pr uge
• Faguddannet bibliotekar ansat direkte på institutionen med forskelligt timetal
• Faguddannet bibliotekar ansat + evt. en lærer tilknyttet biblioteket med et par timer pr. uge

Det er dybt problematisk at eleverne får så forskellige tilbud, da de i eksamener og opgaver bliver eksternt vurderet. Her vil de forskellige tilbud give en skævvridning af mulighederne for at alle bliver vurderet på et ensartet grundlag. Det er her en tilknytning til DEFF kan være med til at sikre en standardisering af området.

Arbejdsgruppens notat blev i foråret 2008 behandlet i DEFFs styregruppe, og her blev følgende tre elementer fra notatet prioriteret:

• Licenser
• Biblioteksteknisk platform
• Sikring af sekretariatsbistand til at varetage arbejdet i forhold til de mange nye institutioner

Samtidig var der fokus på at Undervisningsministeriet arbejdede på at sikre at de nye områder bliver repræsenteret i DEFFs arbejdsgrupper.

Status 1. januar

Resultatet af udvalgsarbejdet blev at gymnasier, VUC og SOSU-skolerne pr. 1. januar 2009 er med i DEFF. Undervisningsministeriet har i denne forbindelse forhøjet sit tilskud til DEFF med 1.5 mio. kr. Heraf er de 500.000 kr. øremærket sekretariatsbistand. Derudover gives i en treårig periode (2009-2011) 800.000 kr. om året i tilskud til licenser.

DEFF står således over for en stor udfordring. I de kommende år skal man ikke kun understøtte institutioner med velafgrænsede biblioteker. Ungdomsuddannelsernes biblioteker er, som det fremgår af ovenstående, en yderst broget skare, hvor blot det at definere en kontaktperson til et bibliotek på en uddannelsesinstitution kan være svært. Det er derfor helt centralt at der i bevillingen til DEFF er øremærket midler til personaleressourcer, således at DEFF-sekretariatet har personale, der kan sikre kontakten til de mange nye institutioner.

Det er meget glædeligt at alle ungdomsuddannelserne nu er tilknyttet DEFF. Nu skulle det gerne bliver synligt også inden for dette område, at DEFF kan gøre en forskel.

I det kommende år skal der etableres licenstilbud og projekter målrettet de nye områder, og repræsentanter fra de nye områder skal deltage i arbejdet i DEFF’s programområder. Det bliver spændende at følge udviklingen.

Notat om gymnasierne, VUC og SOSU-skolerne i DEFF kan hentes på www.deff.dk.  

Det almene gymnasium og voksenuddannelsen med i DEFF  

Knud Holck Andersen, Thisted Gymnasium

Der har – til forskel fra folkeskolen – aldrig været noget lovkrav om biblioteksfunktioner ved ungdoms- og voksenuddannelserne i Danmark. Det er en ret afgørende kendsgerning, når man vil gøre status over bibliotekssituationen i denne sektor af uddannelsessystemet. Det forklarer nemlig den meget store variation og uensartethed, der har præget udviklingen på området. Det er meget vanskeligt at tale om typiske forhold med hensyn til såvel rammer som indhold. Deraf følger en anden vigtig kendsgerning, nemlig at eleverne inden for ungdoms- og voksenuddannelserne kommer til at opleve iøjnefaldende forskelle i tilbud og serviceniveau, når det gælder biblioteksbetjening og udvikling af kvalificeret informationskompetence. Der har –ikke mindst i de seneste år – været en ganske heftig debat om den sociale ulighed, knyttet til de store projektopgaver og de moderne eksamensformer med lang hjemmeforberedelsestid, hvor veluddannede forældre og kloge tanter og onkler beredvilligt står bi. Det kan imidlertid godt undre at der overhovedet ikke har været nogen form for debat – endsige opmærksomhed – omkring det problem, at de mange skoler ud over landet faktisk giver deres elever særdeles forskellige vilkår og støtte, når det gælder håndteringen af de store studieforberedende opgaver og eksamensformer.

Fra bibliotek til studiecenter

I den gode gamle gymnasieskole havde skolerne ofte ganske gedigne biblioteker, de gamle katedralskoler endda meget fornemme bogsamlinger. De traditionelle gymnasiebiblioteker blev først og fremmest betragtet som lærernes og faggruppernes biblioteker, samvittighedsfuldt plejet og ’vogtet’ af en lærer med titel af bibliotekar.

Allerede med den forrige gymnasiereform – model 87 – kom store selvstændige elevopgaver til at fylde så meget, at det blev nødvendigt at åbne og omdanne de gamle bogsamlinger til moderne elevrettede uddannelsesbiblioteker og samtidig tilknytte professionelle bibliotekarer. Skoleejerne – og det var dengang amterne – reagerede imidlertid meget forskelligt på denne udfordring. Nogle amter kendte deres besøgelsestid og afsatte ressourcer til området. Andre foretog sig så godt som ingenting. Deraf følger den herskende forskellighed.

På voksenuddannelsesområdet er det formentlig kun de største centre, der har haft mulighed for at udvikle selvstændige biblioteksfunktioner.

Studieretningsgymnasiet – model 05

Styrkelse af det studieforberedende sigte har været det afgørende mantra bag den nyeste gymnasiereform. Det indebærer en bevægelse væk fra det traditionelle faglige klasserum og henimod det projektbaserede og det mellemfaglige arbejde. Eleverne skal udvikle “evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale”. Sådan udtrykker den gældende gymnasielov sig (§2, stk3). Dermed er det veludbyggede studiecenter med professionel betjening og systematisk udvikling af studieforberedende informationskompetence rykket helt ind i centrum af den moderne gymnasieskole. Dertil kommer IT-revolutio-nen, der i løbet af de seneste år har vendt totalt op og ned på kommunikationsformer og brug af undervisningsmaterialer. Men alt dette er sket, uden at der fra Undervisningsministeriet er stillet noget som helst krav til skolernes standard og ressourceindsats på biblioteksområdet. Og de store forskelle, der udviklede sig ud over kongeriget i amternes tid, er bestemt ikke blevet mindre ved overgangen til ’statslig’ selveje.

Gymnasieelevers biblioteksbrug

Biblioteksstyrelsen gjorde ungdomsuddannelsernes biblioteker til et særligt indsatsområde i 2007. I den forbindelse gennemførte professor Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole, en omfattende undersøgelse af den gymnasiale ungdoms brug af biblioteker. At dømme efter denne ret brede undersøgelse (omfatter knap 1.000 unge) er gymnasieungdommens brug af biblioteker ganske omfattende. To tredjedele af de unge bruger folkebiblioteket jævnligt og samme andel bruger biblioteket på deres studiested. Godt halvdelen bruger begge systemer. Men der er en klar overvægt af brugere i det almene gymnasium (stx) i forhold til hhx og htx. Samtidig er pigerne noget mere aktive end drengene hvad angår biblioteksbenyttelse. Brugen af digitale informationer er mere udbredte hos eleverne i de erhvervsgymnasiale uddannelser. Det almene gymnasiums elever er mere til de trykte bøger.

Den ganske omfattende brug af biblioteker afspejler den rolle de store selvstændige opgaver og projektforløb spiller i dagens gymnasium. Resultatet kan dog i nogen grad være farvet af at kun et begrænset antal af de 150 gymnasier har reageret på det elektroniske spørgeskema. Man kunne formode at det især er skoler med veludviklede biblioteksfunktioner, der har taget hånd om undersøgelsen.

Partnerskab med DEFF

Det almene gymnasium og den almene voksenuddannelse vil på flere niveauer kunne høste stor gavn af deltagelse i DEFF. Helt overordnet vil DEFF kunne bidrage til en synliggørelse af de meget store fordele, som et veludbygget studiecenter og en målrettet undervisning i informationskompetence rummer for eleverne. Der er et stort behov for synliggørelse både i forhold til skoleledelserne og i forhold til lærerkollegierne. Det gælder selvfølgelig i særlig grad de skoler, der endnu befinder sig i ’år 0’ på dette område. En prioriteret ressourceindsats kommer først, når man både i toppen og i bredden kan se de afgørende kvalitetsfordele.

I den forbindelse vil en netværksdannelse og erfaringsspredning med udgangspunkt i de frontløbere, der så afgjort også er på det gymnasiale biblioteksområde, være til stor nytte. Også et mere eller mindre integreret samarbejde mellem skoler, der er placeret i nærheden af hinanden, såvel almene gymnasier som VUC/HF, eller almene gymnasier og erhvervsskoler, vil rumme dynamiske muligheder. Det gælder i høj grad også samarbejde med lokale folkebiblioteker.

I begyndelsen af 2008 opstillede en undervisningsministeriel arbejdsgruppe en række konkrete anbefalinger til indsatsområder, hvor DEFF vil kunne yde afgørende bidrag:

• Udvikling af tekniske platforme, herunder et standardiseret katalogiserings- og søgesystem, som er forudsætningen for et velfungerende uddannelsesbibliotek, gerne med en økonomisk støtte, der kan hjælpe de mange skoler i gang, der endnu befinder sig ved startlinjen.
  
  
• Udvikling af licenspakker, der kan gøre det økonomisk overkommeligt at få adgang til en række tidsskrifter og databaser. Ikke mindst på det naturvidenskabelige område kan det få stor betydning og indebære en væsentlig styrkelse af arbejdet med studieretningsprojekterne.
  
  
• Digitalisering af undervisningsmateriale. De nye undervisningsformer stiller helt nye krav til undervisningsmaterialerne, hvor man i stigende grad vil sondre mellem basisbøger, der rummer den kerneviden eleverne skal tilegne sig, og så et bredt spektrum af materialer, der skal bruges i forbindelse med projektbaseret arbejde. Det sidstnævnte vil med store fordele – også økonomisk – kunne gøres tilgængelig i digitale formater. Det er forbundet med en række copyright-problemer og vil bedst kunne løses gennem en koordineret DEFF-indsats.
  
  
• Udvikling af fælles værktøj til støtte for undervisningen i informationskompetence i et samspil mellem lærere, elever og bibliotekar. De videregående uddannelser har allerede vist vejen i den retning.
  
  
• Integration af de gymnasiale uddannelsesbiblioteker i det samarbejdende biblioteksvæsen. I den forbindelse deltagelse i DanBib og den kørselsordning, der modsvarer de generelle søgemuligheder i bibliotek.dk. Indtil videre er kun en tredjedel af gymnasierne med i kørselsordningerne.
  
  
• Efteruddannelsestilbud, der både retter sig til de faguddannede bibliotekarer og til lærerne med henblik på at udvikle et integreret samarbejde mellem de to helt forskellige faglige traditioner.

Ting tager tid. Det er værd at huske, også når man har med gymnasieområdet at gøre. Men der kan ikke være tvivl om, at gennem en målrettet og langsigtet indsats vil DEFF kunne gøre en forskel. Til gavn for kvaliteten i såvel det almendannende som det studieforberedende sigte.

Anbefalingerne til indsatsområder kan læses i Notat om gymnasierne, VUC og SOSU-skolerne i DEFF på www. deff.dk.