DEFFs nye iværksætter

Interview med Mai Buch

Lone Sewerin

Med Mai Buch har Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) fået en styregruppeformand, som er til ambitiøse visioner, klare mål og netværk. Hun vil gerne udvide DEFFs målgruppe til også at omfatte iværksættervirksomheder. Og så synes hun DEFF er et mirakel

Mai Buch er administrerende direktør i Competencehouse, som hun har startet op sammen med sin bror i 2000. Competencehouse laver bl.a. webværktøjer til strategisk kompetenceudvikling, og firmaet har i dag ti fastansatte medarbejdere. Mai Buch har tidligere været direktør i Forskningsministeriet, økonomidirektør på Det Kongelige Teater og kontorchef i Miljøministeriet. Hun er uddannet cand.polyt fra Danmarks Tekniske Universitet. Læs mere om Mai Buch på competencehouse.dk

Mai Buch, Competencehouse


 


Hvorfor sagde du ja til at blive DEFFs nye styregruppeformand?

Det gjorde jeg, fordi det altid har motiveret mig at være med på et hold, der beskæftiger sig med løsninger på store samfundsmæssige problemstillinger. Jeg har haft tre forløb i min karriere: Jeg har været ti år i Miljøministeriet, og der var dagsordenen at sikre Danmark som bæredygtigt samfund. Næste store spring var at jeg kom til Det Kongelige Teater, hvor jeg også var i ca. ti år. Det Kongelige Teater er med til at bevare og udvikle vores kulturelle identitet, og det er for mig at se en stor og vigtig samfundspolitisk dagsorden. Og siden har jeg så været ti år først i Videnskabsministeriet og nu i Competencehouse med den dagsorden, som handler om, hvordan omstiller vi Danmark fra industrisamfund til vidensamfund.

Den omstilling er et langt stykke hen ad vejen sket, så næste udfordring er at bidrage til, at Danmark bliver et globalt vidensamfund, hvor vi arbejder interaktivt og innovativt med viden globalt. Hvordan tager vi det næste skridt fra vidensamfund til globalt vidensamfund? Og hvad er forudsætningen for det? For mig at se er DEFF en hjørnesten, altså en helt afgørende forudsætning for at det kan realiseres. Og derfor sagde jeg ja til at blive styregruppeformand i DEFF. Det ramte lige ind i noget, som jeg selv synes er uhyre vigtigt.

Uden for bibliotekssektoren er der ikke ret mange, der kender DEFF. Hvor hørte du om DEFF første gang?

Jeg var direktør i Videnskabsministeriet fra 1998 til 2000, hvor DEFF jo var et led i Det Digitale Danmark, som jeg havde ansvaret for. Så derfor står DEFF meget tydeligt på min nethinde.

Og hvad er så dit indtryk af DEFF?

DEFF er et mirakel, et sandt mirakel. Jeg har arbejdet sammenlagt 24 år i forskellige stillinger i den statslige sektor, og jeg kan ikke mindes noget andet eksempel på, at så mange forskellige offentlige institutioner med hver deres identitet af egen drift er blevet enige om en fælles digital vision, som har indebåret en markant grad af konsolidering, med dertil hørende ændringer i arbejdsmetoder og arbejdsgange. DEFFs mirakel er på en og samme gang baseret på hundredvis af biblioteksfolks vilje til samarbejde og mange ton knofedt. Det er også en af grundene til at jeg sagde ja til at gå ind i arbejdet.

Hvad vil du med DEFF?

Min vision er at DEFF skal blive et helt centralt element i Danmarks globaliseringsstrategi. Jeg ser DEFF som Danmarks interaktive undervisnings-, forsknings-og innovationsbibliotek. DEFF skal have en it-infrastruktur og tilbyde services, som gør det muligt at lære, forske og udvikle i både nationale og globale interaktive communities. Når jeg eksplicit nævner udvikling, er det fordi det er så oplagt, at den viden som DEFF giver adgang til, vil kunne bidrage direkte til innovation og til Danmarks konkurrencekraft.

Vil du udvide DEFFs målgruppe til at omfatte mere end forskningsmiljøet?

Målgruppen er udvidet. Fra den 1. januar kom uddannelsesbibliotekerne med i DEFF, og det giver DEFF en meget tungere samfundspolitisk platform. Hvis de nye brugere fra SOSU-assistenter over gymnasieelever til studerende på produktionshøjskolerne og alle underviserne tager DEFFs tilbud til sig, vil hovedparten af den fremtidige danske arbejdsstyrke være vokset op med at arbejde interaktivt med digital viden. Det er der virkelig samfundsmæssige perspektiver i, men det forudsætter selvfølgelig, at båndene til DEFF ikke bliver klippet over, når man forlader uddannelsessystemet.

Derfor skal DEFFs målgruppe udvides yderligere. Jeg forestiller mig at vi kunne begynde med at give iværksættere, virksomheder i innovationsmiljøerne og forskerparkerne ’access’. Her finder man mange videntunge små virksomheder, som DEFF kan være med til at bringe videre. Det vil flugte med iværksætter- og innovationspolitikken. Når resultaterne melder sig, kunne næste step være alle SMVerne, altså de små og mellemstore virksomheder.

Skal DEFF-samarbejdet også til at tilbyde andre typer services end i dag?

Jeg ved stadig for lidt om, hvad DEFF tilbyder i dag, men for mig er det centralt at vi tilbyder digitale værktøjer, der understøtter læreprocesser, videnskabelsesprocesser og innovationsprocesser, hvor flere kan arbejde sammen interaktivt.

Hvad ser du som de helt store opgaver for DEFF lige nu?

Udfordringen er at gå på to eller måske tre ben. Vi skal følge den gamle strategi til dørs og realisere styregruppernes handlingsplaner for 2009/10. Vi skal så samtidig i fællesskab formulere en vision og udarbejde en strategi, der rækker frem til 2015. Det skal være en ambitiøs vision, der gør DEFF til et markant omdrejningspunkt for Danmarks udvikling i det, jeg kalder det interaktive, globale vidensamfund. En strategi som står på skuldrene af den gamle strategi. Og ja, jeg er fuldt ud opmærksom på at en sådan vision ikke kan realiseres med den bevilling, der er i dag. Det bliver så en selvstændig problemstilling, vi må forsøge at tackle.

Det tredje ben handler om inddragelse og kommunikation. Det er for det første vigtigt, at hele DEFF-familien inddrages i en dialog om den ny strategi og tager ejerskab til den. Men det er også af stor betydning, at vi får formidlet til samfundet, hvad DEFF kan og vil, så vi får en politisk opbakning til den ny vision.

Hvad skal der til, for at DEFF har løst sine opgaver godt nok?

Det kan jeg svare på om et års tid, når vi har formuleret en vision, en ny strategi og sat nogle mål. Så kan jeg uhyggeligt præcist fortælle dig hvad der skal til, for at DEFF er en succes. Men jeg synes simpelthen det ville være useriøst, hvis jeg begyndte at stille mål op nu. DEFF skal netop finde frem til sine mål i fællesskab, ellers når vi dem ikke. Så enkelt er det.

Du taler om fællesskab og om at tage ejerskab. Hvordan er dit indtryk af DEFFs forhold til sit bagland?

Jeg har læst det seneste DEFF review, og der står som det allerførste, at hele interessentgruppen ser DEFF som det centrale forum for udvikling. Det er en af grundene til at jeg glæder mig til arbejdet. Jeg er sikker på at DEFF både kan sætte og gennemføre ambitiøse mål i samarbejde med baglandet.

Hvordan vil man kunne se, at DEFFs styregruppe har fået ny formand?

Det man først og fremmest kan se er at der kommer en, som ved meget lidt om biblioteksverdenen, og som vil spørge uendeligt meget. Jeg ser det som en vigtig opgave at blive klogere, at få konkret viden om DEFF-familien, lære biblioteksverdenen og sproget at kende og få et netværk. Det har nogle ulemper, at jeg kommer udefra, men omvendt er jeg ikke bange for at give mig i kast med det, der næsten er umuligt af den simple grund at jeg ikke er belastet af viden om alle besværlighederne.

Før det første styregruppemøde tog du på en lille tourné rundt til formændene for de fire programgrupper i DEFF. Hvordan blev du modtaget?

Meget positivt. Det helt fantastiske er at alle fire brænder for det arbejde, der sker i programgrupperne, har visioner og knokler på.

Hvad forventer du af DEFF-sekretariatet i Bibliotek og Medier?

Jeg forventer at sekretariatet er top professionelt, og sådan har jeg også oplevet det. Jeg forventer at sekretariatet fanger, hvor styregruppen gerne vil hen, laver oplæg og indspark, der kan kvalificere styregruppens diskussioner og arbejde. Og så forventer jeg at sekretariatet er i en løbende tæt dialog med hele familien.

Hvilken type formand er du?

Jeg er ikke detaljerytter. Jeg interesserer mig for, hvor vi skal hen. Hvordan vi får tilvejebragt de politiske forudsætninger, der skal til for at vi kan nå vores mål. Hvordan vi får indgået alliancer med interessenter uden for biblioteksverdenen, der kan støtte os i vores arbejde. Hvordan vi får tilrettelagt en proces, der inddrager DEFF-familien og programgrupperne i strategiarbejdet.

Men jeg har det også sådan, at når jeg skal sætte mig ind i noget nyt, vil jeg gerne have fingrene smurt ind i olie. Jeg er ikke ingeniør for ingenting. Derfor har jeg været ombord i UBtesten, som jo er et af projekterne i DEFFs programgruppe Mødet med Brugeren. Derfor har jeg surfet rundt på flere af DEFFs fagportaler, tjekket moodle.com ud og søgt ihærdigt på rex.kb.dk. Ikke for at gå i detaljer, men fordi den form for læring inspirerer mig til det strategiske arbejde.

Hvis du spørger mine medarbejdere, vil de nok sige at jeg godt kan finde på at gå i detaljer, men her i DEFF er jeg på et felt, hvor jeg er amatør, og det er jeg meget bevidst om. Min egen virksomhed udvikler webbaserede programmer til at understøtte HR-processer. Vi anvender både brugeranalyser og web 2.0-teknologier i vores udviklingsarbejde, så på det lille hjørne har jeg viden om, hvad sker der.

Da jeg læste dit cv tænkte jeg at her er i hvert fald en der kan noget med netværk. Er det noget, du vil bruge i DEFF?

Ja, det er rigtigt set. De fleste af de projekter jeg gennem årene har arbejdet med, har jeg løst i dialog med de direkte involverede og ved at inddrage eksterne ressourcepersoner og potentielle alliancepartnere. Derfor har jeg et stort netværk, og derfor ser jeg det også som en vigtig opgave for mig at få et netværk i biblioteksverdenen.

DEFFs styregruppe

Den nye styregruppe er udpeget for en fire-årig periode fra 2009-2012. Mai Buch afløser Kim Østrup som formand. Styregruppen holdt sit første møde den 13. maj. Den består nu af:

  • Adm. direktør Mai Buch (formand), Competencehouse
  • Direktør Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier
  • Vicedirektør Birte Christensen-Dalsgaard, Det Kongelige Bibliotek
  • Direktør Svend Larsen, Statsbiblioteket
  • Udviklingsdirektør Annette Winkel Schwartz, DTU ViTiS
  • Overbibliotekar Niels-Henrik Gylstorff, Aalborg Universitetsbibliotek
  • Dekan Carsten Riis, Århus Universitet, Det Teologiske Fakultet
  • Bibliotekar Knud Holch Andersen, Thisted Gymnasium
  • Rektor Lis Randa, Erhvervsakademiet Dania
  • Biblioteksleder Peter Rubech,
    Professionshøjskolen University College Nordjylland

Bogstart: Foto Bjarke ørsted 

 

Denne side er kapitel 2 af 15 til publikationen "Bibliotek og Medier 2009:2".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/nyt_fra_bibliotek_og_medier/2009/2/index.htm
© 2009