Info

Ny fond støtter samarbejde mellem undervisere og kunstnere

Statens Kunstråds Billedkunstudvalg ønsker at se eksempler på projekter, der kan fremme læreres og kunstformidleres kompetencer og muligheder for at blive gode ambassadører for billedkunsten. Fonden kan søges af lærerseminarier, folkeskoler, gymnasier, biblioteker og lign. institutioner, der arbejder professionelt med kunstformidling/pædagogik/didak-tik. Læs mere på www.kunst.dk.

Lisbet Vestergaard

Indstilling af udbud om databrønd til eartikler og e-bøger

Udbuddet af en databrønd for eartikler og e-bøger blev efter ønske fra de fire deltagende biblioteker indstillet i marts. Begrundelsen for denne beslutning er, at det efter den første runde dialogmøder stod klart for de fire biblioteker, som repræsenterede købersiden sammen med DEFF, at der var interessante alternativer til den oprindeligt aftalte og specificerede databrøndsløsning. Denne uklarhed om den interne it-strategi og hvilken løsningstype alle seks biblioteker ville foretrække, bevirkede at det blev nødvendigt at indstille udbuddet og foretage yderligere afklaringer mellem de seks biblioteker af teknisk og budgetmæssig karakter. Disse afklaringer kunne ikke gennemføres i en udbudssituation med biblioteker i roller som både købere og tilbudsgivere. På denne baggrund blev udbudsforretningen aflyst.

De seks biblioteker og DEFF afholdt møde den 18. marts 2010, hvor der var enighed om at annullere den oprindelige databrøndsaftale fra foråret 2009. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere, om der på et senere tidspunkt vil blive igangsat et nyt udbud for at opfylde behov inden for området.

Bo Öhrström

Ny DEFF-strategi

Som informeret om i forrige nummer af Bibliotek og Medier er Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) i gang med at formulere en ny strategi.

I forbindelse med studietur til JISCs årskonference i London afholdt styregruppen et møde med fokus på strategiudviklingen. Her blev det besluttet, at overskrifterne i den nye strategi bliver øget adgang, informationskompetence og udvikling af services, som kan generere ny viden alt sammen støttet af opbygning af den nødvendige infrastruktur. Under disse overskrifter vil der blive udarbejdet en række anbefalinger, som tilsammen rummer tiltag, der bl.a. sikrer bedre services for både vores nuværende og fremtidige målgrupper som for private virksomheder.

DEFF-sekretariatet er ved at sammenskrive disse tiltag og skal holde møder med DEFFs ejere om strategien. Styregruppen skal mødes den 31. maj, hvorefter det forventes, at der vil blive en bredere involvering af sektoren.

René Olesen

Danmark dengang – et partnerskab med DR

Med Danmark dengang har DR i april måned lanceret et nyt koncept. www. dr.dk/dengang skal være med til at vække interesse for vores fælles Danmarkshistorie. Idéen er, at borgerne skal bidrage til platformen med at uploade egne billeder af lokalhistorisk interesse.

DR har bl.a. villet skabe opmærksomhed om platformen ved radioindslag i P4.

DR har desuden inviteret biblioteker og arkiver med som samarbejdspartnere til understøttelse af konceptet, og begge parter er gået med.

I regi af centralbibliotekernes kompetencenetværk er der fremstillet to ’Lær mere’-kurser til hjælp for borgerne med upload. Kurserne er publiceret på www.it-formidler.dk til brug for biblioteker og lokalarkiver.

En række biblioteker har fulgt op med at opslå introduktionskurser til anvendelsen af sitet, med foredrag, udstillingsaktiviteter m.m. Desuden har Biblioteksvagten stillet sig til rådighed via link fra sitets forside.

De foreløbige meldinger fra bibliotekerne er, at der har været få deltagere til de opslåede introduktioner. Tilsyneladende har projektet været lidt sejt at løbe i gang, idet der i kampagneperioden kom ret få billeder på sitet. Senest er samlingen dog vokset pænt. En foreløbig evaluering er igangsat hos DR og blandt bibliotekerne.

Jonna Holmgaard Larsen

Samarbejde med DR2 om Deadline Spørgetid

Styrelsen for Bibliotek og Medier har indgået en aftale med DR Deadline om etablering af et samarbejde om spørgsmål til programmet Spørgetid, der sendes på DR2 hver onsdag via interesserede biblioteker. I februarmarts blev der kørt et testforløb med 10 udvalgte biblioteker med opstilling af Spørgetidkamerastati-oner, og medio april blev alle folkebiblioteker samt de otte største forskningsbiblioteker inviteret til at deltage i samarbejdet.

Ved tilmeldingsfristens udløb har seks af de store forskningsbiblioteker og 31 folkebiblioteker tilmeldt sig samarbejdet.

Alle deltagende biblioteker vil efter testforløb blive nævnt på Deadlines hjemmeside Spørgetid på bibliotekerne www. dr.dk/DR2/Deadline17/Forside_til_bibli-otekerne/20100416121838.htm.

www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ deadline17 kan du bl.a. hente PR-materi-aler (for tilmeldte biblioteker) læse mere om testforløb mv. Spørgetid holder sommerferie fra den 18. juni til den 18. august, og det er planen, at der efter ferien vil blive genåbnet for tilmeldinger fra de biblioteker, som ikke nåede at komme med denne omgang.

Anna Christine Rasch

Palles Gavebod åbner den 16. august 2010

Når de danske tweens er tilbage på skolebænken efter sommerferien, er bibliotekernes fælles formidlingsplatform pallesgavebod.dk klar til at udfordre dem med masser af aktuelt materiale om spil, film, bøger og musik. Åbningen af første version af pallesgavebod.dk finder sted den 16. august, og markeres med ekstraordinære aktiviteter på websitet og masser af sjove og skøre aktiviteter på landets biblioteker. På websitet, som er ude i en demoversion allerede nu, kan brugerne på nuværende tidspunkt spille sjove spil, quizze, stemme og finde alverdens inspiration indenfor mange forskellige interesseområder. Gameren kan få et kig på nogle af de nyeste spiltrailers, filmentusiasten kan smugkigge kommende premierefilm, der er musikvideoer til afspilning og omtaler af de nyeste bogudgivelser, alt sammen iblandet nyheder og formidling af bibliotekernes lokale aktiviteter og klubber.

I forbindelse med åbningen er alle landets folkebiblioteker inviteret til at give lige netop deres bud på en skæg aktivitet eller konkurrence, der kan markere åbningen af Danmarks første nationale børnesite.

Alle forslagene bliver samlet i et idékata-log, der sendes til alle folkebiblioteker.

Gitte Beha Smed

Deltag i udvælgelsen af Danskernes yndlingskrimi 2000-2010

Alle biblioteker inviteres til at deltage i udvælgelsen af Danskerne yndlingskrimi – Årtiets Danske Krimi. Læseklubforløbet udspiller sig i dette efterår, og DR og Styrelsen for Bibliotek og Medier håber at så mange biblioteker som muligt har lyst til at være med. Idéen er, at alle bøgerne gerne skulle være en del af bibliotekernes beholdning fra begyndelsen, så udgiften til indkøb af nye værker er minimal.

Der er desuden etableret et samarbejde med DR2 Deadline om at invitere månedens forfatter til de fem nominerede krimier i studiet i den uge, hvor der læses. Læsere på biblioteker, som har et Spørgetids-kamera, der er koblet til Deadline, kan stille spørgsmål til den krimiforfatter, der er blevet læst. Så kan man som læser bidrage til TV-programmet og møde den forfatter, man har læst, i Deadline samme uge.

Læs mere om Danskernes yndlingskrimi på http://www.bibliotekogmedier.dk/bib lioteksomraadet/fokusomraader/laes ningog-laering/danskernes-yndlingskri mi-2000-2010/

Anna Christine Rasch 

 

Denne side er kapitel 20 af 22 til publikationen "Bibliotek og Medier 2010:2".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/nyt_fra_bibliotek_og_medier/2010/2/index.htm
© 2010