Tema: Brugerinvolvering

Biblioteket en del af livet - hele livet

Bente Kristoffersen, Brønderslev Bibliotek

Opgaven er at udvikle fremtidens bibliotek i den udgave, der passer til Brønderslev Kommune

Tema: Brugerinvolvering
En vigtig del af den strategiske ramme for udviklingen af det nye bibliotek er synliggørelse og kvalificering af leverancer og services. Den generelle udfordring består i at forny modeller og metoder til at afdække, analysere og udvikle løsninger, der matcher brugernes ønsker, behov, præferencer mv. – og det kan kun ske gennem inddragelse og involvering af såvel brugere som medarbejdere og beslutningstagere.

Udfordringen er at skabe vedkommende og tilgængelig værdi for brugerne der, hvor brugerne er – fysisk og virtuelt, socialt og kulturelt samt intellektuelt og teknologisk.

I dette tema har vi plukket en håndfuld gode og meget forskellige eksempler på direkte eller indirekte brugerinvolvering i udviklingen af overordnede bibliotekskoncepter og -visioner og i helt konkrete services.

• På Brønderslev Bibliotek er det brugerens hverdag og livssammenhæng, der er i centrum
  
  
• Silkeborg Bibliotek har haft fokus på tilgængelighed og fleksibilitet i udviklingen af deres bibliotekskoncept med selvbetjeningsløsninger
  
  
• Biblioteket som læringscenter for skolen og byens kulturelle mødested har været fokus for Græsted Bibliotek
  
  
• Biblioteksservice ud i brugernes hverdag er modellen med børnehavebibliotekerne i Frederikssund
  
  
• Projektet "Brugerdrevet innovation som udviklingskraft" introducerer en konkret metode til inddragelse af brugerne i udvikling af fremtidens bibliotek
  

Brønderslev Bibliotek består af hovedbibliotek, to lokalbiblioteker og en bogbus. Vi er organiseret i en matrixorganisation med tre faglige teams som løser driftsopgaverne kombineret med en projektorganisation, hvor ad hoc grupper løser udviklingsopgaver. Alle arbejder på tværs af de fysiske steder med henblik på at sikre ensartet og god faglig service overalt. Værdier som omstillingsparathed, samarbejdsevne og fleksibilitet er grundlæggende i organisationen.

Bibliotekets idegrundlag er tanken om at være ét bibliotek. Teoretisk set et enkelt grundlag, og enigheden var stor, da vi lagde os fast på dette idegrundlag i forbindelse med kommunalreformen. I virkeligheden har det været utroligt svært at gennemføre i praksis, og nu to år senere arbejder vi fortsat på at realisere vores tanke om at være ét bibliotek – men vi er på rette vej!

Et synligt bibliotek - centralt i borgernes bevidsthed
Det grundlæggende for vores vision er at alle borgere skal vide at biblioteket findes, og hvad biblioteket står for. Derfor er det vigtigt hele tiden at fortælle ’gode historier’ i den lokale presse og skabe nye relationer til brugerne, sådan at biblioteket er synligt alle steder i Brønderslev Kommune.

I 2009 begynder arbejdet med at se biblioteket i en livssammenhæng. Udgangspunktet er at biblioteket skal være en del af livet – gennem hele livet. Vi vil se på

biblioteket i en livscyklus, hvor den enkelte borger gennem livet på forskellige tidspunkter og på forskellige måder får nogle specielle servicetilbud fra biblioteket. En fokusgruppe i 2009 er borgere over 60 år. Årsagen er at denne gruppe ofte tilkendegiver at de nu er på et tidspunkt i deres liv, hvor de godt kunne tænke sig at bruge biblioteket, men ikke er ajour med, hvad det tilbyder.

I Brønderslev er hverdagen i centrum, her er ’hverdags-rart’, og hvorfor ikke tænke på hverdagens muligheder, når nu der er flest hverdage? På biblioteket bakker vi op om kommunens brand, og biblioteket passer perfekt ind i kerneværdierne som naturligt, tilgængeligt og mangfoldigt – biblioteket står stærkt som stedet, hvor alle kan være, kan opleve og kan blive klogere på sig selv og verden.

Biblioteket er mødet mellem stedets indhold (materialerne), stedets viden (perso-nalets kompetencer) og brugerne af stedet. Opgaven er at udvikle fremtidens bibliotek i en lokal kontekst i netværk lokalt, regionalt og nationalt. Det vigtige er at se ud for at blive inspireret og se ind for at få øje på de lokale muligheder og hermed udvikle fremtidens bibliotek i den udgave som passer til Brønderslev Kommune. Fra virkelighedens verden kan nævnes den flydende materialesamling, som vi indførte fra starten. Den kræver god logistik og betyder hurtig cirkulation samt effektiv udnyttelse af hele samlingen. Eller vi kan nævne fokuseringen på arbejdsopgaver inden for et mindre område med større faglighed og fordybelse. Begge eksempler er meget enkle og meget synlige for brugerne af biblioteket. Internt betyder det at vi alle tvinges til at tænke og agere som ét bibliotek.

Vi prioriterer samarbejde og netværk meget højt – og vi siger ofte ja inden vi mere specifikt ved, hvad et nyt samarbejde kan føre med sig. Lige nu er det meget spændende at være en del af samarbejdet om borgerservice med både bogbussen og med borger.dk. Via den tættere kontakt på medarbejder- såvel som på lederniveau kommer nye ideer i spil, og det nye fællesskab om at give borgerne den bedst mulige hjælp og hjælp til selvhjælp er spændende at være med i.

Alle er velkomne
Service og publikumsbetjening er vigtige indsatsområder for det samlede personale, fordi vi er overbeviste om at netop den personlige betjening er vigtig, når brugeren vælger at komme på biblioteket frem for at bruge biblioteket på nettet. Medarbejdere med specielle kompetencer bemander bibliotekerne på forskellige tidspunkter – målet er at have de rigtige personer på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.

Fokus på faglig og professionel publikumsbetjening fortsætter. Der arbejdes med kortlægning af kompetencer og kompetencebehov på medarbejderniveau. Sideløbende fortsætter arbejdet med fælles kurser og fælles læring med fokus på service og publikumsbetjening.

I Brønderslev er de fysiske bibliotekers rum meget forskellige i deres udtryk. Arbejdet med at ændre biblioteksrummet er en blivende proces, som er inspireret af det enkelte rums muligheder. Biblioteket skal fremstå levende og dynamisk samtidig med at det skal være konstant og genkendeligt. Formidlingen af materialerne og tilbuddene i det hele taget skal hele tiden udvikles, således at brugerene hver eneste gang de kommer på biblioteket oplever noget nyt som ikke var her sidste gang!

Bogbussen kører 218 ture
Succesen med bogbussen er det bedste eksempel på en ny måde at tænke bibliotek ind i en lokal kontekst. ’Get moving!’ var vores motto – og det gjorde vi ved at tilbyde forskellige grupper af borgere mulighed for at booke bogbussen med netop det indhold de ønskede. Vi besøger dagplejegrupper, børnehaver, sprogskole, specialinstitutioner, produktionsskole, sygehus, aktive ældre m.m., og i dag breder rygtet sig helt af sig selv. Faktisk er der ikke en eneste plet på landkortet, vi ikke har besøgt i kommunen; vi er overalt, og vi mærker at bookingerne smitter af på de andre biblioteker, hvor nye brugere kommer ind for at være med.

"Brønderslev er bedst i Danmark – udlånet stiger trods ændringer"
Citatet er fra en artikel i NORDJYSKE Stiftstidende 30. december 2008, og det rammer hovedet på sømmet. Det var et fantastisk år for Brønderslev Bibliotek med fremgang på alle fronter og travlhed overalt. Udlånsstigningen på 14,5% kom ikke af sig selv. Udvidelse og harmonisering af åbningstiden, indførelse af søndagsåbent, styrkelse af biblioteksbetjeningen af børn og de mange bookinger af bogbussen er alle delelementer i denne succes.

Det er ikke en enkel smart løsning eller et enkelt specielt tiltag, som alene gør forskellen. Det gør derimod den fælles vision og helhedssynet – ét bibliotek, ét personale, én materialesamling – som sidder i baghovedet, når vi arbejder med mange forskellige aktiviteter og arbejdsopgaver.

Alle er med til at udnytte ressourcerne og give den bedst mulige service – og det at skabe det bedst mulige bibliotekstilbud i den enkelte kommune inden for de politiske og økonomiske rammer, vi har til rådighed, er jo lige netop vores fornemste opgave.

 

Selvbetjening: Et nutidigt servicekoncept

Mogens Larsen, Silkeborg Bibliotekerne

Ingen bør gå forgæves, når vi skal dele bibliotekernes tilbud med dem, der har betalt for det!

Bibliotekerne rummer adgang til så mange oplevelser og viden, at de bør være tilgængelige langt mere end de allerede er. En væsentlig ting i forbindelse hermed er åbningstiden, som især i små biblioteker er et problem. Hvad nytter det at vi satser på at være verdensmestre i virtuel service og dermed lynhurtigt ekspederer bestillinger og interurbanlån over nettet døgnet rundt, når materialer skal afhentes på det lokale bibliotek, som ofte er lukket de fleste af døgnets timer? Styrelsen for Bibliotek og Medier har over de sidste 2-3 år støttet Silkeborg Bibliotekerne i projektet med selvbetjening på først Gjern Bibliotek – siden Them Bibliotek – og fra 2009 med Aalborg Bibliotekerne som samarbejdspartner. Projektet har arbejdet med ovenstående problematik – samtidig med at der er synliggjort nogle muligheder for at skabe større tilgængelighed til bibliotekets tilbud.

Selvbetjening som servicekoncept
Selvbetjening er et nødvendigt led i at skabe større tilgængelighed som del af det moderne bibliotekskoncept, hvor tilgængelighed og fleksibilitet er relevante krav fra brugerne.

På samme måde som vi ikke kan undvære selvbetjening i bankerne efter lukketid er selvbetjening kommet for at blive: som en nødvendig tilføjelse til en nutidig måde at omgås vores værdier på! Konceptet suppleres af almindelig åbningstid hvor folk primært kommer for at aflevere materialer samt Book-en-bibliotekar service hvor bearbejdet viden stilles til rådighed for en målrettet brugergruppe, som selv kontakter biblioteket.

Mixet af de tre måder at tilgå biblioteket på i den fysiske verden er det koncept, man skal tilpasse biblioteket efter i sit lokalområde for at opnå den ønskede profil i samspil med brugergrupper i området.

Selvbetjening er en væsentlig ingrediens i at skabe tidssvarende service, og havde vi operationaliseret konceptet for 3-4 år siden, kunne flere af de filialer, der i det sidste par år er blevet lukket, måske være blevet bevaret.

Adgang via RFID-kort
I projekt "Selvbetjening" har vi udviklet et lånerkort baseret på RFID-teknologien, som samtidig er adgangskort til biblioteket. Kortet er gratis og udleveres på lokalbiblioteket inden for almindelig åbningstid. Når man efterfølgende står ved bibliotekets indgang genkendes man via chippen, bydes velkommen med navns nævnelse på et lille display, og man kan så efter indtastning af pinkode gå ind på biblioteket. Pinkoden er den samme, som i forvejen bruges på de selvbetjente udlånsterminaler på biblioteket eller ved reservering via internettet.

Der tages et foto af personer som går ind, og data logges på personens ID. Oplysningerne gemmes på en central server. Dette skaber sikkerhed, og vi kan senere følge op på eventuelle problemer i bygningen. Ved indgangen gøres man opmærksom på at der fotograferes inde på biblioteket.

Silkeborg Bibliotek har allerede erfaringer med RFID-chip i administration af materialer. RFID-chips bliver brugt til identifikation ved udlån af materialer ud fra et entydigt materialenummer, der kombineres med et centralt faustnummer i bibliotekets database. Udlån og aflevering af materialer har i flere år været selvbetjening på Silkeborg Bibliotekerne.

Vejledning via infostander
Fra en infostander på biblioteket kan man se oplysninger om ens eget mellemværende med biblioteket (lånerstatus, reservering, regninger). Endvidere er der monteret en RFID-læser, som genkender det materiale, der placeres på infostanderens hylde.

Chip-signalet udløser automatisk en søgning i bibliotekets database og resultatet kombineres med et opslag i nettjenesten Mit Bibliotek, der giver forslag til videre læsning af titler, som i indhold ligner det materiale, der er placeret på infostanderen.

En nyligt tilføjet funktion er at hvis der lægges en cd på hylden, vil infostanderen afspille 30 sekunder af det første nummer på cd’en samtidig med at der tilbydes afspilning af de efterfølgende numre. Denne funktionalitet skyldes et opslag i Bibliotekernes Netmusik – hvorfra klippet hentes ned på den integrerede service i infostanderen.

Fra infostanderen kan der endvidere kaldes op til HelpDesk på Silkeborg Bibliotek – inden for bibliotekets åbningstid. Opkald foregår via en dedikeret SKYPE-tele-fonforbindelse, som ringer til et forud konfigureret nummer.

Sikkerhed
Personalet på Silkeborg Bibliotek kan via web-kamera og PC se aktiviteten i filialen. Samtidig registreres hændelser via logning af bl.a. ID ved adgang. Fotos gemmes på harddisk i 14 dage, hvis der bliver brug for at følge op på uønsket adfærd i den selvbetjente åbningstid. Videokamera ved indgangen – samt i rummet – fotograferer kun ved bevægelse i området foran. På Gjern Bibliotek er opsat tre kameraer, mens der i Them er et par mere på grund af lokalets indretning. Forlader en person biblioteket med et materiale der ikke er noteret, vil hændelsen også blive registreret, så personalet eventuelt kan følge op herpå.

Et godt råd i forbindelse med indretning af filialer til selvbetjening er i øvrigt, at reoler og indretning skal tilpasses, så hele rummet nemt kan overskues. Selv om ingen hos os har udtrykt nervøsitet ved at gå ind i et ubemandet bibliotek, er det rart at kunne se at der er andre i rummet, når man færdes indenfor.

Logistik
Bibliotekets chauffører afleverer hver morgen bestilte materialer til lokalbiblioteket og opstiller dem efter et nummersystem. Nummeret tilsendes brugere pr mail, sms eller brev, hvorefter materialet kan afhentes på biblioteket. Ved udlån kan materialet kun udlånes via det bruger-ID, som har oprettet bestillingen. Derfor kan man ikke afhente andre materialer end dem man selv har bestilt.

Statistik
På Gjern Bibliotek er der i dag ca. 800 som har bedt om et RFID-lånerkort, og i Them – hvor selvbetjent adgang har fungeret siden 15. december 2008 – er der godt 200, som på eget initiativ allerede har anskaffet kortet. Og brugerne er glade for, hvor nemt og fleksibelt de nu kan gå på biblioteket, ligesom mange udtrykker større ejerskab til det lokale bibliotek. Det skyldes blandt andet at vi både i Gjern og Them har haft lokale fokusgrupper med på råd – før, under og efter processen med indførelse af ubemandet åbningstid.

Ny teknologi – forkant eller bagstopper?
Vi har via projektet om selvbetjening fået bekræftet at ny teknologi kan bruges til at give adgang til en række funktioner og services, som det før kun var muligt at nå ved fysisk fremmøde på det bemandene ’almindelige’ bibliotek.

Ny teknologi har gjort det muligt at indføre selvbetjening på små biblioteker, så perioder med selvbetjening nu supplerer den øvrige åbningstid. Det har betydet at service og udnyttelsesgrad optimeres. I Gjern er åbningstiden således steget fra 23 til 76 timer om ugen – og i Them er åbningstiden steget fra 24 til 58 timer om ugen.

Indtil nu har kun personer over 16 år haft adgang i den ubemandede åbningstid. Teknisk set kan det ændres når som helst – og vi har da også fået ønsker, som vil indgå i de kommende planer for selvbetjent adgang til biblioteket.

Silkeborg Bibliotek har i mange år valgt at være et udviklingsbibliotek. Gennem projekter bruger vi teknologien til at understøtte læring, viden og oplevelse samtidig med at kulturelle og sociale aktiviteter i højere grad udspringer fra bibliotekets platform.

De traditionelle biblioteksmaterialer får mindre betydning fremover, og overgangen fra ’collections’ til ’connections’ er en proces som bibliotekerne må finde deres rolle i – med mindre vi lader teknologien bestemme kursen.

Bliver vi stående når platformen ændrer sig? Flytter vi os fremad – eller giver vi op og nøjes med at følge efter? Bibliotekets medarbejdere vinder mest ved selv at stå ved roret, når kursen afstikkes. Dermed afgør vi i højere grad selv, om biblioteket er på forkant med eller er bagstopper i udviklingen.

I Silkeborg har vi udnyttet vores viden om chip (RFID) teknologi i samarbejde med Cordura. Her ud over har vi samarbejdet med TagVision samt Signalement.dk i det første projektår.

Projektet er nu under fortsat udvikling i samarbejde med Cordura og Aalborg Bibliotekerne – blandt andet på baggrund af tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker.

 

Bibliotek, læringscenter og byens tredje sted

Inger Birgitte Søndergaard, Græsted Bibliotek

De lokale samarbejdsrelationer er de vigtigste byggesten i BLIK i Græsted

Idéen om BLIK – Bibliotek. Læring, Information og Kultur – blev født helt tilbage i 2001, og udsprang af et politisk ønske om og forventninger til samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteket. Det fysiske integrerede folke- og skolebibliotek blev indviet i oktober 2004 i nyindrettede lokaler i den gamle gymnastiksal på Græsted Skole. BLIK blev til med støtte fra folke- og skolebibliotekets udviklingspulje. Projektstøtten blev især anvendt til kompetenceudvikling og til opbygning af samarbejdsrelationer til både skole og lokalområdet. Der var i projektperioden ikke alene en god økonomi til opbygning af et moderne tidssvarende bibliotek med tilhørende omfattende arrangementsvirksomhed, men også tid til opbygningen af det vigtige samarbejde.

Visionen
Visionen om at BLIK som skolens læringscenter og byens tredje sted, et møde og samtalerum ville føre til opbygning af en ny biblioteksfaglighed skulle stå sin prøve, og efter projektperiodens afslutning var evalueringsrapporteringen at “BLIK var godt på vej”. Visionen indebærer også at biblioteket som pædagogisk servicecenter understøtter de mange læringsstile til gavn for såvel elever som borgere.

Lokalområdet
Græsted Bibliotek ligger i et lokalområde med et befolkningsunderlag på ca. 5.500 indbyggere i den daværende Græsted-Gilleleje Kommune. Græsted skole har nu som dengang ca. 500 elever og ca. 40 ansatte lærere og pædagoger. Græsted er nu et boligområde i den nye Gribskov Kommune. Efter kommunesammenlægningen blev indbyggertallet fordoblet. I Gribskov Kommune er Græsted et af de tre lokale centre med hver sin profil. Helsinge med erhverv, Gilleleje med turisme og Græsted som det gode boligområde.

Personalet
BLIKs personale er som fra starten 5,3 årsværk. Der skelnes ikke mellem faggrænser i det daglige arbejde og i biblioteksbetjeningen af elever og borgere. BLIKs personales uddannelsesmæssige sammensætning består af tre folkebibliotekarer, en skolebibliotekar, skolens IT-vejleder og en assistentstilling, der nu bestrides af en tidligere børnehaveklasseleder på en anden skole i kommunen. I hele åbningstiden som er 52 timer ugentligt er der personale til rådighed. Udlån og aflevering foregår så vidt muligt ved selvbetjeningsautomaterne.

To år senere
BLIK er i dag to år efter projektperiodens udløb stadig en succes, hvor dagligdagen viser at et integreret bibliotek kan opnå at blive det fælles tredje sted.

Dispensationen fra folkeskoleloven er blevet forlænget, og BLIK er organiseret under folkebiblioteket med bånd til skolen.

Det fælles værdigrundlag for BLIK er skrevet ind i Gribskov Kommunes Bibliotekers matrixorganisering af biblioteksområdet og danner nu rollemodel for kommunens udvikling af de pædagogiske servicecentre.

Faggrænser
Personalet i BLIK har nedbrudt faggrænserne imellem de forskellige faggrupper gennem systematisk videndeling og kompetenceudvikling. BLIKs støtteforening, BLIKs Venner, og bibliotekets ansatte har i fællesskab stærkt fokus på borgenes indflydelse og ejerskab.

Græsteds bibliotekstilbud er blevet væsentligt forbedret og fungerer i høj grad som børne- og ungested, samt mødested for byens borgere såvel til kultur- og mødeaktivitet som til decideret biblioteksbrug.

Roller, kompetenceudvikling og biblioteksfagligheden er på vej og vil altid være i spil.

BLIK lever til fulde op til visionerne for det integrerede bibliotek, der har udviklet sig til langt mere end summen af skole- og folkebiblioteket.

Plads til alle
Evalueringsrapporten påpegede at brugerne oplever biblioteket som en helhed, men i dagligdagen er der sammenstød mellem især den ældre generation og utilpassede skolelever. Græsted Bibliotek har måske mistet nogle ældre biblioteksbrugere, der føler sig generet af eleverne, men til gengæld er der dukket mange nye lånere op.

Brugerne
Brugerinddragelse og involvering har fra starten været i fokus i BLIK. Selv om det i dagligdagen kan være svært at rumme alt fra dagplejebørn til den ældre generation. BLIK oplever da også ligesom mange andre biblioteker sammenstød mellem f.eks de daglige avislæsere og nogle utilpassede unge. Men BLIKs evalueringsrapport påpeger at brugeren oplever biblioteket som en helhed, og selv om biblioteket har profileret sig som børn og ungebibliotek er der aktiviteter, der retter sig mod alle brugergrupper.

Græsteds borgerne
BLIKs Venner er en åben forening med fem aktive medlemmer, der mødes ca. seks gange årligt og arrangerer Syng Sammen Søndage og markerer højtiderne for familierne i området. BLIKs Venner er en aktiv part i at gøre biblioteket synligt i lokalområdet.

Kunst og litteraturkredse
Gennem de sidste tre år har biblioteket haft litteraturkredse og været samlingspunkt for lokale kunstnere og kunstinteresserede. Desuden har biblioteket samarbejdet med lokalhistorisk forening og arkiv om aktiviteter og etableret en spørgecafé henvendt til det voksne publikum om f.eks. slægtsforskning og IT. BLIKs aktiviteter lægger vægt på lokale traditioner og kultur.

De yngste
Lokale dagplejer og daginstitutioner tilbydes besøg, højtlæsning, film og teateroplevelser. Der har fra starten været satset på et mangfoldigt børnebibliotekstilbud inden for alle medier og på børnefamilierne som fremtidens biblioteksbrugere.

Skolen
Elever fra alle alderstrin besøger biblioteket ca. en gang om ugen. For de yngste arrangeres højtlæsning og skattejagt og for mellemtrinnet ’booktalk’ og IT-vej-ledning.

Biblioteket udlåner bærbare computere, digitale kameraer og videokameraer. En af de store udfordringer er at udbygge og systematisere elevernes og lærernes informationskompetencer. BLIK ønsker at udbygge samarbejdet med skolen, og være en vigtig brik i skolens årsplanlægning.

De unge
BLIKs lokaler støder op til en bygning med mere end 100 elever i 7.-8.klasse, som bruger biblioteket flittigt. Fra starten var der i BLIK en café målrettet de unge i fritiden. Den blev imidlertid nedlagt på grund af ringe brug. Til gengæld er det noget særligt ved BLIK, at vi er så tæt på de unge med alle de muligheder og problemer det giver. I perioder driver nogle af dem personale og brugere til vanvid med deres grove omgangsform og tone. Andre gange oplever vi et samspil med personalet og fordybelse i arbejdet med projektopgaver både i og uden for skoletiden. BLIK favner de unge på godt og ondt.

Interessenter
Andre væsentlige interessenter som BLIK inddrager i større eller mindre omfang er lærergrupperne, skolebestyrelse og biblioteksbestyrelsen.

Udfordringer
Personalet fungerer i dagligdagen som generalister men bidrager til udviklingen af det samlede biblioteksvæsen på både folke- og skolebiblioteksområdet. Tid til fordybelse og videreudvikling af både samarbejdsrelationer og nye initiativer er en mangelvare i en travl hverdag, der rummer mangfoldige arbejdsopgaver, brugergrupper og nødvendige relationer. Personalets engagement og kreativitet er en vigtig og drivende faktor.

Et lille folkebibliotek i den "store kommune"
Da BLIK blev til var det et flagskib i kommunen og en rollemodel for udviklingen af samarbejdet mellem skole og folkebiblioteket. Under kommunalreformen blev Græsted-Gilleleje slået sammen med Helsinge kommune, der ikke har været med i idé- og projektfasen. Mindre biblioteker har generelt haft svære vilkår efter kommunalreformen, men BLIKs succeshistorie viser at der stadig i Græsted er et velfungerende lokalbibliotek og et pædagogisk servicecenter med potentielle udviklingsmuligheder.

BLIK er mere og andet end et kombineret folke- og skolebibliotek. Det er et integreret folke- og skolebibliotek, hvor samarbejde og relationer til skole, folkebibliotek og lokalområdet både i og uden for biblioteket er de væsentligste byggesten.

 

Fokus på de travle børnefamilier

Eva Laustsen, Frederikssund Bibliotekerne

Et børnehavebibliotekstilbud kræver andet og mere end at stille materialer til rådighed!

 I 2004 etablerede Skibby Bibliotek tre børnehavebiblioteker i den daværende Skibby Kommune på steder, hvor der var langt til det lokale folkebibliotek. Baggrunden var at mange børnefamilier i Skibby har travlt, arbejder meget og herudover også har langt til deres arbejde. Selvom Skibby Bibliotek har rimelige åbningstider, var vores fornemmelse alligevel at mange af disse børnefamilier ikke havde mulighed for nå et besøg på biblioteket efter arbejde. Vores ønske var at forbedre biblioteksbetjeningen af præcis denne gruppe.

Vi ville:

• give de børn og forældre, der ikke benytter folkebiblioteket, mulighed for, "nemt" at få en oplevelse med fortællinger
• give børnene større mulighed for at være med til at vælge deres bøger selv
• styrke børnenes lyst til at få læst op og til selv at kunne læse
• bryde social arv
• give børnene en fælles fond af fortællinger og figurer fra litteraturen
• styrke børnenes sproglige og personlige udvikling

Var det nu ikke at tage munden for fuld, kunne man spørge? Og det gjorde vi da også, da børnehavebibliotekerne havde fungeret i tre år. Det vil jeg vende tilbage til.

Tre børnehavebiblioteker og 100 bøger fire gange om året
De tre børnehaver Solstrålen, Børnehuset og Pilehuset bliver i princippet betjent med nye biblioteksmaterialer hver tredje måned. Således laver man hver tredje måned et nyt depot til Solstrålen. Solstrålens gamle bøger går videre til Børnehuset, hvis bøger går videre til Pilehuset. Hvert depot består af ca. 100 bøger, pakket i poser med fem bøger i hver. Antallet af bøger varierer en smule, fordi børnehaverne har forskellig størrelse. Bøgerne er inddelt efter alder og emner f.eks. familie, rim og remser, eventyr, årstider etc. På hver pose er indholdet noteret, så forældrene kan orientere sig om emnerne. Børnebibliotekaren fra Skibby Bibliotek sørger for alt omkring ordningen: At hente og bringe, at finde nye bøger og efterlyse gamle.

Institutionerne skulle efter ordningen få nye bøger hver tredje måned. I en periode efter kommunesammenlægningen blev der dog ikke helt levet op til dette mål. Fornemmelsen var da også at ordningen efter nogen tid ikke blev brugt i så stor udstrækning som i starten. Spørgsmålet var derfor, om vi skulle fortsætte med børnehavebibliotekerne eller bruge kræfterne på formidling over for børnefamilierne på en anden måde?

Der skal ikke herske tvivl om at det kræver en del knofedt at drive et børnehavebibliotek. Derfor indgik det uundgåeligt i overvejelserne, da vores nye biblioteksvæsen skulle kortlægge og prioritere ressourcer på børnebiblioteksområdet. Vi valgte i denne forbindelse at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse henvendt til børnehavebørnenes forældre med følgende spørgsmål:

• Ved du at man kan låne bøger med hjem fra børnehaven?
• Er det en god idé?
• Har du brugt ordningen?
• Og hvor ofte?
• Læser I mere nu?
• Bruger du også folkebiblioteket?

Der var rig mulighed for også at knytte kommentarer til svarene, og det benyttede mange sig af. Vi udleverede 113 spørgeskemaer og fik 36 besvarelser retur. Objektivt set er det ikke mange besvarelser, men institutionerne siger selv, at det passer meget godt til det generelle niveau for tilbagemeldinger fra forældrene.

Bogposen – en lille gave
"Børnene synes at det er som en lille gave at få et net med nye bøger", lød et af svarene fra en forælder til et fireårigt barn i Solstrålen.

Alle besvarelser på nær en pegede på at idéen om et børnehavebibliotek er rigtig god. Forældrene var glade for at de kunne låne bøger i børnenes institution. 14 svarede at de ikke kendte til biblioteksordningen, selvom de havde børn, der havde gået i institutionen i flere år. 16 af de 36 forældre var også lånere på Skibby Bibliotek. Det var de meget glade for – og betragtede det også som en udflugt og oplevelse. En forælder var låner på Frederikssund Bibliotek, mens 19 af forældrene svarede at de slet ikke benyttede et folkebibliotek.

Personalet i børnehaverne er meget tilfreds med at der eksisterer et børnehavebibliotekstilbud og er også meget flittige brugere af biblioteket til deres institutioner. De bestiller bøger, når de skal arbejde med emner, de læser ofte højt i institutionen, og de benytter sig ofte af muligheden for at besøge Skibby Bibliotek. Om dette skyldes at institutionen har et børnehavebibliotek, kan man ikke entydigt slutte, men der er ingen tvivl om at der eksisterer en bogkultur i institutionen.

Mere end at stille materialer til rådighed
"At låne fra børnehaven er meget lettere", sagt af forælder til barn på tre et halvt år i Pilehuset.

Vi har nu gjort den erfaring at der skal mere til, når man laver et børnehavebibliotekstilbud, end at stille materialer til rådighed. Det vil vi gøre noget ved.

Spørgeskemabesvarelserne gav god basis for Frederikssund Bibliotekernes prioritering om at fortsætte tilbuddet med børnehavebibliotekerne. Vi kunne naturligvis sætte ind med andre formidlingstiltag, men valgte at fortsætte med børnehavebibliotekerne i en anden form med fokus på formidling. Det gjorde vi, fordi så mange af forældrene svarede at de ikke brugte et folkebibliotek, og fordi vi med børnehavebiblioteket kunne understøtte demokratiseringen af bibliotekstilbuddet og børns egen mulighed for at vælge, hvad der skal læses hjemme.

Fremtidsperspektiver
Frederikssund Bibliotekerne har valgt at udvide tilbuddet om at låne bøger og cd’-er i institutioner til også at omfatte to børnehaver i Jægerspris-området. Her gælder det samme som i Skibby, nemlig at institutionerne er placeret i områder, hvor familierne har langt til folkebiblioteket. Vi vil bygge videre på de erfaringer, vi allerede har fået og indrette tilbuddet derefter.

I de tre børnehavebiblioteker i Skibby-området vil vi satse på formidling.

Vi vil deltage i forældremøder, vi har lavet nye formidlingsfoldere, vi er ved at oprette en blog. Her vil forældre og børn kunne skrive sammen med børnebibliotekaren. Vi ønsker og håber på at bloggen vil blive brugt til udveksling af inspiration omkring børn, litteratur og fortællinger.

Vi har til de institutioner der ønsker det, indkøbt særlige små bogbusser – i disse skal bøgerne og materialerne ’bo’, når de er på besøg i institutionen.

Vi er i gang med at undersøge muligheden for at lave arrangementer til både voksne og børn f.eks. fortælleteater for børn og kursus for pædagoger om fortælling, eller et fortællearrangement ved et forældrearrangement i børnehaven. Dette er et initiativ, som vi har fået støtte til fra Bibliotek og Mediers børnehavebibliotekspulje.

I Frederikssund har børnebiblioteket truffet aftale med en institution om at oprette et vuggestuebibliotek. Samarbejdet er kommet i stand efter henvendelse fra en institution, som er i gang med projektet Tidlig indsats. Flere faggrupper vil følge årgang 2007 fra vuggestue til skolestart og ved forskellige tiltag, bl.a. et vuggestuebibliotek, understøtte den sproglige udvikling hos børnene, så den bliver alderssvarende.

Børnehavebibliotekerne bliver et af Frederikssund Bibliotekernes fokusområder i 2009. Vi vil bruge de erfaringer vi allerede har og udvikle yderligere på tilbuddet. Vi tror at tilbuddet om at kunne låne materialer med på vej hjem fra institutionen er det helt rigtige bibliotekstilbud for nogle af vores brugere. 

 

Kan biblioteket bruge brugerne?

Sidsel Bech-Petersen, Borgerservice og Biblioteker, Hovedbiblioteket i Århus

Brugerdrevet innovation er en af de innovationsmetoder, der kan være med til at udvikle fremtidens bibliotek. Derfor har projektet "Brugerdrevet innovation som udviklingskraft" samlet en strategi, en handlingsplan og en række metoder på www.brugbrugerne.dk. Så hvordan kan bibliotekerne bruge brugerne, og hvilke strategiske overvejelser bør vi gøre os?

Brugerdrevet innovation giver anledning til en række strategiske overvejelser i bibliotekerne. Der er mange steder at starte, men her skal fremhæves fire:

• Få styr på begrebet
• Hav en strategi med brugerinddragelsen
• Distribuer udvikling ud til brugerne
• Hav en fælles dokumentation

Få styr på begrebet
Brugerdrevet innovation dækker over et bredt og forskelligartet felt. Det er alt fra usability-test til metoder, der kan knytte tættere bånd mellem brugerne og biblioteket – f.eks. ved at kommunikere via en blog. Herimellem ligger spørgeskemaer, brug af sociale teknologier, inddragelse af brugernes ressourcer i biblioteket og meget mere. Forvirringen bliver ikke mindre af at brugerdrevet innovation derfor både er et fænomen, som kan bruges til at åbne organisationen op, og en række håndfaste metoder, der kan bruges i udviklingsarbejdet. Og brugere – ja de kan igen være alt fra medarbejdere, til netværk, til brugere, der anvender biblioteket, til ikke-brugere og kommende brugere. Derfor: Første skridt for at begynde at arbejde med brugerdrevet innovation er at få differentieret brugerne samt at skelne mellem, om man arbejder med det som fænomen eller metode.

Hav en strategi med brugerinddragelsen
Brugerinddragelse i sig selv er ikke interessant. Hvis det skal bidrage med noget nyt til bibliotekerne, bør man have en strategi for, hvad man vil bruge brugerne til. Det kan være at skabe større loyalitet hos brugerne – f.eks. ved at engagere dem i vores tilbud, eller at sikre at bibliotekernes services altid er brugbare –f.eks. ved at arbejde med systematiske metoder til at afdække behov. Det kan også være at vi vil bruge brugerdrevet innovation til at vise, at vi er en åben organisation, eller måske vil vi skabe mere demokrati? Derfor: Hav altid en strategi for, hvad brugerinddragelsen skal føre til og vælg metoderne derudfra.

Distribuer udvikling ud til brugerne
Et andet interessant perspektiv er, om man med inspiration fra open sourceverdenen kan distribuere mere udvikling ud til brugerne. Hvis brugerne selv får noget ud af det, vil de ofte gerne deltage. Et eksempel er Litteratursidens nye website, hvor de med LitLab giver brugere adgang til alle data. Dette giver igen mulighed for at brugere kan begynde at sætte Litteratursidens data ind i nye sammenhænge. Det kan være at brugerne udvikler en smart lille applikation, som kan bruges af andre biblioteker eller af Litteratursiden selv. Derfor: Tænk brugerne mere direkte ind i innovationsprocessen – det kan skabe en helt ny udviklingscyklus for bibliotekerne.

Hav en fælles dokumentation
Det er en organisatorisk udfordring at bruge den viden, vi allerede har om brugerne. Konkrete initiativer kan være en årlig konference, hvor der indkaldes til præsentationer af den nyeste viden om brugerne. Derfor: Lav en model for, hvordan biblioteker bliver bedre til at dele viden om brugerne.

Brug brugerne – på den rigtige måde!
De fire overvejelser er blot fire steder, hvor bibliotekerne kan tage fat. Hvis brugerdrevet innovation skal indarbejdes i bibliotekerne skal der dog sættes ind på mange forskellige niveauer – også i det daglige arbejde. Selvom ressourcerne er få, kan man gøre mange små ting: snak med brugerne om jeres services og sørg for at dokumentere og analysere deres input. Det kan også være at se på de relationer, I har i forvejen: kontakten med brugerne ved disken og i udlånet, – hvordan kan de udbygges, og kan vi bruge dem til at knytte brugerne tættere til bibliotekerne?

Der kan altså sættes ind på mange forskellige måder alt efter, hvilken strategi man har. Alt tyder på at bibliotekerne kan bruge brugerne: enten ved at begynde at få viden om deres konkrete behov eller ved at inddrage deres ressourcer direkte i biblioteket. Det er bare med at komme i gang!

Projektet "Brugerdrevet innovation som udviklingskraft" er et samarbejde mellem Herning Bibliotekerne, Roskilde Bibliotekerne samt Borgerservice og Biblioteker, Hovedbiblioteket i Århus. Det er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Resultatet af projektet kan findes på www.brugbrugerne.dk. På websitet er der et overblik over metoder til brugerdrevet innovation samt en strategi og en handlingsplan.