Internationalt arbejde

Internationale opgaver

Kulturstyrelsen varetager en række opgaver indenfor international kulturudveksling.

Særlige satsninger

Kulturstyrelsen arbejder med en række særlige satsninger, blandt andet med udbredelse af dansk kunst og kultur i nyere EU-lande. Danmark var for eksempel gæstenation ved Budapest Spring Festival 2010, og der er indledt et samarbejde for at fremme dansk jazz i de nyere EU-lande.

Statsbesøg og officielle begivenheder

Danske kunstnere bidrager ved Kongehusets statsbesøg rundt om i verden. Ved disse lejligheder og ved andre officielle begivenheder i ind- og udland præsenteres danske kunstnere og deres værker.

Statsbesøg og officielle begivenheder i Danmark er ligeledes gode anledninger til at profilere dansk kunst. Kulturstyrelsen yder rådgivning og støtte til planlægning af begivenhedernes kulturprogram.