Ny rapport om erhvervsfremme- og innovationssystemet i Danmark
Konsulentrapporten afdækker relevante aktører og finansieringsmuligheder for DEFFs biblioteker i Danmark.
Dermed er den med til at skabe et overblik over, hvor der kan fokuseres indsatser og søges midler, hvis DEFFs nye strategi skal ud over rampen. Rapporten kan bruges af alle til inspiration.
Det er DEFFs programgruppe D for erhvervsfremme og innovation, der har fået udarbejdet rapporten, som konsulentfirmaet DAMVAD står bag. Rapporten introducerer de vigtigste aktører, puljer, fonde og programmer i henholdsvis det danske erhvervsfremme- og erhvervsservicesystem og det danske innovationssystem. Dermed er den væsentlig for programgruppens videre fokus på og indsnævring af indsatsområder.
Relevante aktører og samarbejdspartnere for DEFF
Rapporten opsummerer afsluttende på, hvem der er de meste relevante aktører for DEFF at samarbejde med. Det være sig på såvel policy-niveau i forhold til at arbejde på den lange bane som for at integrere fag- og forskningsbibliotekerne i innovations- og erhvervsfremmesystemet, og som mulige samarbejdspartner på den kortere bane.









