MoMa og Tate Modern rådgiver danske museer

Hvordan bliver museerne også for unge? Det ved de på MoMA i New York og Tate Modern i London.

De to museers eksperter på området besøger Danmark og giver gode råd på Kulturstyrelsens konference ”Unge og museer”, der finder sted på Statens Museum for Kunst i København.

Selv om de danske museer har millioner af besøgende i løbet af et år, er der for få – alt for få -  unge mellem det typisk mere gråsprængte publikum. Det fastslår Kulturstyrelsen og museernes nationale brugerundersøgelse.

Unge mellem 14 og 29 år er sjældne gæster. Kun 12-13 pct. af museumsbrugerne er i denne målgruppe, mens samme aldersgruppes andel af den danske befolkning er 23 pct.

Råd fra New York og London

Museerne gør allerede meget for at rette op på skævheden, og Kulturstyrelsen tilbyder nu gode råd og erfaringer fra to af verdens store museer, MoMa i New York og Tate Modern i London, der begge har godt tag i unge.

Eksperterne fra de to museer og en lang række andre førende fagpersoner på området er med på Kulturstyrelsens konference ”Unge og Museer”, som finder sted på Statens Museum for Kunst.

Viden og læring

Mark Miller fra Tate Modern i London og Calder Zwicky fra MoMA i New York har begge arbejdet med strategier for involvering af unge i museernes aktiviteter og med udvikling af museerne til moderne videns- og læringscentre for unge.  

Udover de to udenlandske praktikere er også en ”guru” indenfor museologi, professor emeritus, George E. Hein, fra Lesley University i USA med på programmet.

Kulturminister Uffe Elbæk åbner konferencen, der finder sted på Statens Museum for Kunst, mandag den. 16 og 17. april.

Læs mere på kulturarv.dk

Siden er sidst opdateret: 25.09.2012

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på kulturstyrelsen.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)