Digital pulje

Puljens formål

Puljen har til formål at støtte digitalisering og digital formidling af kulturarv. Af puljen ydes støtte til offentlige kulturinstitutioner.

Ved offentlig forstås at minimum halvdelen af driftsbudgettet dækkes af offentlige midler.

Puljesummen er 3,2 mio. kr.

Puljen fordeles af Kulturstyrelsen.

Kriterier 

Projekter der har til formål at digitalisere kunst- og kulturhistorisk materiale med henblik på formidling vil blive prioriteret ved fordelingen af puljen.

Ved fordeling af puljen lægges der vægt på:

  • Væsentlighed i forhold til materialets nationale betydning, herunder materialesikring
  • Målgrupper og forventet brug af det digitaliserede materiale
  • Budget med angivelse af egenfinansiering

Der ydes ikke støtte til projekter, hvor formidlingen har værkkarakter, ligesom projekter med undervisningssigte alene ikke støttes.

Støttede projekter 2012-2013

For perioden 2012-13 er der i maj 2013 givet tilsagn om støtte til fem projekter, ialt hele puljesummen på lidt over 3,2 mio.kr.

Projekterne færdiggøres fortrinsvist indenfor et år.

  • Det Kongelige Bibliotek har fået tilsagn om 1.050.000 kr. i støtte til videre udbygning af portalen Danmark set fra luften - før Google. Portalen inviterer brugeren til at udvikle og berige data ved hjælp af crowdsourcing.
  • Museum Østjylland har fået tilsagn om 450.000 i støtte til forbedring af registreringsstatus i databasen Fund og Fortidsminder. Projektet skal være med til at sikre væsentlige data og samtidig bidrage til museets formidling.
  • Statens Museer for Kunst har fået tilsagn om støtte på 500.000 kr. til projektet "Digital SMK", hvor udvalgte værker i museets samling digitaliseres. Digitaliseringen gør det muligt at skabe en interaktiv, mobil formidling af værkerne.
  • Arbejdermuseet har fået tilsagn om støtte på 620.000 kr. til projektet "Gråt guld". Støttemidlerne går til belysning af velfærdssamfundets historie.
  • Nationalmuseet har fået tilsagn om støtte på 645.000 kr. til digitalisering og digital formidling af museets møntsamling. I projektet indgår inddragelse af brugeren i form af crowdsourcing.
Siden er sidst opdateret: 11.03.2014

Kontakt

Eske Wohlfahrt Andersen
33745172

Puljen er endnu ikke opslået for 2014

Tidligere støttede projekter 2011-2012

Den digitale pulje er senest uddelt i 2012, hvor "Vilde dyr" og augmented realities er blandt de støttede projekter.

Læs mere om støttede projekter 2011-2012

Tidligere støttede projekter 2010-2011

I 2011 modtog de første projekter støtte fra den digitale pulje. Blandt projekterne er digitalisering af noder og film, geosocial formidling og orddatabase.

Læs mere om støttede projekter 2010-2011

Accept af cookies

På kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på kulturstyrelsen.dk
Cookie- og privatlivspolitik

Accepter cookies