Kulturerhverv - arkitektur og design

Besøget anvendes til at sætte fokus på danske kulturerhverv, særligt styrkepositioner indenfor arkitektur og design.

Chile gennemgår i disse år en markant udvikling, ikke mindst i relation til erhvervsudvikling og økonomi. Denne positive udvikling rummer, som det er kendt fra mange andre markante udviklingsområder i verden, en væsentlig udfordring på arkitekturområdet bredt forstået. Det gælder særligt i relation til transformation af byrummet. Danmark har særlige styrkepositioner indenfor cultural planning og transformation af byområder. Vores styrkeposition er en del af den danske velfærdsmodel. Sammen kan danske arkitektvirksomheder, brancheorganisationer og styrelser udbyde en bred palet af viden fra planlovgivning og policyudvikling til konkurrencedygtige tilbud på bygningsprojekter.

Kulturstyrelsen har i et samarbejde med Danske Ark og Danmarks Ambassade taget initiativ til et særligt fokus på danske arkitekturvirksomheders muligheder for at komme ind på det chilenske marked. Kulturstyrelsen har indledt et samarbejde med Federico Sanchez, som er rektor for én af Santiagos Design- og Arkitektskoler og som er vært i én af landets mest populære TV-programmer med fokus på arkitektur.

Sammen med Federico Sanchez blev der afholdt en faglig professionel konference omkring 'Byer i Transformation' samt et efterfølgende ekspertpanel med danske og chilenske partnere med fokus på de chilenske udfordringer og fokus på, hvad danske arkitektvirksomheder kan byde ind på, og hvem de rigtige partnere i Chile vil være.

Danske arkitekturvirksomheder og danske arkitekteksperter deltog i konferencen.

Federico Sanchez var på besøgsprogram i Danmark i foråret 2013.

Under den officielle erhvervsfrokost blev frokostbordene udsmykket med Rosan Bosch's samtalestykker. I forbindelse med besøget i Chile har Kulturstyrelsen indledt et nyt samarbejde mellem Designskolen Kolding og Rosan Bosch med henblik på nyskabelse af flere samtalestykker. Projektet blev finansieret af Fonden til Markedsføring af Danmark samt af Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.

Kronprinsparret deltog i erhvervsforkosten og arkitekturseminaret.

Siden er sidst opdateret: 07.03.2013

Kontakt

Søren Krogh
33744552

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På kulturstyrelsen.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kulturstyrelsen.dk.

Læs mere om cookies på kulturstyrelsen.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)