Kultur for alle

Jens Thorhauge

Ros til bibliotekerne - en spore til fortsat efterlevelse af målet: Kultur for alle

Kulturminister Carina Christensens udspil til en ny kulturpolitisk strategi, Kultur for alle, udfordrer alle kulturinstitutioner, kunstnere og kulturformidlere i Danmark. Det er en trussel for sammenhængskraften i vores samfund, hvis vi står uden et billede af vores fælles historie og kulturarv – derfor skal vi arbejde på nye måder for at sikre, at alle får et reelt kulturtilbud af høj kvalitet, lyder kulturministerens bud.

I sommeren 2009 var kulturministeren på Danmarksturné med det formål at se lokale kulturaktiviteter og -institutioner. Dialogen med kommunerne og det lokale kulturliv var inspirerende og afdækkede en række udfordringer, som strategien adresserer.

Kommunernes rammer for lokale kulturaktiviteter er ændret med kommunalreformen. Kulturaftalerne, som der findes 13 af, dækker stort set hele landet undtagen hovedstadsregionen, der dog nu har erklæret sig stærkt interesseret i en regional kulturaftale.

Kulturaftalerne er en ramme om konkret og forpligtende samarbejde mellem staten og kommunerne. Et helt centralt mål i strategien er, at kulturaftalerne i fremtiden skal være en endnu stærkere platform for samarbejdet mellem kommunerne og Kulturministeriet. Det indebærer, at der ved indgåelsen af aftaler ses meget konkret på, hvordan Kulturministeriets styrelser og institutioner kan bidrage til at opfylde aftalens mål.

De regionale kulturaftaler blev i udgangspunktet indgået med kommuner, der havde kulturinstitutioner med statstilskud. Derfor var biblioteker normalt ikke med. Nu har aftalerne fået en mere forpligtende og udviklende karakter, og derfor bør kulturregionerne også indgå aftaler med mål for biblioteksvirksomheden – det kan være om partnerskaber, aktiviteter, udviklingstiltag eller lignende.

Brugerinddragelse

Udspillet har også fokus på brugerinddragelse og nævner, at deltagelse og dialog er blevet en selvfølge for mange brugere. Det velkendte problem, at vi ved for lidt om både brugere og ikke-brugere, nævnes, og en ny kulturvaneundersøgelse annonceres i 2010. Der afsættes 5 mio. kr. til Reach out-programmet, og der skal fokuseres på brugerinddragelse i kulturaftalerne.

Børn og unge

Børn er et vigtigt fokusområde med mange initiativer i planen. Nyt er det, at der sættes større fokus på unge, bl.a. med en rapport fra Børnekulturens Netværk, der vil foreslå en samlet indsats for ungeområdet. Her peges der også på aftaler med statslige kulturinstitutioner om øget fokus på unge som målgruppe. Det er svært at ramme de unge, men det skal der gøres noget ved. Det fremhæves også, at familien som målgruppe gøres til et særligt tema i Børnekulturens Netværk.

Åbne og tilgængelige kulturinstitutioner

Kulturinstitutionerne skal generelt tilpasse sig borgernes hverdag og deres præmisser. Dette gælder i forhold til noget så grundlæggende som åbningstider. “Kulturinstitutionerne har i dag åbent på tidspunkter, der ikke nødvendigvis harmonerer med det liv, som den moderne borger lever,” som strategien lidt forsigtigt, men umisforståeligt formulerer sig.

Markedsføring til borgerne er også et vigtigt område, hvor der er plads til forbedringer. Kulturaftaler og resultatkontrakter fremhæves som redskaber til at skabe forbedringer.

Udspillet stiller skarpt på de eksisterende kulturinstitutioner: Vi savner ikke flere kulturinstitutioner, men en udvikling af de eksisterende og en samordning af kulturelle satsninger på tværs af kommunegrænser. Det er i de kommende år nødvendigt at se på, om der er behov for en strukturreform, der skaber nye former for kulturinstitutioner, som vil kunne understøtte strategien.

Bibliotekerne fylder ikke meget i udspillet, men de roses stærkt: Bibliotekerne har evnet at tænke på tværs af institutionsgrænser og er langt fremme hvad angår formidling og brug af nye medier –og de har opskriften på, hvordan man skaber kulturtilbud, som borgerne gerne bruger. Kulturministeren afventer i øvrigt rapporten fra udvalget om folkebiblioteker i vidensamfundet.

Rosen til bibliotekerne må ikke tjene som sovepude, men skal være en spore til fortsat efterlevelse af målet: Kultur for alle.