INFO

Databrønd – nu i udbud

Organisatorisk set er der i løbet af foråret 2009 etableret et databrøndskonsortium bestående af Danmarks Elektroniske Fag-og Forskningsbibliotek (DEFF), Aalborg Universitetsbibliotek, Danmarks Tekniske InformationsCenter, Det Kongelige Bibliotek, Roskilde Universitetsbibliotek, Syddansk Universitetsbibliotek og Statsbiblioteket. De seks biblioteker har indgået en treårig aftale med DEFF omkring udbud og drift af en databrønd for ear-tikler og e-bøger. Aftalen skitserer blandt andet den økonomiske ramme for drift, men også konsortiets beslutning om, at databrønden skal i udbud er afspejlet i aftalen. Beslutningen om udbud betyder, at der foreligger en omfattende arbejdsopgave for hele konsortiet i forhold til selve udbudsprocessen, men også at det grundet udbudsreglerne, er umuligt at orientere om selve udbudsprocessen. Når konsortiet er tættere på at have valgt en databrøndsoperatør er det naturligvis meningen, at konsortiet skal udvides med flere medlemmer.

Teknisk set er en databrønd primært et datalager som suppleres med ekstra funktioner såsom normalisering af data, dvs. opgaver som det er hensigtsmæssigt at udføre i fællesskab og funktioner som konsortiet kan være aftagere på. De tekniske krav til systemet defineres i forbindelse med udbudsprocessen og kan derfor ikke specificeres yderligere her.

Indholdsmæssigt kan data være bibliografiske data, Table of Contents (ToC), abstract, fuldtekst mm. Alle data ejes af forlag og rettighederne til at anvende data i en databrønd forhandles via DEFFs licenskontor eller det enkelte bibliotek får egne aftaler. Så selv om der etableres en databrønd, vil det enkelte biblioteks rettigheder til at anvende data afhænge af resultatet af denne forhandling, bibliotekstype og bibliotekets licensaftaler.

Lise Mikkelsen

 

Koordineret markedsføring projektet på vej ind i sidste fase

Stæhr Grafisk og Danmarks Biblioteksskoles Kursusafdeling har i foråret forestået tre kompetenceudviklingskurser af folkebiblioteker rundt i landet. Kurserne i Aalborg, Kolding og København fokuserede på markedsføring og branding af folkebibliotekerne og er nu afsluttet. Enkelte biblioteker modtager dog stadig konsulentstøtte til færdiggørelse af de igangsatte projekter under forløbet. Der er nu en evalueringsrapport tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Den beskriver kursusforløbet på de tre hold og behandler de evalueringer, som deltagerne har givet efter deres afslutninger: dels en generel kursusevaluering, dels en specifik evaluering af kursustypens egnethed med hensyn til at kombinere undervisning med konkret udarbejdelse af egne markedsføringsplaner.

Markedsføringsprojektet går nu ind i sin tredje og sidste fase. Bibliotek og Medier vil i efteråret 2009 iværksætte et nationalt tilskudsprogram, hvor folkebiblioteker vil kunne søge økonomiske midler til projekter, hvor markedsføring og branding er nøgleord. Et væsentligt element i evalueringsrapporten er konkrete deltagerforslag til emner i markedsføringskurser for folkebiblioteker. Der vil naturligvis blive skelet kraftigt til disse, når ansøgningskriterier bliver meldt ud.

Jakob Nedergaard Mortensen

Netbibliotekspuljen 2010

Den 9. september 2009 var der deadline for ansøgninger til Netbibliotekspuljen for 2010. Koordinationsgruppen for netbiblioteker har besluttet, at der kan søges til følgende:

• Seminarer, der videndeler om relevante aspekter af netbiblioteksemnet
• Analyser af, hvordan bibliotekernes kompetencer skal anvendes i det digitale rum
• Etablering af biblioteksindgange på andre sites samt partnerskaber
• udvikling af eksisterende netbiblioteker
• Udvikling af nye netbiblioteker
• Andre tiltag der er i forlængelse af Koordinationsgruppens strategi: Fra netbiblioteker til vidensnetværk

Det er således ikke muligt at søge om støtte til drift af netbiblioteker, da der til sidste års ansøgningstermin blev bevilget driftsstøtte for både 2009 og 2010. Koordinationsgruppen behandler ansøgninger på basis af indstillinger fra Styrelsen fra Bibliotek og Medier på deres møde den 7. oktober 2009. Koordinationsgruppens afgørelser vil hurtigst muligt herefter blive meldt ud.

René Olesen

Bibliotek.dk udviklingsplan

Høringsfasen for høring af udviklingsplan 2010 for bibliotek.dk er fastlagt til perioden fra den 11. november til den 2. december 2009. Udkastet til udviklingsplan offentliggøres på styrelsens hjemmeside senest den 11. november 2009. Høringen gennemføres parallelt med DBC’s høring af DanBibs udviklingsplan 2010.

Leif Andresen

Bogstart kommer ud til fængsler

Bogstart har indgået en aftale med Kriminalforsorgen om at få bogpakker ud i landets fængsler, familiehuse og de arresthuse, hvor der er mulighed for besøg. I en situation, hvor forældre ser deres 1-4-årige barn en gang hver 14. dag, kan bogen være en naturlig måde at opnå samvær, nærvær og samtale på – noget, som ellers kan være vanskeligt inden for de givne rammer.

Initiativet bliver fulgt op af informationsmateriale til relevante socialrådgivere og tilknyttede bibliotekarer. Personalet kan så videreformidle muligheden til de indsatte. Derudover sendes plakater og ’læsemestre’ til ophængning, så de indsatte også den vej rundt kan blive opmærksomme på børnebøgerne, når deres familier kommer på besøg.

Styrelsen for Bibliotek og Medier sender i alt 400 bogpakker af sted i slutningen af september 2009, og de vil være tilgængelige i besøgslokalerne fra ultimo oktober. Læs mere om Bogstartprogrammet: http://www.bibliotekogmedier.dk/biblio teksomraadet/fokusomraader/boern/bog start/

Kamma Kirk Sørensen

Børnesitet er kommet op i tempo

Projektet har fået stor tilslutning blandt landets bibliotekarer. Sitets tre temaredaktioner har alle mere en 10 medlemmer i hver gruppe, og medlemmerne fordeler sig ligeligt øst og vest for Storebælt. Fagredaktionerne har indtil videre mellem tre og 14 medlemmer i hver af de seks grupper, med løbende tilmelding på hovedredaktionen@copenhagenbom-bay.com. Den 1. september 2009 blev de fem navneforslag som styregruppen og Copenhagen Bombay i fællesskab har udpeget sendt til høring på www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/nationale-ordninger/netbiblioteker/nyt-boernewebsite/aktuelt-fra-boernewebsitet/.

De fem navneforslag repræsenterer forskellige navnetyper.

• ’Pallesgavebod.dk’ er slangudtryk for nogen der tror, de kan få alting forærende
• ’Shyy.dk’ spiller på modsætningen til de højtråbende figurer og sitets cool stil
• ’Kifungo.dk’ ligger godt i munden og har klang
• ’Styrvolt.dk’ er et gammelt ord for en balstyrisk person
• ’Agurk.nu’ er nemt at huske og er sjovt

Sitets navn bliver offentliggjort den 2. oktober 2009.

Gitte Smed

Kulturtrænere uddannet

20 kulturtrænere er parate til at styrke bibliotekernes rolle som 24/7 kraftcentre for kultur, oplevelse og events. Uddannelse af kulturtrænere har været det fælles emne i 2009 for kompetenceudvikling i centralbiblioteksregi.

De seneste år har kompetenceudviklingen været koncentreret om Den digitale borger. Det arbejde fortsætter med den årlige kampagneuge for borger.dk og med deltagelse i Lær mere om it programmet. Et nyt tema og andre kollegaer er nu også kommet på banen. Kulturtræneruddannelsen er tilrettelagt af centralbibliotekernes tovholdere i samarbejde med konsulenter fra Pluss Leadership for medarbejdere i folkebibliotekerne. Formålet med den nye indsats er at løfte bibliotekernes traditionelle arrangementsvirksomhed til at være en mere bevidst integreret del af bibliotekernes overordnede strategi.

Hovedelementerne i kulturtræneruddannelsen har været idégenereringsmetoder, projektledelse, markedsføring og trænerrollen. Sidstnævnte element er vigtig, fordi de nyuddannede trænere nu skal i gang med at anvende det, de har lært –herunder at undervise kollegaer i de samme redskaber.

Kompetencecampen den 8. september på Vejle bibliotek med 100 deltagere markerede afslutningen af uddannelsesforløbet og afslørede stor interesse for indsatsen. I programmet indgik fire træneres meget levende præsentation af deres arbejde med at implementere de nye redskaber i det praktiske arbejde med bibliotekets arrangementer.

Kogebog for kulturtrænere er et andet produkt af kursusforløbet. Den ligger nu tilgængelig på kompetencenet.nu til brug for alle interesserede.

Jonna Holmgaard Larsen

Brugeren i centrum – og om udlån

Mange lånere brugere flere biblioteker, og derfor har det været et tilbagevendende tema i bibliotek.dk brugerundersøgelserne, at brugerne gerne ville have adgang til at se status for udlån og bestillinger – og kunne rette i dem. Derfor har der i de sidste år været udført et større arbejde for at gøre dette muligt. Dels udarbejdelse af de nødvendige guidelinies om anvendelse af standarder og dels programmering mv. i både bibliotek.dk og de lokale systemer. Det er afsluttet. Funktionerne er klar i bibliotek.dk – nu mangler blot de lokale systemer. Styrelsen for Bibliotek og Medier skal derfor opfordre bibliotekerne til at tage funktionen i brug. Jeres brugere ønsker det. Det er vigtigt for at tilbyde et sammenhængende og sømløst bibliotek til brugerne – også i de tilfælde, hvor det koster betaling for et modul i bibliotekssystemet.

Leif Andresen

Status på den bibliometriske forskningsindikator

Den bibliometriske forskningsindikator er basalt set en opgørelse af frekvensen af bestemte forskningspublikationer på danske universiteter. Den bibliometriske forskningsindikator har indgået som en af flere mulige indikatorer til fordeling af nye basismidler til universiteterne.

Ved udgangen af juni 2009 kunne Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling offentliggøre, at der nu er politisk forlig for en fordelingsmodel for de nye basismidler til universiteterne. Den bibliometriske forskningsindikator får en central betydning i fordelingsmodellen og vil efter en indkøringsfase på 3 år være den næst vigtigste indikator. Universitetsbibliotekerne, som flere steder er ansvarlige for forskningsregistrering, har haft en omfattende opgave i forbindelse med de nye krav til forskningsregistrering. Bibliotekariske kompetencer spiller en afgørende rolle i forhold til at kvalitetssikre, om universitetet har fået registreret alt og om registreringen er foretaget korrekt i forhold til den bibliometriske forskningsindikator. En korrekt registrering er betydelig, da f.eks. en enkelt videnskabelig artikel publiceret i det korrekte videnskabelige tidsskrift fremover vil være flere tusinde kroner værd for universitet.

Lise Mikkelsen

Bibliotekerne med i Danmarkshistoriens største offentlige oplysningskampagne

Danmarkshistoriens største offentlige oplysningskampagne med en samlet bevilling på 50 mio. kr., der skal oplyse danskerne om overgangen til digitalt tv i Danmark, er i fuld gang. Kravet er, at kampagnen skal nå ud til alle danskere, og i den situation er det selvfølgelig nødvendigt at bruge alle de kommunikationskanaler, der står til rådighed. Som i mange andre brede offentlige kampagner spiller folkebibliotekerne en vigtig rolle, og der i er to omgange fremsendt foldere til alle folkebiblioteker med opfordring til at uddele til relevante borgere. Selv om der kun er relativ kort tid til at det analoge signal slukker den 31. oktober 2009, viser målinger, at langt de fleste borgere først vil reagere og gøre sig klar til det nye tv-signal i den sidste tid inden den 31. oktober 2009. Så selv om der ikke har været ’run’ på brochurerne i foråret, forventer sekretariatet for Det Nye TV-signal, at det vil ske i oktober.

Derfor håber sekretariatschef Henrik Vejlgaard at bibliotekerne her i den sidste vigtige tid i opløbet vil give brochuren en fremtrædende placering på udlånsdisken, i brochureholdere og lignende. Ikke mindst fordi der i den store landsdækkende annoncekampagne i de gratis lokale ugeaviser, ugeblade, pensionistblade m.fl. netop henvises til, at man kan hente en brochure på sit nærmeste bibliotek, hvis man er i tvivl om noget vedrørende det nye tv-signal.

Henrik Birkvad

Udbetaling af Biblioteksafgift 2009

Styrelsen for Bibliotek og Medier udbetalte den 30. juni 2009 biblioteksafgiften – i alt 158.348.623 kr., som fordeles til forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister og andre, der er repræsenteret på landets folke- og skolebiblioteker.

Biblioteksafgiften deles i år af 8541 personer. 3 % får mere end 100.000 kr., 30 % får mellem 10.000 og 100.000 kr., 22 % får mellem 5.000 og 10.000 kr., og 45 % får mindre end 5.000 kr. i biblioteksafgift.

Biblioteksafgiften gives til skabere af dansksprogede, litterære værker i enten bog- eller lydform. Beløbets størrelse afhænger bl.a. af hvor mange eksemplarer af værkerne, bibliotekerne har stående. Biblioteksafgiften gives både for skønlitteratur og faglitteratur og fordeler sig med ca. halvdelen til hver.

Henrik Bang Nielsen