Udvalget om folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet

Jens Thorhauge

Udvalget skal bl.a. se udvikling af digital infrastruktur, formidling af kulturarv og licensbelagte medier samt lærings- og inspirationsaktiviteter

Kulturminister Carina Christensen besluttede før jul at der skal nedsættes et udvalg, der skal fokusere på fortsat udvikling af folkebibliotekerne i Danmark i lyset af vidensamfundets udfordringer.

Udvalgets kommissorium blev godkendt af Regeringens Kulturudvalg i januar, hvorefter proceduren for nedsættelsen af udvalget gik i gang.

Udvalget sammensættes efter udpegning, således at kulturministeren udpeger tre medlemmer, mens KL, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, centralbibliotekerne, Bibliotekarforbundet og Børne- og Kulturchefforeningen hver udpeger et medlem. De pågældende organisationer skal ifølge lov om ligestilling udpege både en kvinde og en mand, hvoraf den ene indtræder i udvalget, således at der er balance mellem kønnene. Direktøren for Bibliotek og Medier er formand for udvalget.

Udvalget skal udarbejde sin rapport i løbet af det kommende år. Rapporten skal fortsætte hvor rapporten "Fremtidens biblioteksbetjening af børn" slap aldersmæssigt. Rammerne for rapporten er også de samme som børnerapporten. Det indebærer at der ikke er tale om et udvalg, der forbereder ny lovgivning eller en ændret arbejdsdeling mellem stat og kommune. Når kommissoriet udtrykkeligt henviser til børnerapporten er det også fordi perspektivet for udvalgsarbejdet er det samme: det handler om at skabe biblioteksudvikling inden for de givne rammer. "Fremtidens biblioteksbetjening af børn" rummer en række anbefalinger, der samles i ti bud.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har efterfølgende sat implementeringsaktiviteter i gang på alle områder, blandt andet i forhold til kompetenceudvikling, nye samarbejdsmodeller og udvikling af nye ydelser. Disse aktiviteter er finansieret inden for styrelsens bevillinger til eksisterende opgaver: Udviklingspuljen, Læselyst-programmet, Centralbiblioteksbevillingen. Når udvalgets forslag skal være udgiftsneutrale er en sådan implementeringsmodel én af de veje, der kan forfølges.

Det er altså en væsentlig pointe, at udvalgsarbejdets karakter er anderledes end Udvalget om Biblioteker i Informationssamfundet (UBIS), der var et lovforberedende udvalg. Regeringen lægger derimod ikke op til lovændringer med dette udvalg.

Udvalget skal vurdere i hvilket omfang der er grundlag for at etablere nye koncepter for biblioteksbetjening både i forhold til traditionelle ydelser som litteraturformidling og nye webbaserede ydelser.

Specifikt skal udvalget vurdere behovet for yderligere udvikling af bibliotekernes digitale infrastruktur og samspillet mellem digitale og traditionelle ydelser. Udvalget skal endvidere beskrive modeller for formidling af digital kulturarv og licensbelagte digitale medier og modeller for forskellige former for lærings- og inspirationsaktiviteter (f.eks. i forhold til læse- og it-svage borgere) i biblioteket.

Udvalget skal på sit første møde tage stilling til, hvordan arbejdet skal organiseres.

Det er min indstilling at der parallelt med og som inspiration til udvalgets arbejde skal foregå så bred en dialog som muligt. Det kan for eksempel ske ved at styrelsen afholder en række dialogmøder rundt omkring i landet. Der er også en række problemstillinger, der kan tænkes behandlet i underudvalg eller arbejdsgrupper. Det gælder for opgaver som udvikling af bibliotekernes digitale infrastruktur, formidling af digital kulturarv og licensbelagte digitale medier, men også lærings- og inspirationsaktiviteter og udvikling af traditionelle kerneydelser.

Udvalget er tæt på at være udpeget.

 

Denne side er kapitel 2 af 16 til publikationen "Bibliotek og Medier 2009:1".

Publikationen kan findes på adressen http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/nyt_fra_bibliotek_og_medier/2009/1/index.htm
© 2009